For at kunne diskutere i foraene skal du være logget ind. Brug enten IndieWeb (Weblogon) eller du kan bede mig om denne blog (E-Mail) at registrere. I begge tilfælde gennemgår du registreringsprocessen.

Venligst at oprette indlæg og emner.

Kæmp for det europæiske valg som Europa-Unionens "europæiske valgkamp".

I denne arbejdsgruppe af de 7. Hertenstein Talks bør der finde en brainstormsession sted om, hvordan bevidstheden om behovet for et Europa, der fungerer som ét i verden, kan formidles til den tyske befolkning, men også overalt i Europa: som en betingelse for et godt liv blandt os vigtige sociale forhold.

Dette burde have en tendens til at være en meget fast, indre viden og overbevisning, da for eksempel for flere og flere mennesker hele samfundet mere energisk og bæredygtig håndtering af klimakrisen, i øjeblikket - i hvert fald til en vis grad - selv med en militær trussel mod Europa fra den aggressive krig fra Rusland. I øjeblikket ville det selvfølgelig også betyde, at man går til europavalg.  

Som politisk konstruktion klarer Europa sig allerede en del, også bedre, end det ofte skildres i rapporter og i folks bevidsthed, men det har dette velkendte demokratiske underskud, som ikke kun er grimt i formelle henseender, men også et udtryk. af, at det er vigtigt for mennesker, har mere eller mindre været en hyggelig 'tillægsbegivenhed' i årtier. Det er ikke tilstrækkeligt forstået, hvor afgørende og afgørende for overlevelse et stærkt Europa er og bliver mere og mere i den virkelige, ikke kun i den ideal-typiske virkelighed for os alle.

Dette Europa kan imidlertid kun henrettes i overensstemmelse hermed af de politiske aktører på højeste niveau - ofte stadig kun legitimeret nationalt - hvis flere og flere mennesker kræver dette mere og mere vedholdende, i en nødsituation også med protest på gaden: de gør ligesom hytten varm, ligesom med klimasikring.

Mobiliseringspotentialet for dette blev vist på det tidspunkt af "Pulse of Europe" -- lejlighedsrelateret, fordi det bare var "5 til 12" igen. Men det handler ikke længere kun om 'begivenheder', såsom det frygtede valg af en anti-europæisk regeringschef et eller andet sted (dengang Wilders i Holland), det handler heller ikke om individuelle, mere eller mindre udtalte afvigelser fra europæiske værdier eller standarder, det handler om én -- langt tværpolitisk, kun konsekvent udelukke de skarpe kanter på højre og venstre -- mobilisering: heller ikke fremme stormagtsfantasier, men heller ikke konstant afvise dette på forhånd af ren og skær frygt for det.

Det burde ikke være aggressivt – og det er vi heller ikke – men det bør være en magtblok, som andre verdenscentre bør forsøge ikke at pille ved.

Vi står derfor med spørgsmålet -- ligesom De Grønne for 40 år siden, der sad og strikkede i Forbundsdagen, selvom vi allerede er længere fremme -- spørgsmålet om, hvorvidt en sådan orientering af ny energi, nye budskaber og slogans også kan skabes som giver os styrke til at føre kampagne for det, fordi de også virker lovende i forhold til at vinde flere og flere mennesker og overbevise dem om behovet for Europa.

Fordi: Presset fra Europa kan ikke kun komme ovenfra, dets væsentlige fundament skal vokse sig meget stærkere og bredere nedefra! Hvis Europa er så vigtigt, som vi tror, ​​så kan det ikke være anderledes, end at det lykkes! Måske har vi bare ikke rigtig genkendt visse potentialer, eller noget...?! 

dr Walther Heipertz I sit forumindlæg behandlede han alle de problemer og ufærdige lektier, der holder faste europæere beskæftiget, ikke mindst med henblik på det næste europæiske valg i foråret 2024. 

Han nævner en række gamle problemer: Klimakrisen og alt, hvad der skal til for at stoppe den fatale udvikling, inden vippepunktet er nået; farerne fra antieuropæiske regeringschefer og også det demokratiske underskud, der ligger i den nuværende organisationsstruktur i EU, og som - det forekommer mig - ingen rigtig ønsker at tackle. Fagområdet "flygtninge, asyl og migration" og andre nøgleord kan stadig nævnes. Det må forventes og muligvis frygtes, at spørgsmålet om "flygtninge, asyl og migration" i den kommende valgkamp til Europa-Parlamentet vil blive sat i gang, uden at der nås forslag til løsninger, der svarer til de europæiske værdier, der er citeret i artikel 2. TEU. At afskrække migranter kan blive et vigtigt kampagneslogan. 

Et emne skulle dog nu være af bordet - og det er en god ting: tankespil om at forlade EU. Det, der er sket i Storbritannien siden Brexit, burde være en advarsel til de fleste EU-modstandere. "Selv de konservative"Telegraph' indrømmede for nylig, at intet var blevet opnået som følge af Brexit. Drømmen om en ny begyndelse ser ud til at være forbi,” rapporterer dø Heilbronn stemme den 31.1.23/XNUMX/XNUMX fra London (overskrift: "Vågnet op fra Brexit-drømmen").

En særlig alvorlig begivenhed vil dog holde Europa beskæftiget i lang tid: Ruslands ulovlige angreb på Ukraine, som begyndte den 24.2.22. februar XNUMX og dets konsekvenser med udtrykket vendepunkt skal beskrives. Emnet europæisk sikkerhed er blevet et af de hotteste emner i Europa. I en magasinartikel beskriver kansler Olaf Scholzvendepunkt som "epokal tektonisk forandring", der går langt ud over krigen i Ukraine og om emnet europæisk sikkerhed går ud Det centrale spørgsmål er så Scholz: "Hvordan kan vi, som europæere og som EU, forblive uafhængige aktører i en stadig mere multipolar verden." (Udenrigsanliggender, januar/februar 2023: "Den globale æra - hvordan man undgår en ny kold krig i en multipolar æra").

Det har vi som overbeviste europæere europæisk projekt igen og igen som fredsprojekt beskrev og var stolte af, at vi i mere end 70 år stort set er lykkedes med at bevare freden i Europa. I 2012 blev Den Europæiske Union tildelt Nobels Fredspris.  Putins krig ødelagde vores stolthed og glæde ved at modtage denne pris. Uanset hvordan Ukraine-krigen ender, vil den resulterende mistillid forblive i lang tid. Europæerne vil ikke stole på Rusland så længe Putin  har ansvaret der. Og hvad kommer der bagefter?

I lyset af den nuværende situation i Europa trak Europa-Union Tyskland en nøgtern konklusion for "Ungdomsåret 2022". ”Der opstår ofte et indtryk af, at politik hovedsageligt er lavet for ældre mennesker, og at de yngre menneskers og fremtidige generationers grundlæggende interesser negligeres.” Pessimisme om fremtiden og klynkeri bør dog ikke være i fokus ved valget til Europa-Parlamentet. En billedtekst i bladet Europa aktiv den Den Europæiske Union Tyskland rammer kernen: "Nu mere end nogensinde! Europa-Union og JEF er klar til at møde udfordringerne i 2023 og til at yde deres bidrag til en fremtid, der er værd at leve i et fredeligt, frit og demokratisk Europa" (Active Europe, nr. 5/2022 – Udgiver: Europa-Union Tyskland: "Nøgternt balance i "Ungdomsåret").

En beslutning fra Forbundsdagen får mig (født 1936) til at se frem til valget til Europa-Parlamentet med håb: Den 10.11.22. november 18 ændrede Forbundsdagen den europæiske valglov og sænkede minimumsalderen for valgret fra 16 til 1,4 år. Det betyder, at omkring 16 millioner 17- og 2024-årige EU-borgere kan stemme ved valget til Europa-Parlamentet i XNUMX. Dette gælder dog (endnu) ikke for deltagelse i forbundsdagsvalget. Dette kræver to tredjedeles flertal for at ændre grundloven, hvilket tilsyneladende ikke kan opnås i Forbundsdagen på nuværende tidspunkt (Active Europe, nr. 5/2022: “Forbundsdagen beslutter stemmeret fra 16 år ved valg til Europa-Parlamentet; kommentar af Prof. Dr. Herman Heussner). Og det samme gælder naturligvis for det kommende valg til Europa-Parlamentet: Kun dem, der rent faktisk stemmer, får noget at sige.

Heinrich Kümmerle reagerede på dette indlæg.
Heinrich Kümmerle

Kommentarfunktionen nedenfor er på tværs af fora. Kommenter venligst forumindlæg i forummet eller via Hypotese, som kan findes i højre side af skærmen på din computer, notesblok eller smartphone.


Sidevisninger: 2.900 | I dag: 4 | Tæller siden 22.10.2023. oktober XNUMX
  • Tilføjelse: Inflationen er stærkere end før euroen?

    Ingen. Euroen har eksisteret i 25 år. I gennemsnit nåede Eurosystemet (ECB + nationale centralbanker) inflationsmålet væsentligt bedre mellem 1999 og 2020, end det var tilfældet før. Den nuværende inflationsfase som følge af Corona-krisen og forsyningsflaskehalse og energikrisen har drevet priserne op på verdensplan i 2021 og 2022. Inflationen har været konstant faldende siden slutningen af ​​2022 og nærmer sig 2 % igen.
    Derudover har den fælles valuta givet Europa stabilitet i forskellige kriser.
    Den fælles valuta understøtter hjemmemarkedet og har hjulpet Tyskland med at opnå stærke eksportresultater.

  • Jeg vil gerne tilføje til referatet fra diskussionsgruppen "Europa nu!", at vi deltagere også diskuterede, hvor "naturligt" Europa er blevet, især for os yngre mennesker. Mange af os ved ikke anderledes. Rejs uden grænser, betal i euro, ingen toldgebyrer, når du handler online, vi kender næppe nogen anden måde. Det er vigtigt at demonstrere disse friheder for at vække interesse i Europa.
    Ligeledes var flertallet af gruppen enige om, at vi ikke er bange, men snarere føler bekymring og usikkerhed, når vi observerer den aktuelle udvikling.

    • Som vi var i stand til at fastslå, er halveringstiden for sådanne runder ikke tilstrækkelig til at fylde et forum selv på afstand. Hvor uforpligtende er blevet et princip, skal man virkelig tænke på helt nye kommunikationskanaler.