tanker

Post foto: Tanker | © Stefan Keller på Pixabay 

Det er velkendt, at tænkning foregår i hovedet, selvom det gentagne gange hævdes, at nogle mennesker tænker med maven eller endda med deres kønsorganer. Nogle mennesker tror endda, at tænkning kun er forbeholdt homo sapiens. Atter andre antager, at selv menneskeskabte maskiner (i fremtiden) kan tænke.

Men hvad tænker man alligevel? Jeg mener først og fremmest, at der kræves en slags emne, hvilket betyder noget i stil med "Cogito ergo sum". Og for at kunne gøre dette kræves der en slags skal, som dette emne kan identificere sig med. Og for at kunne det, er der stadig brug for et miljø og sanser, som subjektet kan genkende sig selv med, adskille sig fra omgivelserne og i nogen grad opfatte.

Og man kan altså gå ud fra, at denne nævnte tænkning må foregå i skallen, som er udformet på hvilken som helst måde. I dag antages det, at hjernen i det mindste er tankens kontrolcenter, men uden at vide, om det ville være muligt for et subjekt at tænke uden en hjerne. Jeg formoder, at de første emner i udviklingshistorien stadig klarede sig uden hjerne, og at alle "kredsløbene" i skallen mellem emnet og miljøet var i stand til at tænke.

Og så antager jeg, at neuronerne i hjernen, som hele tiden er i forbindelse med hinanden, er en vigtig del af tænkningen, men ikke hele tænkeapparatet. Svarende til et instruments strenge, som er lavet til at vibrere af stimuli, og som kun er mærkbare i forbindelse med et resonanslegeme.

Det er derfor, jeg tror, ​​at det ikke er nerverne eller endda hjernen, der tænker, men hele emnet, der er lavet til at vibrere. Det er ikke de neuronale forbindelser i hjernen, der tænker, men derimod selve individets vibrationer, der er baseret på dem eller kun forstærkes. Så tanker ville være en slags bølge.

Hvilket nu leder til den antagelse, at tænkning ikke udelukkende foregår i ét fag, men også kan udføres af flere fag sammen - utilsigtet, men også helt bevidst. Jeg synes, at udtrykket "sværm-intelligens" passer ganske godt.

Dette kunne også forklare, hvorfor nogle tanker pludselig er på alles læber. I analogi med gener antages det, at der også findes memer, der sikrer en sådan videnoverførsel. Jeg kan personligt lide bølgeideen lidt bedre.

Hvilket helt logisk leder mig til hukommelsen. Og baseret på min tidligere tankegang er der slet ikke sådan noget, i hvert fald ikke som en idé om en "viden eller tankeopbevaring", såsom en slags menneskelig harddisk. Og hjernen, uanset hvor mange forbindelser den har eller hvor stor den er, er hverken hukommelsen selv eller indeholder den.

Hvis vi tror, ​​vi husker, gentager vi simpelthen tankeprocesser, som vi allerede har tænkt over, og afhængigt af stimuli og vibrationer samt den aktuelle konstitution af vores eget emne, kommer vi til lignende resultater, vores erindringer.

Hvilket så rejser spørgsmålet, hvad sker der med vores tænkning og vores tanker, når vores skal ophører med at eksistere? Tænker andre vores tanker videre? Som lys stråler vores tanker ud over vores eget emne i det uendelige - bølgelængden bliver mindre og mindre og derfor mindre og mindre sporbar, men selve lyset forsvinder aldrig helt. Lever vi overhovedet videre i disse tanker?

Tillæg 11. april 2023

Artiklen af ​​er meget interessant Oliver Wall i dagens New York Times, der også behandler ovenstående emne, med titlen "Kan intelligens adskilles fra kroppen? - Nogle forskere stiller spørgsmålstegn ved, om kunstig intelligens kan være virkelig intelligent uden en krop at interagere med og lære af den fysiske verden." udtaler.

Denne artikel er gratis tilgængelig for mine læsere.

"Filosofi, den eneste acceptable filosofi i lyset af fortvivlelse, ville være et forsøg på at se alle ting, som de så ud fra frelsens synspunkt. Viden har ikke andet lys end det, der skinner på verden fra forløsning: alt andet er udtømt i genopbygningen og forbliver et stykke teknologi.

THEODOR W. ADORNO, MINIMA MORALIA (14. UDGAVE 2022 [1951]: 283)