Opslagsfoto: Affenmusik | © Pixabay
Indholdsfortegnelse
missilforsvar
Den aktuelle diskussion er endnu et skridt i retning af nationalisme og endnu en afgang fra NATO. Luftforsvar er en af NATOs opgaver, fordi det ikke kan koordineres og vedligeholdes på anden vis.
Tyskland har løbende reduceret sit bidrag hertil gennem årene, herunder afskaffet hærens luftforsvar og reduceret sin egen samlede kapacitet til en slags "klyngeforsvar", hvilket betyder, at den tyske forbundsdag og dens parlamentsmedlemmer stadig kan beskyttes i dag. I tilfælde af krig fortsatte de med at stole helt på NATO - det vil sige USA.
I lyset af landets størrelse er det næppe økonomisk rentabelt at love tyskerne et nationalt luftværnssystem for enorme summer og kan ikke implementeres personelmæssigt, og det kan kun opretholdes inden for rammerne af NATO, selv i hændelse af en krig. Dette løfte, som helt sikkert vil blive hilst velkommen af vores befolkning (kun os - vi er ligeglade med alle andre!) har kun to mål. For det første at gøre et par fætre endnu rigere igen (potten på 100 milliarder euro) og for det andet at signalere til amerikanerne, at det ville være bedre, hvis de udelukkende førte kampagner for demokrati og frihed i Asien i fremtiden.
Min konklusion: Putins kammerater gør et godt stykke arbejde i Tyskland.
Tillæg (29.03.2022: 11.35)
Læs venligst også denne kommentar af Thomas Stoelzel i arbejdsugen: Først informere, så køb våben! (28. marts 2022)
Moralsk vold
Hvis det at fortælle sandheden i et demokrati er det farligste, der kan ske for en politiker, så har vi alle et stort problem!
I dette meget specifikke tilfælde: "Washighton, vi har et problem." Den amerikanske præsident sagde for nylig Joe Biden med rette under sit besøg i Europa: "For guds skyld kan denne mand ikke forblive ved magten."
Han mente ikke Heilbronns borgmester, han vil sandsynligvis ikke vide, hvor Baden-Württemberg er, endsige Heilbronn, men hans udtalelse var gyldig Vladmir Putin, slagteren i Europas Øst.
Og op til Victor Orban og et par tyske politikere, vil denne udtalelse også blive forstået og sandsynligvis deles af alle andre mennesker. Problemet er, at denne udtalelse kom fra hjertet og er den rene sandhed - så fuldstændig uprofessionel og derfor uacceptabel!
Derfor måtte nu Joe Biden som følger: "Jeg udtrykte den moralske forargelse, som jeg føler, og jeg undskylder ikke for det." Og samtidig forsikre, at dette ikke er en politisk erklæring fra den amerikanske præsident eller endda en ændring i amerikansk politik. Han vil nok ikke rode det hele sammen med os tyskere.
Stadtepartnerschaften
Hvad angår venskabsbyer, er Heilbronn et meget, meget trist sted. I årtier har kun de unge europæiske føderalister (JEF) været i stand til med succes at fremme venskabsbyer i Heilbronn. Resten af byens borgere var i bedste fald ligeglade med venskabsbyer. Og det var derfor ikke overraskende, at en førende artikelskribent på det tidspunkt for Heilbronner Voice offentligt gjorde grin med disse unges forsøg på at vinde venskabsbyer for Heilbronn og beskyldte disse mere progressive mennesker fra Heilbronn for "kun at ville blive modtaget i en borgerlig måde."
Der var endnu et momentum i venskabsbyen Heilbronn, da den tidligere JEF-distriktsformand dr Manfred Weinman blev borgmester i vores by. Efter Weinmann blev det dog igen meget stille om vores eksisterende partnerskaber.
Jeg har altid fundet det trist, når folk fra Heilbronn med en historie om at flytte til byen Heilbronn forgæves foreslog nye venskabsbyer. Jeg husker stadig to sådanne forsøg ganske godt, nemlig forslagene om at indgå nye bypartnerskaber med byer i Italien og Ungarn. EUROPA-UNION blev også dengang bedt om at støtte dette og fik også kun afslag fra byen. Tenoren var altid den samme: "Heilbronn har allerede nok venskabsbyer."
Jeg fandt det meget trist, da opfordringen om hjælp fra vores venskabsby Neath Port Talbot i juni 2015, som i øvrigt havde eksisteret siden 1966, blev besvaret af vores nuværende borgmester ved at afslutte dette partnerskab af "økonomiske årsager". Pigerne og drengene fra Port Talbot var også altid en berigelse af mødestedet Europa og dermed nok endnu et forstyrrende element for vores byledere.
Så jeg var forbløffet, da OB 2019 - midt i Ukraine-Krim-Donbas-konflikten - afsluttede en ny venskabsby med en by i området for en diktators og massemorders ansvar (også af unionsborgere) . Forklaringerne på dette spændte fra indrømmelser til det russiske samfund i Heilbronn (angiveligt skulle "russerne" fra dem, der var immigreret til Heilbronn også stemme) til en solidaritetserklæring Vladimir Putin, som stadig har mange venner i tysk politik (især i SPD).
Men så måtte jeg indse, at i det mindste for nogle byrådsmedlemmer var motiverne langt mere banale, og den tidligere redaktør af Heilbronner Voice havde kun taget fejl med hensyn til gruppen af mennesker.
Med starten på Den Russiske Føderations angreb på resten af Ukraine, det intensiverede og nu uhæmmede massemord på kvinder og små børn, blev mine bekymringer om et sådant partnerskab hørt af flere og flere byrådsmedlemmer, men blev knust igen.
Først da vores forbundsregering også indtog en noget mere distanceret holdning til det Vladimir Putin besluttet, og andre tyske byer allerede havde afsluttet deres partnerskaber, tog langsomt fat en afstandtagen til dette partnerskab i kommunalbestyrelsen igennem. Og så blev det nok til en bleblød suspension af denne venskabsby; Selv i dag synes de, der "forstår Putin", at finde en høring i Heilbronn.
Jeg var ikke længere overrasket over, at SPD igen optrådte på en overdreven måde og opfordrede til endnu en venskabsby, nemlig med en by i Ukraine. At det nu igen støttes samlet af alle kommunalbestyrelser er noget. Hvilke konsekvenser det får i fremtiden, i hvert fald for vores to nye samarbejdsbyer, vil kun være helt uklart for vores kommunalbestyrelser og topledelsen.
Jeg synes, det er en skam, at flertallet af os Heilbronn-beboere stadig ikke ved, hvad vi skal stille op med venskabsbyer, at vores kommunalbestyrelsesmedlemmer kun ønsker at blive budt velkommen på en borgerlig måde, og at de Heilbronn-borgere, der har været engagerede i den eksisterende by. venskabsbyer i årtier ikke finder nogen støtte. For ikke at nævne min beklagelse over for de Heilbronn-beboere, som nu måske tror, at Heilbronn endelig vil indgå i en venskabsby med byer i Italien, Ungarn, Spanien eller endda Tyrkiet.
Så må du lytte til det igen, at byen Heilbronn har venskabsbyer nok, og der er i øvrigt heller ikke penge til sådan noget!
Hvis mange "rigtige" Heilbonners mod forventning pludselig begynder at spørge, hvordan sådan en "geeiere" overhovedet kan være, så vil kommunalbestyrelsen og byforvaltningen helt sikkert lyde i forening, at alt dette virkelig er en stor misforståelse, og at Heilbronn vil fra nu af være enige med alle eksisterende lande sådanne venskabsbyer: Heilbronn er verdensmester i venskabsbyer. Så kommer der nye byskilte, og verden vil være fin igen for alle i Heilbronn.
dagens fødselsdage
Vangelis og Ernst Jiinger
