Denne spøg skrev Albert Einstein som en type drikkepenge til en hotelassistent i Tokyo i november 1922.
"Stille, beskedent liv giver mere lykke end vellykket stræben, kombineret med konstant uro."
Albert Einstein
Jeg ved ikke, om hotelmedarbejderen var glad for det.
Friedrich Nietzsche selv sætte denne viden ind i et digt
verdens visdom
Bliv ikke på jævnt underlag!
Friedrich Nietzsche
Klatre ikke for højt!
Verden ser smukkest ud
Fra halvvejs op.
Og for næsten alle, der ikke vil være enig i denne erkendelse, vil der på et tidspunkt træde en menneskelig mekanisme i kraft, som jeg gerne vil kalde rosenfarvede briller.
Eugene Roth skrev følgende digt
Du bliver ydmyg
En mand håber fromt og stille,
Eugene Roth
At han en dag får, hvad han vil have.
Indtil han bukker under for vanviddet
Han vil jo have det, han får.
Mange af os, som stadig er i begyndelsen eller endda midt i vores egne karriereønsker, og som klatrer op i de ovennævnte højder, vil gerne sublimere vores første og helt sikkert yderligere skuffelser med forbruget, grundlaget for vores økonomiske system.
Og for alle dem, der for længst er droppet ud af dette løb, fordi de normalt ikke var i stand til at følge med fra start, er forbruget også tilgængeligt som det sande "opium for folket". Ingen penge er for små til at kunne købe noget helt ubrugeligt med det, og dette udelukkende med henblik på tilfredsstillelse.
Selv for dem, der virkelig har råd til alt, byder forbrug på ting, som ingen penge ville være for store til, men i sidste ende kommer det ned på det samme.
Men det er rigtig slemt for de mennesker, der selv i slutningen af deres liv kun har et rent forbrug tilbage.
I mellemtiden er der helt nye måder for disse mennesker at mestre problemet på. En af dem kaldes "dødsrensning"; ideen om at "rydde op" i sit eget liv kommer oprindeligt fra Sverige og kaldes der "Döstädning".
Margaret Magnusson selv skrevet sin egen bog om det, som vi kalder "Fru Magnussons kunst at ordne de sidste ting i livet".
Efter min mening kan ingen begynde at rydde op i deres eget liv for tidligt, for i sidste ende vil det føre til, at de reflekterer nærmere over det, og hvem ved, det vil også ændre deres egen forbrugeradfærd.
Og så uden instruktion fra folk, der af forskellige årsager gerne vil regulere deres medborgeres forbrugeradfærd.
I umindelige tider har uddannelse været en lovende løsning til at få styr på dit eget liv, uanset hvordan det forløber. Hvilket igen ville føre til, at forbruget blev styret mod mere bæredygtige kanaler, og i sidste ende får vi alle godt af det – uden instruktioner eller regler.
Det fine ved uddannelse som løsning er, at man for det første virkelig aldrig kan få nok af det, selvom vi alle er overbeviste om, at vi aldrig har fået for lidt, og for det andet er denne ressource faktisk uendelig og for alle, i hvert fald i den frie verden, er lige tilgængelig.
"Det er svært at være beskeden, når du er så god som jeg er."
Muhammad Ali, på The Michael Parkinson Show (1971)
