Indholdsfortegnelse
byadministration
Hvis en byforvaltning med langt over 3 ansatte har brug for soldater for at kunne fungere mere eller mindre, så bør ansvarlige medborgere tænke sig om.
Mosque
Der har længe ligget en moské på Weinsberger Strasse, men dette hjørne har i længere tid mere lignet en skrammelbutik, og man skal glæde sig, når en investor forskønner ensemblet med en ny bygning og dermed opgraderer hele området.
Det, der undrer mig, er, at næppe nogen i årenes løb har været kede af, at operatøren af denne moske synes at være mere en gren af den tyrkiske præsident end et religiøst samfund, hvilket som lægmand også kan ses på, at det tyrkiske flag vinker der, hvilket er yderst sjældent foran moskeer selv i Tyrkiet, og i Tyskland har kun ambassader og konsulater faktisk ret til det.
Hvorom alting er, så mødes troende jævnligt i den eksisterende moske for at fejre deres gudstjeneste, som i øvrigt er garanteret af grundloven og burde glæde alle troende, uanset deres religion.
Så hvad vil ændre sig med en ny bygning? Det gør i hvert fald området mere attraktivt og styrker også den lokale økonomi. Det kan også være tilfældet, at flere muslimer forsøger at slå sig ned omkring moskeen, og antallet af mennesker, der besøger moskeen, vil stige som følge heraf, hvilket i øvrigt vil give økonomiske fordele for alle.
Jeg tror kun, det er muligt, at dette vil føre til regulært trafikkaos, som det ofte rygtes i pressen, hvis byen Heilbronn fortsætter med at udføre sine kontrolopgaver for slapt, fordi almindelige trafikbilletter får alle til at bruge den tilstrækkeligt tilgængelige lave og højhastighedstog i byen Besøg parkeringspladsen i højhusparkeringen, kom til fods eller med offentlig transport.
kapitalisme
Kapitalisme parret med demokrati er den eneste fungerende form for menneskelig sameksistens, der gør det muligt for alle at leve et halvvejs retfærdigt og velordnet liv.
Alle andre modeller, især dem, der er særligt engagerede i social retfærdighed, lighed og menneskelighed, fører kun til, at præster voldtager børn og ansatte i sociale institutioner, i bedste fald venter på, at du selv er kold, før de voldtager dig. For ikke at tale om hovedpersonerne i et bedre liv, som gør næsten enhver kapitalist grøn af misundelse.
Under anstændighedens og retfærdighedens kappe raser fordelingskampene værre end i noget anarki, og ingen kender de nøjagtige regler for at spille efter - endnu bedre, kun de godmodige og dumme holder sig til dem, resten bruger tilsidesættelse af deres egen fordel.
Så det sker, at dem, der står op for social retfærdighed og andre eufemismer, og som skal sikre deres gennemførelse, er netop dem, der får mest gavn af dem.
Helt i modsætning til kapitalismen, hvor alle ved, hvor de står og også har chancen for et succesfuldt liv; endnu bedre, du behøver ikke at leve et liv dikteret af staten, institutioner eller moralisatorer. Og det er netop denne reelle mulighed for et bedre liv, der holder et samfund i live på længere sigt og gennem demokrati, taknemmelighed og næstekærlighed sikrer, at de mindre succesfulde også får gavn af det overordnede.
Husk, vi mennesker er de eneste skabninger, der kærtegner deres ofre, før de dræber dem! Og det er stadig bedre at passe på en ulv end at blive ædt af en ulv i fåreklæder.
"Lupus est homo homini, non homo, quom qualis sit non novit."
Titus Maccius Plautus, Asinaria (Komedie)
Det er en udfordring, da to emner bliver blandet sammen her. Med udsigt til moskeen kan jeg følge dig og også være enig.
Jeg blev ramt af den ideologiske debats sort/hvide polemik i betydningen fri kapitalisme på den ene side og kommunisme på den anden side, som truer friheden dér. Indtil videre har ingen af de nævnte poler for alvor bevist sig. Sandheden ligger som så ofte midt mellem de to poler. Den udløste rovkapitalisme, som sætter individet på en forhøjet piedestal, der negligerer fællesskabet og de langsigtede konsekvenser for dem, er lige så ineffektiv som den leninistiske statskommunisme, der med sin overdrevne forhøjelse af kollektivet fører til det modsatte, et diktatur af partikadrerne. I denne henseende har jeg en klar modsigelse. Ikke fordi jeg grundlæggende ikke deler den opfattelse, men fordi virkelighedens kompleksitet gør, at pendulet hverken kan svinge for den ene ekstreme model eller for den anden.
Hjemmet oeconomicus, der opfører sig helt eller i det mindste delvist rationelt, eksisterer ikke. Har aldrig eksisteret og vil ikke eksistere i fremtiden. Og det her er godt. Et rent rationelt væsen er uempatisk og etisk og normativt uansvarligt. Alene af denne grund er jeg ikke ven af de grundlæggende antagelser om en misforstået neoklassisk kapitalisme, der forveksler konkurrencens magt og de økonomisk stærkere med "liberalitet" og stiliserer markedet som et universalmiddel.
Det er også et af mine mikroblog-indlæg, hvor jeg blander alt muligt og håber, at den ene eller den anden tager lokket, og som følge heraf kommer der en meningsudveksling, som jeg så vil uddybe i en noget mere udførlig blog stolpe. Hvis en diskussion så starter, vil den forhåbentlig fortsætte i foraene.
Held og lykke... jeg har allerede bidt. Du trykkede i hvert fald på den rigtige knap for mig 😉