behov for diskussion

5
(1)

Featurefoto: Sternschanze Hamburg 2017 | © Shutterstock

Med angrebene på jernbaneinfrastrukturen i den nordlige del af Forbundsrepublikken er der formentlig nået en ny kvalitet, eftersom attentatmændene åbenbart ikke længere kommer fra kredsen af ​​de sædvanlige mordere i den antidemokratiske lejr, men denne gang terrorister, der agerede lidt dygtigere handlet. Dette foreslår en ekstern regeringsklient. Hvis man tager udviklingen i de sidste par år i betragtning, så kan dette angreb tælles blandt de angreb, som Den Russiske Føderation allerede har udført på Europa og den frie verden.

Det virkelig kritiske ved dette er, at vores fuldstændig forældede nationalstater ikke er i stand til at reagere tilstrækkeligt på sådanne farer. Jeg vil derfor vende tilbage til det faktum, som allerede er blevet nævnt flere gange, at nutidens samfund i en verden, der vokser stadig hurtigere sammen, har brug for en fælles idé; Jeg havde allerede amerikanske drøm eller europæisk idé behandlet, hvilket kunne give vores samfund det kit, der så også holder dem sammen.

I modsætning til mange medborgere er jeg af den opfattelse, at vores nationalstater kun har et eksistensgrundlag, hvis de kan garantere "velfærdsstatens funktion" for alle deres borgere, fordi det er det eneste sæt, sådanne stater stadig har i dag. De grupper af mennesker, der lever i en stat, er allerede for forskellige og individuelle, hvor sprog, religion eller kultur næppe har en bindende funktion. Michael Wolffsohn behandlede det hele allerede i 2015 i sin bog ”Zum Weltfrieden. Et politisk udkast”, der foreslår et nyt føderalismeudkast af de forskellige kommunikationsrum som en løsning.

Min tilgang til en løsning er stadig den europæiske idé, som dog stadig betragtes som utopisk af mange medborgere eller endda afvises af overbevisning. Hermed falder vi tilbage på den forældede model af nationalstaten, der som allerede nævnt kun kan fungere halvvejs, så længe den sørger for social tryghed for sine borgere – og det gælder både for de veletablerede og for de nytilkomne. I alt andet er borgerne uenige, selvom de er meget stolte af deres egen oprindelse, uanset om de stammer fra tyskerne eller kommer fra et andet hjørne af verden. Måske er de alle enige om, at de kan sagsøge "deres" stat for alt uden at være forpligtet til at levere deres egne "tjenester".

Og så vil vi nok snart igen opleve lakmusprøven for vores nationalstater i Europa, nemlig når vi bevæger os mere og mere mod en ny verdenskrig, som så også vil involvere ideologier, religioner og andre forskelle (på kort sigt) eller blot ressourcer og stadig beboelige områder (langsigtet) vil blive forvaltet.

Og så må vi nu spørge os selv, hvilken side vores medborgere vil stå på, hvor end de kommer fra, eller hvilken religion eller verdenssyn de måtte tilskrive sig. Fordi dette er af eksistentiel betydning, senest så snart elnettene svigter, transporterer gas- og vandrørene mindre end normalt, og fødevaredistributionen bliver sværere.

Det er svært at forestille sig, at vores borgere så alle vil samles bag det føderale flag og i fællesskab stå over for de problemer og kriser, der opstår - størstedelen af ​​østtyske borgere er allerede væk i dag, og antidemokraterne i hele republikken roder allerede med molotovcocktails .

I nogle af vores nabolande er antidemokraterne allerede ved at slå til eller trækker, som f.eks. For eksempel strejfede titusinder for nylig rundt i Frankrigs gader som den nye APO. Og alt dette før de første virkelige vanskeligheder påvirker os alle!

Skulle det rent faktisk komme dertil, at de første tyskere ufrivilligt og uden egen skyld må fryse denne vinter, så vil vi bestemt beklage, at vi dæmoniserede amerikanerne med deres amerikanske drøm, smadrede det transatlantiske samarbejde og derudover alle europæere, som fremmet den europæiske idé blev i bedste fald henvist til hjørnet af håbløse drømmere.

"Det er ikke klogt at forsvare det, du skal opgive alligevel."

Niccolò Machiavelli, Firenzes historie (1525)

Hvor nyttigt var dette indlæg?

Klik på stjernerne for at bedømme opslaget!

Gennemsnitlig bedømmelse 5 / 5. Antal anmeldelser: 1

Ingen anmeldelser endnu.

Jeg er ked af, at indlægget ikke var nyttigt for dig!

Lad mig forbedre dette indlæg!

Hvordan kan jeg forbedre dette indlæg?

Sidevisninger: 7 | I dag: 1 | Tæller siden 22.10.2023. oktober XNUMX

Del:

  • @Wolfram Herzog Hvis man ser det hele på sådan en rystende måde, så er indkaldelsen til lokale folkekongresser efter min mening faktisk med til at sende et meget klart signal til de andre borgere, partierne, blot gennem den masse af mennesker, der gerne vil aktivt ændre noget og sende regeringerne. Men så skal man til stemmeurnerne - hvilket jeg allerede har anbefalet flere gange - og sende et klart signal ved at indsende en ugyldig stemmeseddel.

    Jeg er fast overbevist om, at en enkelt vellykket handling alene vil medføre store forandringer.

    Men når man indser, at kun et lille mindretal kommer til kongresserne, og stemmesedlerne forbliver udfyldte, må man spørge sig selv, om det store flertal egentlig er ret glade for at leve med dette vanvid?

    Og så har man mulighed for at "marchere gennem domstolene" og overbevise borgerne, én efter én.

    Demokrati er bestemt den sværeste styreform; men det gør et ret godt stykke arbejde med at sikre, at langt de fleste får præcis, hvad de fortjener - dog nogle gange ikke, hvad de faktisk ønskede.

  • Alt bliver præsenteret lidt simpelt "sort og hvidt" - især når det kommer til synet på de nye forbundsstater. Hvornår har du sidst talt med borgere fra Østtyskland?
    Ser jeg på lyskrydspolitikken, som desværre er helt fri for fakta og kun handler om magt og ideologi, men borgeren i bedste fald kun fremstår som en statist, der skal adlyde, så handler det bare om protest.
    Det forekommer mig, at de magtfulde bare har brug for en psykologisk effektiv begrundelse for deres magt, uanset om de holder mærkelige folkeafstemninger som Putin eller organiserer EU-valg som EU, for derefter at udpege en helt anden chef, der flygtede fra skandaler til Bruxelles og hans Deletes beskeder om Pfizer-chefen, men latterligt foredrager de enkelte EU-stater om retsstatsprincippet.

    • At sige fra har aldrig været min ting. Og netop i sidste weekend havde jeg mulighed for det. Desværre, efter mere end 30 år, hersker den simple klagesang der stadig - efter min mening blev de nye borgere med vendingen ikke bare lovet alt for meget, men gjorde det også alt for nemt for dem. Os alle i øvrigt også.

      Hvad angår politik - efter min mening i de sidste par årtier - ser tingene faktisk ikke godt ud. Det er dog stadig meget bedre her end i de lande, hvor demokratiet allerede er helt uddødt.

      Det er derfor, vi er nødt til at tage disse spørgsmål op igen og igen for at overtale vores medborgere til at skabe ændringer, hvad enten det er som repræsentanter for folket eller som vælgere.

      Blot at gå rundt eller endda angribe svagere er bestemt ikke løsningen.

      • "Bare det at gå rundt er ikke løsningen" - men hvordan skulle fredelige protester ellers se ud?

        • Hvis målet er, at man ønsker at ændre noget demokratisk, så kunne man motivere vores folkerepræsentanter ved større selvarrangerede arrangementer til at komme i snak med lokale borgere – jeg går bestemt ud fra, at næsten alle vil tage imod dette tilbud.

          MIG, de gamle "folkekongresser" har også deres charme, hvorved folkerepræsentanterne får lov til at deltage.

          Hos os er den traditionelle måde fortsat via partierne og valggrupperne - i modsætning til de to første muligheder er det dog rigtig hårdt arbejde, selvom de fleste nu om dage fortvivler og trækker sig fra diskussionen igen.

          Jeg har selv prøvet mulighed 1 (Hertenstein Talks) i lang tid, og efter årtiers afholdenhed har jeg igen valgt mulighed 3 (frie vælgere).

          Til mulighed 2 formoder jeg, at der er for få deltagere, i det mindste på vores værelse, til overhovedet at kunne begynde at få succes.

          • Altså, disse forslag er "marchen gennem institutionerne" - men efter min mening uegnede i tilfælde af "akut politisk vanvid". indtil z. For eksempel, hvis de "frie vælgere" bliver politisk effektive, har vores samfund allerede "krydset floden Wupper".