dæmningsskoler

Opslagsfoto: Elever i klassen | © Shutterstock

Min bedstemor gik allerede på det, der nu er Dammrealschule, og jeg afsluttede mine første fire skoleår på Dam Folkeskole. Derfor ser jeg stadig med interesse på begge skoler og især på skolebygningen, som jeg stadig synes er meget vellykket, bortset fra de mislykkede udvidelser.

I de sidste par år har jeg også kunnet iagttage, hvordan der langsomt men sikkert skyder et fuldgyldigt universitet op ved siden af ​​dæmningsskolerne.

Jeg har dog den dag i dag ikke kunnet observere, hvordan renoveringsarbejdet på dæmningsskolen, som nu også har varet i årevis, foregår. Jeg husker heller ikke længere, hvilken af ​​de to byggeforanstaltninger, der blev sat i gang først.

Det forekommer mig nu mere sandsynligt, at et fuldgyldigt universitet vil stå ved siden af ​​dæmningsskolen, før dæmningseleverne endelig nyder en fungerende skolebygning.

Det er meget skammeligt for vores by, at mindst én generation af elever fra Dammschulen aldrig vil have set indersiden af ​​en skolebygning efter deres skoletid, og deres minder om deres skoletid vil blive formet af containere, byggepladser og snævre rum .

Det er netop de første år af menneskets liv, der er dannende for det videre skole- og uddannelsesforløb. Arkitekturen spiller også her en afgørende rolle, især når den spiller en central rolle i udformningen af ​​undervisnings- og læringsmiljøet.

De ansvarlige på Heilbronn Universitetet har erkendt dette og sørger for, at alt bliver gjort, i det mindste med hensyn til bygningen og den øvrige infrastruktur, for at sikre de studerendes læring og uddannelsesmæssige succes.

Hvad de ansvarlige for dæmningsskolens bygning mener, forbliver et mysterium for mig.


"Jeg troede, at formålet med uddannelse var at lære at tænke selv."

Robin Williams som John Keating i Dead Poets Society (1989)

Skriv en kommentar

Din e-mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Krævede felter er markeret med * markeret