2.11.02022

Featurefoto: Heilbronn City Library

bibliotek

Det store hit vil nok aldrig lykkes i Heilbronn og så er alle faktisk tilfredse med, at byen har fundet en ejendom til sit bibliotek på en central beliggenhed, dog udlejet, hvilket er meget godt accepteret af borgerne. Du ville have dem bibliotek, som det har heddet længe, ​​faktisk kan videreudvikles til en storbyinstitution. Hvis man ikke ville, oprettede man bevidst endnu en institution med Literaturhaus, som konkurrerer om de samme skattepenge som donorer. I et storbykoncept - forudsat at en storby har råd til sådan noget - ville et sådant litteraturhus være en underafdeling af bybiblioteket, hvilket kan understrege dets betydning lidt. Vi i Heilbronn gør begge dele uden et koncept! Og det er ikke engang slutningen på det, for vi vedligeholder også et Kleist-arkiv Sempdner, som ville være i meget bedre hænder i Marbach og også tematisk er hjemme dér. For mig kunne man også give det væk til Frankfurt an der Oder, hvis man personligt har noget imod det tyske litteraturarkiv.

Men uanset det, hvis man tænker på, hvad vi Heilbronn-folk bruger vores penge på, f.eks. fx for broer, som ingen rent faktisk har brug for, og hvis de gør det, kan de ikke bruge dem, eller til helt overprisede og knapt fungerende cykelparkeringspladser, er det meget overraskende, at en nødvendig ombygning og udvidelse af bybiblioteket er blevet forsinket i årevis. at, jeg vil spare de meromkostninger, der er opstået heraf alene med en billig løsning - da jeg kender vores kommunalbestyrelse og vores byforvaltning yder denne billige løsning ingen ret, men koster os borgere i sidste ende langt mere end oprindelig planlagt udvidelse. Hovedsagen var, at et par byrådsmedlemmer igen fik lov til at vise sig frem og foregive ansvar. Nu hvor de er tilbage i fuld kraft som blokeringer af storbyløsninger, vil de blive ved med at smide vores penge ud til feschtle og festligheder og andre unødvendige ting.

Og ser man bare på alle de byadministrationsbygningsrenoveringer, ombygninger og udvidelser, der hele tiden finder sted i hele byen, så kunne vi sagtens have forgyldt vores bybibliotek for længst. Den kommende rådhusudvidelse (Reim-området) vil dog formentlig sætte helt nye standarder — med svømmehal og wellnesscenter for kommunalt ansatte. Jeg ser allerede frem til de plausible forklaringer, som vores folketingsgruppeledere har givet.

rekomprimering

Dette er nok den seneste dille blandt byplanlæggere, men det er desværre normalt ikke gennemtænkt til ende. Og derfor er det glædeligt, at man i hvert fald i Stuttgart har erkendt, at det er bedre at bygge opad i byerne, og at bygningerne, hvis der ikke er mere plads til medfølgende grønt, i det mindste grønnes.

I Heilbronn er den valgte vej at fortætte, endda sænke højden af ​​bygningen og bygningen over de sidste resterende grønne områder. Du kan gøre det, men du skal vide, at det har konsekvenser for hele byen - ikke kun for det "nye" kvarter.

Efter krigen tog byplanlæggerne ved genopbygningen højde for alt dette og byggede ikke kun løsere end før krigen, men frigav også yderligere udviklingsakser. I mellemtiden er Heilbronn ikke længere kendt for det grønne, der så behageligt adskilte vores by fra andre sammenlignelige byer. Og med Friedrich-Ebert-Trasse er det sidste bevis på en tidligere fremsynet byplanlægning nu ved at forsvinde.

Som allerede sagt kan du gøre det på den måde, men du skal vide, at vi hurtigt reducerer Heilbronn til en mellemstor by, hvor hverken tog eller skibe stopper. Og det ene eller det andet bindingsværkshus passer også på Kiliansplatz for at gøre vores by rigtig hyggelig igen. Wollhaus og indkøbscentret vil også snart blive revet ned, hvilket igen gør Kilianskirche til byens højeste bygning - man glemmer bevidst, at der engang var en Friedenskirche i Heilbronn, og at der dengang var planlagt en ny bygningshøjde for Heilbronn.

Men tilbage til den seneste fortætning, den tidligere nye trafikakse, som havde bragt lidt grønt til bydelen og sikret, at de sidste tilbageværende vilde dyr i byen kunne fortsætte med at strejfe — i øvrigt har andre byer haft hele koncepter mht. dette i årevis Selv fremme naturlige netværk, fordi det er absolut nødvendigt. Men sådan "nymodens ting" som f.eks. B. hævningen af ​​Pfühlbach tilsigtet for årtier siden, vil ikke eksistere i Heilbronn.

Ifølge Heilbronner-stemmen (2.11.2022: 24) bygger vi nu et boligområde til 700 borgere. Og det ved vi alle – for sådan er vi mennesker – vi får også 700 ekstra biler med ind i det nye distrikt. Og da alle skal tjene penge på samme tid, bliver der parkeringspladser til godt 250 biler. De resterende 400 biler leder derefter efter deres parkeringspladser i nabolaget - dette koncept har bevist sig selv i Heilbronn.

Men i sidste ende handler det ikke om de 700 nye biler, som der i øvrigt ikke er veje nok til i hele den nordlige del af byen — de burde være udstyret med f.eks. B. Friedrich-Ebert-Trasse er endnu ikke bygget - men om den yderligere ekstra trafik, som vi borgere forårsager blot ved vores eksistens: ambulancer, politi, brandvæsen, bugsering, renovation, taxaer, udbringningsservice, håndværkere, fjernelse varebiler og meget mere, som snart også vil plage gennem den nordlige del af byen. Fortætning lyder i starten rigtig godt, hvis du planlægger og implementerer det ansvarligt.

Ud over vejtrafikken — jeg taler ikke engang om nye buslinjer, en sporvogn eller endda en metro, der kunne forbinde den nye bydel og bestemt ikke om en cykelmotorvej - er der også den anden infrastruktur, som er meget let at glemme, som f.eks. B. større forsyningsledninger til vand, gas og elektricitet eller, som regel endnu vigtigere, bortskaffelsesledninger og indsamlingssteder. Og der skal også tages hensyn til internettet. 700 nye borgere og gamle kobberkabler går ikke godt sammen.

cirkulær

I går kunne jeg afslutte mine to månedlige nyhedsbreve. Den første går til alle europæiske føderalister og borgere, der er interesserede i Europa, som også har abonneret på den. I årenes løb kan man ret godt iagttage, at sådanne cirkulærer altid har en fast kreds af læsere og også jævnligt får nye læsere, men også mister dem igen. Derudover bliver nyhedsbreve samlet set mindre attraktive, så vi er allerede nu glade for stadig at have over 200 læsere.

Det andet cirkulære er et medlemsbrev til De Frie Vælgere, som jeg udelukkende har sendt til medlemmerne af De Frie Vælgere - Frie Vælgerforening Heilbronn e. V. sende. På baggrund af mine erfaringer med det første cirkulære har jeg valgt en lidt anderledes tilgang til dette formål. Og derfor er jeg nysgerrig efter at se, om der er større sandsynlighed for, at eksklusive medlemsoplysninger bliver læst end en offentligt tilgængelig version.

Mit tredje "nyhedsbrev" er blot en e-mail-meddelelse, så snart nye indlæg dukker op på denne weblog - hverken mere eller mindre. Dette nyhedsbrev kan tilmeldes af alle, der har lyst og indeholder kun den information, at du kan læse det seneste blogindlæg, hvis du ønsker det. Så jeg har nu tre varianter, og jeg vil se, hvilken der i sidste ende vil finde den største popularitet hos publikum.

---