Foto: eksempelbillede | © Pixabay
Tilbagetrækningen af Det Forenede Kongerige vil formentlig holde os europæere beskæftiget i længere tid, end alle oprindeligt troede; i mellemtiden vil selv de optimistiske europæiske føderalister være glade, når adskillelsen endelig er gennemført. Vores begrundelse bag dette er håbet om, at de deraf følgende konsekvenser vil gøre unionsborgerne opmærksomme på, hvor farligt det er at vælge politikere, der er fuldstændig inkompetente, både humant og fagligt.
Eksemplet med USA bruges også til at vise os alle de alvorlige konsekvenser, dette har, ikke kun for vores eget land, men i dette tilfælde for hele verden. Det viser også tydeligt, at demokratier kun kan ødelægges indefra. I tilfældet med USA kan vi være ret sikre på, at de efter et par år med selvpålagt isolation vil forny en forpligtelse til en demokratisk og fri verden.
Desværre kan vi europæere ikke være helt så sikre på os selv, for EU er ikke født af sig selv og lever den dag i dag næsten udelukkende på løftet om at sikre en omfattende velstand for alle. Derved har de fleste unionsborgere fuldstændig glemt eller fuldstændig fortrængt, at Europa kun kan opnå dette, hvis det lykkes for befolkningen, de enkelte folk og regioner i Europa at forene sig så effektivt som muligt og i øvrigt med andre regioner i verden i fredeligt samarbejde og venlig - ikke heterotrof - At leve i foreninger - og dette op til en verdensunion.
Det modsatte af denne europæiske idé er den nationalistiske smålighed hos egoister, som ikke kan se, at deres egne kortsigtede fordele betyder undergang for alle på mellemlang til lang sigt. Vores engelske medeuropæere demonstrerer i øjeblikket dette som et eksempel, og vi andre er ikke et stykke bedre! Vi tyskere elsker kun Europa, når vores naboer køber og betaler hos os, garanterer de billigste ferier og ellers holder denne verdens problemer fra ryggen så længe som muligt.
Vi europæere har ladet godt 70 år gå uden egentlig at tage de kendte udfordringer op. Ikke kun klimaændringer, men også overudnyttelse af naturen og miljøødelæggelser samt den økonomiske og sociale ubalance i verden vil give os alle langt flere problemer, end de fleste af os tror. Samlet set vil befolkningsmigrationen stige kraftigt, og som følge heraf vil 95 % af verdens befolkning ikke være alt for bekymrede for 5 % af europæernes velbefindende.
Andre regioner i verden, f.eks. B. Kina, har draget fordel af vores passivitet og er langt bedre organiseret og frem for alt med forenede kræfter begyndt at sikre ikke kun verdens ressourcer, men også teknologierne, patenterne og kerneindustrierne. Hertil kommer det faktum, at de med langt over en milliard mennesker repræsenterer nutidig markedsstyrke.
Men Kina, Indien og USA bliver også nødt til at møde de globale udfordringer. For bare 70 år siden var hele verden sikker på, at dette kun kunne opnås ved at gå sammen.
Men flertallet af os europæere mener nu tilsyneladende, at renationalisering, racisme, grænsekontrol og indkøb af 50 flere tanke er den mere lovende løsning. Jeg er helt sikker på, at regeringer, der spreder sådan noget sludder, er kernen i alle problemer - og vi valgte dem!
Men al klagesangen hjælper ikke, vi europæiske føderalister skal forblive uafskrækket i vores sag og fortsætte med at forsøge at overbevise vores medborgere, især europæerne blandt dem, om denne eneste vej, der lover succes. Vi føderalister kan i hvert fald leve bagefter med den gode samvittighed, som vi forsøgte til det sidste.
EUROPA-UNION Heilbronn er en del af den verdensomspændende føderalistiske bevægelse og har siden 1946 også været medlem af de europæiske føderalister og dermed også af den europæiske bevægelse. Vores rødder kan spores tilbage til oldtiden, men vi opstod kun i kampen mod nationalsocialismen, som bragte hele verden på randen af sammenbrud. Vores grundlæggere kom ud af den kristne og demokratiske modstand i de mørkeste år af vores historie til dato.
Til dato har vi godt 25 medlemmer på tværs af Europa og har dermed været i stand til at fastholde vores medlemstal efter krigen, også selvom vi i første omgang håbede på at blive en stærk borgerbevægelse og at kunne forankre den europæiske idé blandt alle vores medmennesker. borgere.
I byen og distriktet Heilbronn har vi godt 220 europæiske føderalister, og med næsten 0,05 % af befolkningen er vi en lille, men meget aktiv sammenslutning af mennesker med stærke demokratiske rødder.