Også selvom efter Scotch Whisky-forordninger 2009 øerne Arran, Jura, Mull, Orkney, Skye og for nylig Lewis i modsætning til Isle of Islay ikke er en separat whiskyregion, tæller jeg stadig de første seks øer ovenfor som en separat whiskyregion. De mest kendte single malts derfra er de Highland Park (1798), som også er Skotlands nordligste destilleri, og den Løb væk (1885), som kun ligger få meter mod syd. Begge kommer fra Orkney. Også kendt er Talisker (1830) fra Skye og sværger (1810) fra øen af samme navn.
Al whisky dér har én ting til fælles, nemlig at de siges at have en let salt smag på grund af havluften. Fælles for dem er, at jeg godt kan lide at drikke ovennævnte single malt igen og igen og gerne have den ved hånden.
Dette adskiller dem fra Skotlands to sidste whiskyregioner, Lowlands og Campbeltown.
Campbeltown er en by for enden af Kintyre-halvøen, der engang var hjemsted for 34 destillerier og betegnede sig selv som verdens whiskyhovedstad. Dette er formentlig årsagen til klassificeringen som en selvstændig whiskyregion. De mest kendte Campbeltown malte er Glen Scotia (1832) og den Springbanks (1828).
Det centrale lavland er den mest befolkede del af Skotland og derfor næppe et særligt egnet sted at i det mindste "modne" en whisky. Lowland Malt er kendetegnet ved sin grundlæggende lettere karakter. Dens bedst kendte repræsentanter er sandsynligvis Rosebank (1840), den Auchentoshan (1823), en tredobbelt destilleret Scotch, og Glenkinchie (1825). Jeg har altid et par flasker af de to sidstnævnte på lager. Efter min mening er det i hvert fald en god måde at lære single malt skotsk whisky at kende.
Med dette indlæg afslutter jeg mine indlæg om de forskellige whiskymærker, i hvert fald foreløbig. Jeg startede med en velkendt blanding, den Johnnie Walker, tog så en afstikker til Irland og helligede mig det der Irsk whisky. Derfra gik jeg videre til Bourbon Whisky før jeg vendte tilbage til Skotland og generelt mig selv i starten Blandet Scotch dedikeret, så til min passion, det Single Malt dedikerede et separat indlæg, før jeg uddyber dem Highland malt, Speyside Malt, Islay malt og nu i slutningen af denne artikel gik jeg ind på Island, Campbeltown og Lowland Malt.
Også selvom jeg godt kan lide den japanske single malt fra tid til anden Yamazaki drik, der sagtens kan hamle op med den bedre single malt fra Skotland, og heller ikke viger tilbage fra den canadiske whisky, vil jeg ikke komme nærmere ind på denne eller på det seneste andre single malts, som dem der er produceret i Tyskland. Så jeg vil hellere dedikere mig til fransk cognac eller andre fremragende brandy senere i yderligere artikler.
En mand går ind på en bar og bestiller ti shots whisky.
Bartenderen spørger: "Hvad er der i vejen?"
Manden siger: "Jeg fandt ud af, at min bror er homoseksuel og gifter sig med min bedste ven."
Dagen efter kommer den samme mand ind og bestiller 12 shots whisky.
Bartenderne spørger: "Hvad er der galt denne gang?"
Manden siger: "Jeg fandt ud af, at min søn er homoseksuel."
Den følgende dag kommer den samme mand i baren og bestiller 15 shots whisky.
Bartenderen spørger til sidst: "Er der ikke nogen i din familie, der kan lide kvinder?"
Manden kigger op og siger: "Det gør min kone åbenbart."
