Feature foto: World Culture Trail i Renningen | © Bettina Kümmerle
Indholdsfortegnelse
ulvemand
En ven havde i disse dage en reel vidensvinding og ved at gøre det huskede han digterens velkendte ord Titus Maccius Plautus mindet om: Homo homini lupus. Disse diktater var stadig på alles læber i det mindste i det sidste århundrede og er hentet fra komedien Æsler af nævnte digter.
"Lupus est homo homini, non homo, quom qualis sit non novit."
Titus Maccius Plautus, Asinaria (ca. 200 f.Kr.)
I en komedie - ellers var Plautus nok blevet kastet for løverne - holdt digteren et spejl op for os mennesker og henledte, meget pænt sagt, vores opmærksomhed på en kendsgerning, der stadig er højaktuel i dag og også meget god til mit blogindlæg. "ariere" forbi.
En ulv er nemlig mand til mand, ikke en mand, så længe han ikke ved, hvilken slags den anden er! Og med denne oversættelse af ovenstående ord kan jeg trøste min ven igen, for vi mennesker er ikke varulve.
Og det viser os faktisk en vej ud af elendigheden, for ved at lære hinanden bedre at kende, kunne man nemt slippe for de fleste problemer. Selvfølgelig vil du så også finde ud af, at der faktisk er varulve og andre idioter, der rigtig gerne vil have fingrene i dig.
Min erfaring viser, at 80% af mennesker har det helt fint, og kun 5% af mennesker er håbløse. Desværre er de lige nu disse sagde 5%som gør livet meget svært. Og min ven løb for nylig ind i en af dem.
byvandring
Jeg brugte den sene eftermiddag til min obligatoriske spadseretur gennem centrum af Heilbronn. Der var en del mennesker ude, så jeg skiftede til alléen for at få min kop kaffe.
bureau
Den der siger A skal også sige B, det er i hvert fald den gængse opfattelse. Derfor har jeg siden sidste år været medlem af forretningsudvalget for Frie Vælgerforeningen i Baden-Württemberg. Og i denne funktion brugte jeg nu halvdelen af lørdagen i Renningen. Sidste gang jeg var der var i 1984, da jeg gik på vagttjeneste med et hold infanteri på det lokale ammunitionslager. Det har jeg gode minder om, fordi der i løbet af natten blev skudt på en af "mine" patruljer, hvilket gjorde resten af natten lidt mere spændende og endda aktiverede alarmtoget fra Böblingen lokationen.
I dag er der hverken Böblingen-lokationen eller Renningen ammunitionslager. Hvilket ikke er overraskende, for Bundeswehr har som bekendt ikke brug for ammunition. Men vi har fået mange nye administrationsbygninger, og derfor var det tidligere ammunitionslager ikke længere til at kende.
Forretningsudvalgets møde var i hvert fald rigtig værd for mig, for jeg kunne lære en masse nyt og stadig tage en masse med hjem. Og en kort gåtur gennem Renningen viste, at byen har udviklet sig rigtig godt de seneste år. Jeg kunne især godt lide de rummelige og velholdte sportsfaciliteter og Verdens kultursti, som har været der siden 2004; med en lignende idé, vi er fejlede glorværdigt i Heilbronn.
I hvert fald kan man se det i en by, når byledelsen tager sig af byen og både kommunalbestyrelsen og forvaltningen er der for borgerne først.
"Den, der er uddannet i dialektisk teori, er tilbageholdende med at hengive sig til positive ideer om det rigtige samfund, om dets borgere, selv om dem, der kunne opnå det."
THEODOR W. ADORNO, MINIMA MORALIA (14. UDGAVE 2022 [1951]: 299)
