Indlægsfoto: Ungarsk flag | © Pixabay
Artiklen vises også på Websted for EUROPA-UNION Tyskland.
Viktor Orbáns valgsejr er dårlige nyheder for demokrati og frihed. Efter alt at dømme var der ingen direkte valgsvindel. Mediespærringen for Orbán og hans fascistiske ideologi var imidlertid uforenelig med fair valgbetingelser. Dette og den knap så meget plads, der er tilbage for et frit og uafhængigt ungarsk civilsamfund, såvel som den ungarske retsstats tilstand, tillader den konklusion, at Ungarn ikke længere er et fuldgyldigt liberalt demokrati.
De statslige og private medier, som alle er kontrolleret af Orbáns folk, har gjort et stort stykke arbejde. Orbán-familiens korrupte netværk kan føle sig bekræftet. Derudover har den russiske angrebskrig mod Ukraine givet den magyariske "diktator" som den Jean-Claude Juncker stadig omtalt som formand for Orbán-kommissionen, spillede ind i kortene. Men det var nok meget vigtigere, at oppositionsalliancen ikke havde nogen reel chance under de forhold, der havde hersket i det ungarske skindemokrati i årevis.
Europa-Parlamentet har krævet økonomiske sanktioner for Ungarn i over et år. Lovkravene hertil ville have været på plads siden efteråret 2020 med såkaldt konditionalitet. Kommissionen begik en alvorlig fejl ved ikke at tage afgørende skridt mod Orbán i god tid før parlamentsvalget. Den Europæiske Union skal nu endelig skride til handling mod Budapest med alle de midler, den har til rådighed. Fordi dette Ungarn ikke længere tilhører Europa. Orbán spiller dobbeltspil i forhold til Moskva. Han gjorde bevidst sit land politisk fuldt ud afhængig af Rusland og Kina. Han beundrer Putin og Xi, ser sig selv som en stærk mand fra et andet Europa, et som er nationalistisk, autoritært, fremmedfjendtligt og homofobt, hvor kvinder har deres tildelte plads som fødemaskiner.
Kina og Rusland retfærdiggør russisk aggression mod Ukraine og resten af den eksisterende orden ved at argumentere for, at de er verdens sande demokratier. Ungarn, som Orbán selv understregede med sin popularisering af "illiberalt demokrati", er i dag mere en af disse autoritære stater end en del af det politiske Vesten, som EU er forbundet med i forhold til dets værdier og mål.
I konflikten mellem denne verdens frie demokratier og østens autokratier skal hveden adskilles fra avnerne i EU. Dette er også en vigtig forudsætning for at forsvare sig mod det russiske angreb, et vendepunkt, der ikke kun erklærer, men også skal leves. Hård indsats mod Budapest nu svækkede ikke den vesteuropæiske samhørighed. Tværtimod styrkede det ham.
