Foto: eksempelbillede | © Pixabay
En af de vigtigste europæiske begivenheder i moderne tid vil snart blive fejret. Fra 7. til 10. maj 1948 fandt Haag European Congress sted i Haag, hvilket førte til en sammenlægning af de forskellige europæiske enhedsbevægelser og bl.a. betragtes som initiativtageren til Europarådet. Kun få mennesker ved, at det egentlige mål for de forsamlede europæiske borgere var endelig at overvinde nationerne og forene dem i et "regionernes Europa" og dermed i en føderal europæisk forbundsstat. Dette er også grunden til, at Haag-kongressen i Europa stadig betragtes som den første føderalistiske bevægelse i europæisk historie.
Men som så ofte har de fleste europæiske borgeres selvtilfredshed og vedholdenheden hos de allerede veletablerede dele af befolkningen sejret. Selvom målet om et "Europas Forenede Stater" fortsatte med at blive udbredt, blev "Fædrelandenes Europa" samtidig indledt som et modspil. Senere, mere på grund af virkeligheden end den europæiske idé, blev Den Europæiske Union skabt som en sammenslutning af stater, hvilket førte til post-klassiske nationalstater, hvis udholdenhed fortsat næres af den alt for menneskelige frygt for forandring.
Vi europæiske føderalister kan dog være stolte af, at demokrati og de dermed forbundne værdier, såsom vores menneske- og borgerrettigheder, blev lagt som grundlaget for al europæisk integration lige fra begyndelsen, og at vi stadig ser os selv som et fællesskab. værdier den dag i dag.
Da det sovjetiske imperium kollapsede i slutningen af 1980'erne, tog vi europæere fejl ved at antage, at befolkningen i de tidligere besatte dele af Europa var blevet demokrater fra den ene dag til den anden, undertrykte det faktum, at de bare var bankerot og bød dem velkommen i vores med åbne arme. der stadig er undervejs. Vi havde også fuldstændig ignoreret det faktum, at selv i vores demokratier venter godt 20 procent af de totalitære stadig på gudernes Twilight.
Som følge heraf synes flertallet af os nu at være kommet overens med, at EU er blevet en bekvemmelighedsalliance mellem demokratiske og pseudodemokratiske stater for at beskytte de ydre grænser, sikre det indre marked og i fællesskab bekæmpe terrorisme. De fleste af os synes også at være af den opfattelse, at migrationsbevægelser og overførselsbetalinger er grund nok til at stille spørgsmålstegn ved denne konstruktion igen (f.eks. Brexit).
Det er derfor meget glædeligt, at mange europæiske borgere i flere måneder i stigende grad har udtalt sig for vores fælles Europa og efter 1948 igen "kræver mere Europa!" Det er endnu mere glædeligt, at politikere som f.eks. emmanuel Macron og Jean-Claude Juncker tager disse forskellige borgerinitiativer op og kommer med indledende forslag til løsninger.
Men EU er nu - og det på trods af engagementet fra 30 europæiske føderalister over hele Europa - i en så dyb krise, at kun en ubarmhjertig opgørelse uden nationale eller partipolitiske hensyn kan hjælpe.
EUROPA-UNION Heilbronn deltager naturligvis i denne nødvendige opgørelse samt de drøftelser, der finder sted og bidrager blandt andet til: med genoptagelsen af "Hertenstein taler' bidrager til, at øget og bæredygtig borgerdeltagelse vil redde vores demokratier såvel som vores fælles Europa. For os europæiske føderalister er vores fælles værdier ikke et forhandlingskort, og vi er glade for at gentage, at dovenskab og frygt for forandring er dårlige rådgivere. Selv resultatet af det seneste forbundsvalg viser tydeligt kravet om "vove mere demokrati!".