Opslagsfoto: Trump-tilhængere kort før de stormede den amerikanske hovedstad | © Tyler Merbler på flickr
I dette weblog-indlæg behandler jeg truslerne mod demokratiet på begge sider af Atlanten. I USA blev denne fare tydelig under præsidentperioden for Donald Trump tydeligt synligt. Det ubeskrivelige klimaks blev nået med kongressens storm den 6. januar 2021. Den aktuelle situation vil først blive kendt efter valget i 2022 og 2024.
Et kig på Europa: I nogle EU-medlemslande - især i Polen og Ungarn - er en gradvis proces med udhuling af demokratiet i gang, som de to politologer forklarer Steven Levitsky og Daniel Ziblatt beskrevet i deres bog How Democracies Die. Også her vil valget i Polen i 2022 og i Ungarn i 2023 vise tingenes aktuelle tilstand.
Demokrati i fare – på begge sider af Atlanten
Demokrati er en skrøbelig struktur, der består af skrevne normer og uskrevne principper og holdninger i politik, stat og samfund. De væsentlige principper omfatter retfærdige og frie valg, magtadskillelse -- amerikanerne taler om checks and balances -- et uafhængigt retsvæsen og informerede og interesserede borgere -- for blot at nævne nogle få nøgleord.
Udviklingen i Tyskland omkring 1933 viste, hvor hurtigt en demokratisk stat kan "behandles", da Weimarrepublikken blev raseret i løbet af kort tid gennem samspillet mellem juridiske midler og rå magt. Det er bemærkelsesværdigt, hvad venner fra USA fortæller mig og sammenligner den aktuelle udvikling dér med, hvad der skete omkring 1933 i Tyskland.
Men det er ikke kun i USA, at en kamp for demokrati, frie valg og mod autokratiske tendenser er blusset op. Der findes også flittige efterlignere i Europa Donald Trumps, for hvem et uafhængigt retsvæsen, retsstatsprincippet, pressefrihed og beskyttelse af mindretals rettigheder ses som unødvendige. Den ungarske premierminister Viktor Orban tilføjede udtrykket "illiberalt demokrati" til sit ordforråd. Polen og Ungarn ønsker ikke at acceptere afgørelser fra EU-Domstolen. Men hvis EU-medlemslande nægter at acceptere bøder pålagt af EF-Domstolen, så handler det ikke om pengene, men om EU's juridiske grundlag. Et land, hvor flertallet i parlamentet vedtager en lov, der hælder ideologi ind i normer og påberåber sig "demokrati", er langt fra et modeldemokrati.
amerikanske politologer Steven Levitsky og Daniel Ziblatt skriv i hendes bog"Hvordan demokratier dør"
"Mange af disse regeringstiltag for at udhule demokratiet er 'lovlige' i den forstand, at de er sanktioneret af den lovgivende forsamling og godkendt af domstolene. Du kan endda bruge det som en indsats Styrkelse af demokrati præsenteres, som for eksempel har til formål at gøre retsvæsenet mere effektivt, at bekæmpe korruption eller at gøre valgprocessen mere gennemsigtig.
...
Udhulingen af demokratiet sker så umærkeligt, at mange er uvidende."
Steven Levitsky / Daniel Ziblatt, "Hvordan demokratier dør“, Deutsche Verlagsanstalt München, 2018
New York Times rapporterer, at til dato har 19 amerikanske stater vedtaget 33 love, der er designet til at gøre afstemningen sværere og mere kompliceret. Initiativtagerne til disse love er optaget af at holde afroamerikanske, latinamerikanske og ikke-hvide vælgere ude af meningsmålingerne og derved sikre flertal for republikanerne, der identificerer sig som et parti af konservative hvide, "traditionerne", de " "gode gamle dage" af den "amerikanske drøm" og frihed og demokrati. Den afroamerikanske journalist Charles Blow skriver i New York Times om begyndelsen af "undertrykkelsens æra" - hvis ikke Kongressen griber ind (nytimes.com, 17.10.21: "Last Chance to Save American Democracy").
Udviklinger, der giver anledning til bekymring
På begge sider af Atlanten -- i Europa og i USA -- er der udviklinger, der giver anledning til bekymring om demokratiets overlevelse. I USA, kampen for statens frie og demokratiske forfatning i præsidentskabet af Donald Trump nåede et klimaks. Men selv efter at Trump blev stemt ud, var der ikke noget helt klart. Trump har stadig det republikanske parti - "hans" parti - fast i sit greb. Disse stridigheder handler ikke mindst om spørgsmålet om "vold i politik" i USA. New York Times offentliggjorde for nylig en detaljeret rapport om dette spørgsmål.
En bølge af trusler om vold har skyllet ind over skolebestyrelsesmedlemmer og sundhedspersonale; hundredvis har trukket sig fra deres poster. Selv i Kongressen i Washington forventes antallet af tilfælde af trusler om vold at fordobles i år.
Sådanne observationer er heller ikke ualmindelige på denne side af Atlanten. I de senere år er der dog sket en meget specifik udvikling i USA: Under Trump-æraen kom accepten af vold og de højeste stemmer herom fra de højeste regeringsniveauer, fra midten af et bestemt parti og fra indflydelsesrige dele af samfundet. "Fra den tidlige begyndelse af hans kampagne til slutningen af hans præsidentperiode var muligheden for magtanvendelse en del af hans politiske image. Han opfordrede dem, der deltog i hans stævner, til at "slå for helvede til" med demonstranter; han roste et parlamentsmedlem, der fysisk overfaldt en journalist og i et nyligt interview (6. januar 2021) forsvarede uromagerne, der "hænger Mike Pence(nytimes.com, 12.11.21/XNUMX/XNUMX: "Menace Enters the Republican Mainstream").
Stigende trusler om vold mod politikere og voksende vold i samfundet kan også observeres i europæiske lande. Andre udviklinger giver dog anledning til bekymring for det demokratiske system i Europa. En række EU-medlemsstater undergraver systematisk demokratiets hjørnesten, såsom et uafhængigt retsvæsen. EU-Kommissionen har som vogter af de europæiske traktater for nylig anmodet EU-Domstolen om at pålægge Ungarn en tvangsbøde, fordi landet hidtil ikke har reageret tilstrækkeligt på en domstolsdom fra december 2020. EF-Domstolen fandt, at Ungarns restriktive asylsystem er i strid med EU-lovgivningen (Heilbronner Voice, 13.11.21. november XNUMX: "Obligatorisk betaling mod Ungarn"). Skulle EF-Domstolen pålægge økonomiske sanktioner, må man frygte, at Ungarn - ligesom Polen for nylig - vil nægte at betale.
Med andre ord: EU-Domstolen som det højeste retlige organ i Den Europæiske Union anerkendes ikke. Domstolens opgave og funktion er fastlagt i Lissabontraktaten. Forhandlinger på politisk niveau om, hvorvidt og hvordan en dom fra EF-Domstolen kan eller ikke kan gennemføres - for eksempel i Det Europæiske Råd af stats- og regeringschefer - er utænkelige. Før eller siden skal der til et opgør, ellers er demokratiet i EU på spil.
Frie og retfærdige valg - et nøgleelement i demokratiet
Vi oplevede frie og retfærdige valg i Tyskland den 26.9.21, og der vil formentlig ske et magtskifte. Ingen talte om bedrageri eller forfalskning, som f.eks Donald Trump og hans parti i USA. Valgresultatet anerkendes også af valgtaberne. Ingen behøvede at gå på gaden for at protestere mod valgresultatet, som f.eks. i Hviderusland, hvor regimet bl.a. Alexander Lukasjenko fik oppositionens demonstrationer brutalt køllet ned. I EU-medlemslandene Ungarn og Polen er der valg i henholdsvis 2022 og 2023. Det bliver interessant og nødvendigt at se, hvordan de nuværende regeringspartier håndterer oppositionen før og efter valget. I begge lande er der håb om, at de nuværende regeringer bliver stemt ud, og at begge lande vender tilbage til den europæiske kurs. Det er på tide, at det mangeårige spørgsmål om retsstatsprincippet fjernes fra listen over EU's interne problemer.
