Oplev Europa med tog

Postfoto: Jernbane i Wien | © Pixabay

Heinrich Kümmerle tager initiativet DiscoverEU Kommissionens opmærksomhed og kræver også, at det skal være muligt at købe en togbillet til enhver anden station i EU, i det mindste fra hver hovedstation. Og dette kombineres med en transportgaranti, der sikrer, at du kan nå frem til din bestilte destination uden ekstra omkostninger og om nødvendigt med ethvert jernbaneselskab; turen fra Heilbronn til Porto bør tjene som et slående eksempel.

Jeg glæder mig over et sådant initiativ hen imod mere bæredygtig rejse (for ikke at nævne den øgede komfort). Personligt var artiklen en inspiration for mig Højhastighedstog ødelægger det europæiske jernbanenet. Efter den ganske vist uhyggelige titel er problemerne med nutidens jernbanetrafik veloverstået.

Man kan bestemt diskutere, om en ICE ikke er en god mulighed. Især hvis du bor tæt på jernbanens knudepunkter. Jeg foretrækker klart en seks timers rejse med ICE fra München til Hamborg frem for de tidligere 10 timer med IC. Det er også til diskussion, om man gerne vil tillade en by som Heilbronn at have en forkrøblet forbindelse til jernbanenettet. Eller at der i nogle områder tilbydes en alibi offentlig transport, hvis der kører busser fire gange om dagen.

Jeg kan stadig godt huske min barndom, hvor min mor og jeg brugte den lokale transport til at besøge min oldemor. Vi skulle købe tre (!) billetter i hver retning for at komme til vores destination. Udgangspunktet og destinationen var i Hamborg, cirka 12 km fra hinanden i luftlinje. Vi skulle først købe en billet til bussen, så en til S-Bahn og så en til bussen fra et andet busselskab. Køreplanerne var selvfølgelig ikke koordinerede, hvilket gav mig en "vente-is" i sommermånederne.

Heldigvis findes der transportforeninger i dag.

Disse transportforeninger er de facto "føderalt" organiserede. Selskabsformen er naturligvis anderledes, men der samles uafhængige transportvirksomheder under ét tag for sammen at give et bedre tilbud til kunderne.

Situationen i den europæiske jernbanetrafik er næppe anderledes end i Hamborg (og mange andre områder), før transportforeningen blev stiftet.

Hvis jeg vil rejse fra Heilbronn til Porto med offentlig transport, skal jeg skifte tog 12 gange og benytte 4-5 transportselskabers tjenester. Måske kan jeg booke nogle af de 13 billetter sammen, men ikke alle på én gang. Hvad gør jeg, hvis der er problemer med en operatør, for eksempel fordi alle pladser er fuldt bookede? At annullere billetter, der allerede er booket til de foregående etaper, koster i det mindste indsats, nogle gange mere.

Overførselstiderne varierer fra 6 minutter til 5 timer. De 6 minutter i Karlsruhe er tydeligvis for korte. Hvis jeg ikke vidste det, ville jeg ikke kunne nå TGV'en. Da jeg ikke startede rejsen dertil, er der ingen kompensation for rejsen/rejserne. Så køb billetter igen, forudsat at jeg stadig har penge. Hvorfor de 5 timer? Åh, der er ingen tog om natten. Hvorfor ikke? (Svar: se artiklen ovenfor). Hvis jeg ikke vil overnatte på perronen, skal jeg have et hotel. Men i 5 timer? Hvis det forrige tog er 3 timer forsinket, så har jeg heller ikke brug for hotellet. Og du vil måske ikke bruge en ekstra dag i Perpignan ved Middelhavet.

Hvorfor er der egentlig ingen europæisk, føderal transportsammenslutning? Naiv som jeg nogle gange er, ville det være et fantastisk projekt, hvorfra alle i (EU) Europa ville have noget direkte, som ville have en enorm signaleffekt. Det burde ikke koste så meget, bestemt mindre end en lufthavn, der stadig er under opførelse syd for Berlin, en koncertsal i Hamborg eller byggeriet af en tunnel i Stuttgart. Man skulle "kun" arbejde hen imod en standardisering af processerne, mod koordinering mellem de nationale transportselskaber (som i øvrigt ofte er ejet af staterne). Og så kan man aftale en transportgaranti, som det allerede er tilfældet i nogle tilfælde på landsplan samt for flytrafikken.

Så ville alle, der bor i EU, gavne, ikke kun unge mennesker, som jeg afskyr det nuværende tilbud. Så ville det være meget nemmere at rejse gennem Europa, nemmere at lære andre mennesker at kende. Og man sætter pris på, hvad Europa kan være for os.


Tillæg til Christian Moos' indsigelse

Der er allerede sket meget med de europæiske jernbanepakker https://www.eba.bund.de/DE/Recht Regelwerk/EU-Recht/eu-recht_node.html. Der er en tendens til harmonisering, koordinering på den ene eller anden måde. Det er ikke sådan, at man i normale tider ikke nemt kan komme fra et EU-land til et andet med tog. Så det europæiske jernbaneområde eksisterer allerede. Dette kunne dog formuleres mere attraktivt og annonceres. I hvert fald så snart rejsen starter igen.
Med europæiske hilsner

Christian Moos, generalsekretær for EUROPA-UNION Tyskland (22. april 2020, kl. 11:02)

Tak for linket, var nyt for mig. Jeg er også glad for at høre, at der er de allerførste forsøg på harmonisering. Hvis jeg som ikke-advokat forstår alle dokumenterne rigtigt, bevæger man sig ud over den generelle hensigtserklæring (RL 2012/34/EU) mere i forhold til overhovedet at gøre de forskellige jernbanesystemer kompatible.

Tillad mig venligst en analogi. Jeg er datalog (det som en undskyldning/forklaring).

Med hensyn til et fremtidigt marked for personlige computere er vi stadig i pre-PC-æraen, hvor der var systemer som Apple II, Commodore PET 2001 eller TRS-80. Dette marked var kendetegnet ved, at enhederne var praktisk talt inkompatible. Et fælles styresystem (hvad enten det er DOS eller Windows) var endnu ikke tænkeligt. Så hvis jeg forstår dokumenterne rigtigt, skal der først laves en standardisering på kredsløbsniveau (jernbanespor, el, regninger, ...), så noget som en (dengang) åben IBM PC overhovedet kan tænkes. Og så skal et styresystem gøre sig gældende først. For overhovedet at kunne bruge en pc, skal der findes applikationssoftware, såsom Office-produkter. Og så skal disse produkter også arbejde sammen, så selv uerfarne brugere kan få glæde af dem.

Naturligvis er sådanne analogier altid fejlbehæftede.

Med næsten alle produkter er der mindst to perspektiver: den tekniske implementering og kundens. De fleste mennesker er ligeglade med hvordan en computer fungerer teknisk, det vigtigste er at den virker. Som lokofører er det lige meget for mig, hvordan togdriften rent teknisk fungerer, hovedsagen er, at den fungerer. Hvordan trafikselskaberne fakturerer, hvordan det fungerer med strømmen, ... alt er bestemt essentielt. Jeg er ligeglad. Jeg vil bestille min billet fra Heilbronn til Porto. Og jeg vil gerne rejse dertil komfortabelt og sikkert. Jeg vil gerne have én (!) kontaktperson, hvis noget går galt. Jeg ønsker ikke at blive henvist fra et firma til et andet. Kort sagt: kundeorientering.

Det virker selvfølgelig heller ikke altid på pc'en. MS Word virker ikke med en medieafspiller fra en anden producent? Uheldig.

Det forekommer mig, at alle involverede i jernbaneharmoniseringsprocessen koncentrerer sig om det tekniske synspunkt. Selv dette udtryk "jernbaneharmonisering" er et teknisk udtryk. Brugeren, lokomotivføreren, optræder ikke der. (Ganske vist gemt i nogle dokumenter). Selv dokumentet RL 2012/34/EU fokuserer på tekniske ting. Findes der virkelig ikke et vejledende dokument, der beskriver målene fra jernbanepassagerernes synspunkt?

Hvis jeg ikke tager fejl, var processen, der førte til GDPR, meget anderledes. Der blev målet givet at gøre noget for databeskyttelse set fra folks synspunkt. Målet var ikke formuleret teknisk. Og i sidste ende er de tekniske aspekter sekundære, hvis målet er rigtigt for folket. Ingeniører, hvad enten de er på jernbanen eller inden for IT, er vant til at implementere sådanne mål sammen på tværs af virksomheder.

Derfor er jeg stadig glad for, at der arbejdes på det. Fra mit brugerorienterede synspunkt er der endnu ikke et europæisk jernbaneområde. Jeg vil ikke tvivle på, at dette også eksisterer ud fra et teknisk synspunkt. At skifte tog tolv gange fra Heilbronn til Porto er ikke specielt brugervenligt. For mig svarer det mere til pre-PC æraen, hvor kun de indviede kunne bruge en PET 2001. Så det kommer ikke som nogen overraskelse, at mange foretrækker at tage flyet og kun skal skifte tog fire gange på samme rute (HN->S Hbf->STR->OPO->Porto).


dr Detlef Stern har været en af ​​mine yndlingspersoner at snakke med i et par år - især over en god kop kaffe - og er også "skyld" i, at jeg er blevet læsementor. 

I det virkelige liv er han Professor i projektledelse, elektronisk forretning og softwareudvikling ved Heilbronn Universitet. Bemærk, hans entusiasme for software er smitsom, og derfor bruger jeg nu også hans note butik. Han blogger i øvrigt selv kl https://t73f.de.