Featurefoto: UEF Meeting in Warszawa (2012)
"Jeg har ikke forsøgt ... at skjule min tro på, at Europa ville være et bedre sted og klare sig bedre i verden, hvis det skulle være mere forenet og mindre splittet. Jeg har heller ikke ladet som om, at ensretning er risikofri eller ligetil. Europas lange og turbulente historie gør dets integration i dag i sig selv kompliceret. Heller ikke på trods af min åbenlyse frustration over forandringens langsomme tempo, har jeg nogensinde troet, at målet om 'stadig tættere forening' skulle nås hurtigt."
Andrew Duff (2018: 2)
Die Union of European Federalists (UEF) har siden stiftelsen i 1946 været en overnational forening med dets officielle hovedkvarter i Haag. Generalsekretariatet har dog været med i årevis Bruxelles. Målet med UEF er den dag i dag, og i ånden af Hertenstein program, oprettelsen af en føderal europæisk stat. Indtil da stræber den efter yderligere demokratisering og føderalisering Den Europæiske Union (EU) på.
UEF's organer er kongressen, som mødes hvert andet år og samler de delegerede fra underafdelingerne. Kongressen sætter de politiske rammer, udnævner præsidenten og vælger halvdelen af medlemmerne af den føderale komité.
Denne forbundskomité, hvoraf den anden halvdel er valgt af de respektive underafdelinger, koordinerer aktiviteter mellem kongresser, godkender det årlige budget og vælger direktionen, som er ansvarlig for at gennemføre kongressens og forbundsudvalgets beslutninger. Derudover udpeger forbundsudvalget på frivillig basis kassereren og (efter forslag fra bestyrelsen) generalsekretæren, som fører tilsyn med det daglige arbejde.
Andre organer er Conference of Representatives of Affiliates, som mødes efter anmodning fra Præsidiet eller mindst to underafdelinger og omfatter delegerede fra underafdelingerne samt præsidenten, generalsekretæren og kassereren. Denne konference har en rådgivende funktion for den føderale komité og fastsætter medlemskontingenterne.
Til løsning af konflikter inden for UEF er der en voldgiftskomité bestående af syv medlemmer valgt af kongressen.
Med 23 underafdelinger er UEF stadig den pro-europæiske forening med flest medlemmer. De største dele af UEF er EUROPA-UNION Tyskland (1946), den italienske Movimento Federalista Europeo (1943) og den europæiske føderalistiske bevægelse Østrig (1955). Derudover er der de to ældste sektioner, New European Movement Switzerland (grundlagt i 1934 som Europa-Union) og British Federal Union (1938).
Andre medlemmer er fra Banat i Rumænien (1995), Belgien, Bulgarien (2002), Finland (2007), Frankrig, Grækenland, Litauen (2012), Luxembourg, Montenegro (2011), Polen, Portugal, Serbien (2009), Slovakiet (2013) 2012), Spanien (2013), Tjekkiet, Ungarn (2004), Cypern (1975) og af Europa-gruppen, en koalition af Bruxelles- og Luxembourg-føderalister (XNUMX).
Deres ungdomsorganisation er dem, der blev grundlagt i 1947 Unge europæiske føderalister (JEF), som i øjeblikket er repræsenteret med 32 egne underafdelinger i mange europæiske lande, nemlig i Albanien, Armenien, Belgien, Bulgarien, Danmark, Tyskland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kosovo, Kroatien, Letland, Litauen, Makedonien, Malta , Moldova, Montenegro, Holland, Norge, Østrig, Polen, Portugal, Sverige, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Spanien, Tjekkiet, Tyrkiet, Ungarn og Storbritannien.
For fuldstændighedens skyld vil jeg gerne igen påpege, at UEF midlertidigt delte sig i to uafhængige bevægelser mellem 1956 og 1973. Det er også grundet dette, at JEF på europæisk plan angiver 1972 som sin egentlige stiftelsesdato, da den tilsvarende genforeningskongres for sMFE-ungdommen med JEF, som indtil da havde været tilsluttet EUD og AEF fastholder, finder sted. Det kan du læse mere om i kapitlet 'Uoverensstemmelser og hvordan du overvinder dem' i mit bogprojekt Europa er for alle! fjerne.
Sammenligner man UEF og JEF, er det let at se, at ungdomsorganisationen nu kan danne underafdelinger hurtigere end UEF. For mig er dette i øvrigt et meget positivt signal og et glimt af håb for vores fremtid!
På den ene side skyldes UEF historien, og på den anden side er det i sagens natur også en af over tredive medlemsorganisationer i European Movement International-netværket (European Movement International – EMI), hvis tyske underafdeling, Europabevægelsen Tyskland, jeg vil komme nærmere ind på i senere artikler.
Jeg husker tydeligt at have talt ved et UEF-arrangement i Barcelona med et medlem af den føderale union, som havde været aktiv i bevægelsen fra dens tidlige år. Vi kommer meget hurtigt til emnet 'konstitutionalister' eller 'unionister', og han scorer point hos mig ved at spørge mig: "Hvad nytter den bedste europæiske forfatning for os, hvis kun meget få mennesker holder sig til den bagefter?"
Jeg kan også godt lide at tænke tilbage på, da jeg pludselig befandt mig ved bordet med italienske professorer fra vores søsterforening fra Italien ved et UEF-arrangement i Bruxelles. I processen lærer jeg at forstå, at en 'debat om føderalisme' kan være ekstremt spændende, men også meget udmattende.
Et UEF-arrangement i Warszawa er også meget interessant, hvor jeg har mulighed for at tale med tidligere forbundsministre fra European Federalist Movement i Østrig.
Mine personlige erfaringer med vores forenings europæiske niveau har udelukkende været positive og vidner efter min mening stadig i dag om, at alle strømninger fra den europæiske bevægelses begyndelse stadig er med ombord, det være sig de frivillige aktivister, de uddannede borgere eller de professionelle. netværkere. Udvalget er stadig meget stort, og idépuljen er næsten uudtømmelig; en erfarings- og kompetencekilde, som efter min mening hverken udnyttes tilstrækkeligt eller har tilstrækkelig effekt på de respektive underafdelinger.
Den obligatoriske forudsætning for at arbejde på europæisk foreningsniveau er mindst beherskelse af det engelske sprog, endnu bedre behersker mindst et andet fremmedsprog. Fordi flersprogethed er en af de største fordele ved Europa, og det åbner altid nye horisonter for bestræbelserne. Derudover er jeg fast overbevist om, at der er en løsning på næsten alt, man skal bare løse problemet på det passende sprog.
For et dybere indblik i UEF's kreative kraft, vil jeg gerne anbefale "Ventotene Papers". Altiero Spinelli Institut for Føderale Studier (Ventotene), de almindelige udgaver af "Den føderalistiske debat' fra Center for Føderale Studier (Torino), fra 'Den føderalistiske" og "europæiske breve" af European Foundation Luciano Bollis (Pavia) samt "Presseføderalist“ af Maison de l'Europe et des Europeens (Lyon).
”Jeg er vokset op med tanken om, at demokrati ikke er noget, man tror på, eller et sted, man hænger sin hat, men det er noget, man gør. Du deltager. Hvis du holder op med det, smuldrer demokratiet og falder fra hinanden.”
Abbie Hoffman (1993: 296)
Hvis du nu er lidt mere nysgerrig, anbefaler jeg at læse min bog Europa er for alle!
Du kan også få flere detaljer om bogen her finde.
