Indlægsfoto: eksempelbillede | © Pixabay
Vi er nu midt i adventstiden, for mange en god mulighed for at gennemgå året der er gået.
Den seneste udvikling giver også mere end nok grund til at tænke på Lissabontraktaten i særdeleshed og på den videre udvikling af vores Europa generelt.
Vi selverkendte europæere er derfor mere efterspurgte end nogensinde før. Vi må ikke være bekymrede over, hvad der ser ud til at være forkert, eller hvad der går galt.
Vi skal evaluere denne udvikling på grundlag af vores overordnede koncept, konceptet for et "Europa - forenet i mangfoldighed", et koncept for et føderalt Europa eller for Europas Forenede Stater og drage de relevante konklusioner.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi alle – uanset om de erklærede europæere eller ej – diskuterer det og sammen finder holdbare løsninger for vores verden i morgen.
For mit vedkommende er jeg stadig overbevist om den europæiske idé og holder mig også ihærdigt til Hertenstein-programmet - selv efter mere end 60 år er det stadig det bedste koncept for et fredens Europa; og hvis vi fortsætter vores indsats, også for en bedre verden.
Men jeg skal stadig huske, at vi mennesker i EU ikke repræsenterer 5 % af verdens nuværende befolkning, og at andelen er faldende. Derfor er vi afhængige af et fortsat og meget tæt samarbejde med resten af Europa, inklusive Magreb, så vi stadig kan eksistere i morgendagens verden.
Jeg er her især glad for, at vores kommissær i Bruxelles, Günther Oettinger, fandt meget klare ord om dette på forbundskongressen i Erfurt.