For at kunne diskutere i foraene skal du være logget ind. Brug enten IndieWeb (Weblogon) eller du kan bede mig om denne blog (E-Mail) at registrere. I begge tilfælde gennemgår du registreringsprocessen.

Venligst at oprette indlæg og emner.

Den Europæiske Unions fremtid - En ny forfatning, gradvis videreudvikling, eller hvad ellers?

(22. august 2020)

Den 13.8.20. august XNUMX rapporterede Süddeutsche Zeitung om milliardærens og filantropens bekymringer under overskriften "Europas skæbne driver ham rundt". George Soros om Europas fremtid. Den ungarskfødte Soros, der for nylig fyldte 90 år, advarer om, at EU er ved at glide fra hinanden. Med sit grundlag fremmer Soros udviklingen af ​​åbne samfund, især i Østeuropa. Hans fødeland, Ungarn, takkede ham ikke for dette: Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest måtte lukke, selvom den ungarske regeringschef Viktor Orban var i stand til at studere i Oxford på et Soros-stipendium.

Men ikke kun George Soros, er mange andre europæere og europæiske organisationer også bekymrede for Europas fremtid. De fleste er enige om, at den europæiske integrationsproces skal i gang igen. Der må ikke være selvtilfreds stilstand i Europa. Den næsten iøjnefaldende formulering, der er trykt i artikel 1 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om "realiseringen af ​​en stadig tættere forening af de europæiske folk" skal komme mere i forgrunden. Den Europæiske Unions værdikatalog opført i artikel 2 TEU og EU's charter om grundlæggende rettigheder, som er bindende for alle medlemslande, gør det klart, at Unionen er blevet meget mere end det siden dens begyndelse, dvs. et frihandelsområde, hvis succes eller fiasko afspejles i balancerne for kommercielle virksomheder i det 27. århundredes medlemsstater kan læses. De langvarige diskussioner om retsstatsmekanismen under og efter det seneste særlige topmøde mellem stats- og regeringscheferne har dog vist, at det integrationsniveau, der nu er opnået, endnu ikke er blevet en selvfølge.

Det lyder mærkeligt, hvordan regeringerne i Warszawa og Budapest forsvarer sig mod anklager om krænkelse af EU-værdier; hvis begrundelse allerede er blevet bekræftet i flere sager for EF-Domstolen. Polen og Ungarn reagerer på dette på samme måde som Kina, når det kommer til Hong Kong: De insisterer på deres egen suverænitet og protesterer mod indblanding i "indre anliggender". Men der er én væsentlig forskel: Polen og Ungarn underskrev og lovede at opretholde europæiske værdier, da de blev medlem af EU. Christian Moss, udtaler generalsekretæren for Europa-Union Tyskland i nr. 3/2020 af Europa-Union magasinet "Europa aktiv": "De veje og omveje, som vi i sidste ende bruger for at nå det længe efterspurgte mål om en europæisk forbundsstat er bl.a. sekundær betydning. Dets liberale forfatning må ikke være i tvivl.”
Når det kommer til retsstatsprincippet, er alle øjne nu rettet mod Europa-Parlamentet, som stadig skal godkende Rådets beslutninger og efter min mening med rette har opfordret til ændringer og tilføjelser. Men på hvilke "stier og omveje" kan målet om en europæisk forbundsstat nås?

Javier Giner, et bestyrelsesmedlem af Federal Alliance of European Federalists (FAEF), som jeg endnu ikke kender, forelagde udkastet til en europæisk føderal forfatning, som hans organisation havde udarbejdet, til forum for Heilbronn distriktssammenslutningen af ​​Europa -Union. Kernekravet fra FAEF kan findes på internettet og lyder: "Etablering af Europas Forenede Stater på grundlag af en føderal forfatning." for at håndtere det europæiske projekt. FAEF har erkendt risikoen for, at den nye forfatning slår fejl, hvilket er særligt stort, hvis den skal indføres samtidigt i alle 27 medlemslande. Det huskes stadig vagt, hvordan forfatningen fra 2005, som konventet udarbejdede, mislykkedes, fordi vælgere i Frankrig og Holland stemte "Nej". Ifølge FAEF bør den nye forfatning derfor implementeres – i et vist omfang med en ”koalition af de villige” – via artikel 20 i TEU.

Præsentationen af ​​detaljer i forfatningsudkastet bør udelades her; dette ville gå ud over mit indlæg. Spørgsmålet om, hvilke muligheder der er indeholdt i artikel 20 i TEU, er imidlertid interessant. Det kan dog hurtigt bringe selv en overbevist europæer i forlegenhed, som ikke er bekendt med europæisk aftaleret. Artikel 20 i TEU handler om "forstærket samarbejde" mellem mindst ni medlemslande med det formål at "fremme opnåelsen af ​​Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke dens integrationsproces."

Hidtil har jeg antaget, at denne EUV-artikel frem for alt kan være en måde at gøre fremskridt på de enkelte politikområder, hvor ingen fælles løsning kan opnås af alle medlemmer. Et eksempel er migrations- og flygtningepolitik. For mig er det grundlæggende spørgsmål: kan integrationsprocessen styrkes, når ni eller flere - men ikke alle - EU-medlemsstater opererer på et nyt og helt andet retsgrundlag end de andre, nemlig på en føderal forfatning, med forskellige organer? og forskellige beslutningsprocesser, mens de andre medlemmer fortsat stoler på Lissabon-traktaten?

Artikel 20, stk. 4, beskriver, hvilke konsekvenser sådanne forskellige retsgrundlag kan have. Stk. 4 lyder: "Kun de medlemsstater, der er involveret i dette samarbejde, er bundet af de retsakter, der er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde. De anses ikke for at være en acquis, der skal accepteres af stater, der er villige til at tilslutte sig.” En konsekvens kan derfor være, at forskellige love opstår inden for EU, grundlæggende i Unionens grundlag. Hvis mindst ni medlemmer arbejder sammen på et enkelt område, for eksempel inden for migrations- og flygtningepolitik, er kun de involverede medlemmer bundet af de vedtagne retsakter; resten er upåvirket. Men hvis det "forstærkede samarbejde" på området for retsgrundlaget, når Unionen er konstitueret, så frygter jeg, at medlemslandene vil glide fra hinanden ved grundlaget for det europæiske hus. Advarslen citeret ovenfor George Soros kunne så få en helt ny dimension.
Proceduren for "forstærket samarbejde" i henhold til artikel 20 i TEU blev for nylig beskrevet i en publikation som et middel til at øge fleksibiliteten (Ulrich Brasche: "Stadig tættere Union? – Hvordan EU kan udvikle sig produktivt"; i "From Politics and Contemporary History (APuZ) - Journal of the Federal Agency for Civic Education, nr. 23-25/2020, 2.6.2020. juni 20). Afhandlingen fastslår, at denne vej hidtil kun er blevet fulgt for nogle få emner; fx i europæisk patentret, i skilsmisseret for internationale par, i den europæiske anklagemyndighed og i løbende struktureret samarbejde i militære projekter. Dette efterfølges af en vigtig udtalelse om effekten af ​​ruten via artikel XNUMX i TEU: "Men aftale under denne procedure tager også meget tid."

Den overordnede titel på det citerede APuZ-nummer er: "europæiske byggepladser". En række forfattere stiller sig altid de aktuelle spørgsmål "Hvordan kan Unionen videreudvikles? Hvordan forhindrer man andre i at følge det britiske eksempel? Og hvordan håndterer du medlemslande, der allerede er på vej væk fra det inden for Unionen i spørgsmål om fælles europæiske værdier, såsom retsstatsprincippet? Johannes Piepenbrink skriver i lederen: "Hvis det er op til formanden for Kommissionen Ursula von der Leyen går, kunne det ("den grønne aftale") vise sig at være en mulighed, især i den nuværende krise." På trods af al utålmodigheden over langsommeligheden i den europæiske integrationsproces, ser jeg også den nuværende Corona-krise som en mulighed for en ny fremdrift. EU har for nylig vist sig i stand til at lære og har set pandemien som en mulighed. I modsætning til finanskrisen og den "schwabiske husmors" besparelsesopskrift. som blev implementeret uden for EU, arbejdede Frankrig og Tyskland sammen under Corona-krisen - overraskende for mange europæere - og opnåede en "europæisk keynesianisme" som ham Jacques Delors kan have haft i tankerne.

Mario Telo, professor i internationale relationer ved Université libre de Bruxelles og University LUISS i Rom, spørger i denne sammenhæng, om det store skridt fremad mod et forenet Europa i sidste ende har et realistisk perspektiv? (Mario Telò: "Et skridt frem og to tilbage - Den europæiske fortælling skal radikalt fornyes"; i: Neue Gesellschaft/Frankfurter Hefte, nr. 7/8-2020, s. 38). Frankrig og Tyskland sagde "A", faktisk burde de nu også sige "B" i den videre udvikling af Europa. Et perspektiv kunne være at igangsætte en fælles finans- og økonomisk politik i EU med en EU-finansminister. Yderligere skub kan komme fra Parlamentet og endelig: Hvad vil "Konferencen om Europas Fremtid", som nu er udskudt til efteråret, bringe? Kommer der et gennembrud, noget i social- og kulturpolitikken, så borgerne i endnu højere grad end tidligere kan mærke: Det her er vores Europa?

Heinrich Kümmerle reagerede på dette indlæg.
Heinrich Kümmerle

Kommentarfunktionen nedenfor er på tværs af fora. Kommenter venligst forumindlæg i forummet eller via Hypotese, som kan findes i højre side af skærmen på din computer, notesblok eller smartphone.


Sidevisninger: 2.896 | I dag: 1 | Tæller siden 22.10.2023. oktober XNUMX
  • Tilføjelse: Inflationen er stærkere end før euroen?

    Ingen. Euroen har eksisteret i 25 år. I gennemsnit nåede Eurosystemet (ECB + nationale centralbanker) inflationsmålet væsentligt bedre mellem 1999 og 2020, end det var tilfældet før. Den nuværende inflationsfase som følge af Corona-krisen og forsyningsflaskehalse og energikrisen har drevet priserne op på verdensplan i 2021 og 2022. Inflationen har været konstant faldende siden slutningen af ​​2022 og nærmer sig 2 % igen.
    Derudover har den fælles valuta givet Europa stabilitet i forskellige kriser.
    Den fælles valuta understøtter hjemmemarkedet og har hjulpet Tyskland med at opnå stærke eksportresultater.

  • Jeg vil gerne tilføje til referatet fra diskussionsgruppen "Europa nu!", at vi deltagere også diskuterede, hvor "naturligt" Europa er blevet, især for os yngre mennesker. Mange af os ved ikke anderledes. Rejs uden grænser, betal i euro, ingen toldgebyrer, når du handler online, vi kender næppe nogen anden måde. Det er vigtigt at demonstrere disse friheder for at vække interesse i Europa.
    Ligeledes var flertallet af gruppen enige om, at vi ikke er bange, men snarere føler bekymring og usikkerhed, når vi observerer den aktuelle udvikling.

    • Som vi var i stand til at fastslå, er halveringstiden for sådanne runder ikke tilstrækkelig til at fylde et forum selv på afstand. Hvor uforpligtende er blevet et princip, skal man virkelig tænke på helt nye kommunikationskanaler.