Slutprisspekulation i EU ETS

Feature foto: Heilbronn kulfyrede kraftværk | © Pixabay

Spekulanter driver priserne op i europæisk handel med emissioner. Dette slører de faktiske undgåelsesomkostninger for CO2-emissioner. For at bremse overskridelserne foreslår jeg en reform, der vil drive spekulative investorer ud af markedet.

I et stykke tid har der været en omstridt diskussion, ikke kun på EU-plan, som f.eks drastiske stigninger i priserne for emissionsrettigheder (EUA) i EU-systemet for omsættelige emissionsrettigheder (EU-ETS) siden begyndelsen af ​​sidste år fra omkring 30 euro til over 90 euro pr. EUA i kort tid i begyndelsen af ​​december 2021. Årsagen til dette er ikke en grundlæggende ændring i EUA's knaphed, men en massiv indtræden fra international finansiel spekulativ kapital. Antallet af disse aktører på det finansielle marked ifølge en analyse fra PIK er det tredoblet siden 2018. 

Jeg påpegede dette grundlæggende problem tilbage i 2006 og som BVEK forslag lavet for at løse det. Desværre blev de ikke taget op af Forbundsministeriet for miljø (BMU) på det tidspunkt. Som i diskussionerne dengang i BMU's arbejdsgruppe for emissionshandel blev det klart, var BMU primært beskæftiget med provenuet fra salget af EUA at maksimere så meget som muligt, da de fleste af disse flyder ind i BMU's budget for at finansiere forskellige finansieringsprojekter. BVEK-forslagene blev heller ikke efterfølgende taget op af EU-kommissionen. Men for at forstå det problem, der er opstået som følge heraf, er det Hovedfunktion af EUA-prisen forklaret i EU ETS.

Die klimabeskyttelseseffekt af EU ETS er ikke bestemt af EUA-prisen, som det ofte ukorrekt hævdes, men af ​​den samlede mængde EUA'er, der er allokeret til EU ETS ved beslutninger fra EU-rådet og EU-Parlamentet. EUA-prisen bestemmer noget andet, nemlig økonomiske omkostninger denne klimabeskyttelseseffekt. 

Omsættelighed sikrer mest omkostningseffektive besparelser

Ved omsættelighed i EØS skal opnås, at disse økonomiske omkostninger og dermed også det uundgåelige tab af velstand og de dermed forbundne sociale byrder minimeret vilje. Markedsprisen som følge af udbud og efterspørgsel bør ideelt set være den ellers ukendte marginale undgåelsesomkostninger af emissionerne i systemet. Det faktum, at EUA'er kan handles, udløser en søgeproces efter de mest omkostningseffektive muligheder for at undgå emissioner.

Enhver operatør af et system, der er underlagt EU ETS, er udelukket økonomisk egeninteresse tjekke hvilke muligheder han har for at undgå emissioner og hvad de konkrete omkostninger er. Han vil kun realisere dem med lavere omkostninger end EUA-markedsprisen og ikke de andre, så længe de er over EUA-markedsprisen. På den måde minimerer han sine individuelle driftsomkostninger. Kun hvis alle ETS-systemoperatører opfører sig på denne måde, vil de også økonomiske omkostninger minimeret.

EUA-markedsprisen svarer dog kun til de marginale reduktionsomkostninger og kan tjene som en tilsvarende orientering for ETS-systemoperatørerne, hvis den er Hovedsageligt af efterspørgselsadfærden netop denne ETS-systemoperatør er bestemt. Hvis han derimod i det væsentlige er bestemt af andre markedsdeltagere, har han det ingen meningsfuldhed mere om marginale undgåelsesomkostninger og mister dermed sin hovedfunktion i EU ETS. Som følge heraf er de økonomiske omkostninger og dermed tabet af velstand og sociale byrder højere end nødvendigt. 

Dette uønsket udvikling fandt ikke kun sted i 2021, som det allerede har vist sig i de senere år af de kraftige udsving i EUA-prisen på mere end ti euro i løbet af et kalenderår. Men i 2021 er denne udvikling nu eksploderet og blevet synlig for alle. EUA-handel er udartet til endnu en legeplads for international finansspekulation. Det bringer også mange ETS-systemers økonomiske eksistens i fare, især i de østeuropæiske lande.

For at eliminere denne truende situation EU skal endelig handle og straks tage BVEK-forslagene fra 2006 op i princippet:

For at afværge finansiel spekulation bør deltagelse i EUA's statsauktioner begrænses til operatører af EU ETS-systemer, fordi det kun er dem, der har relevante omkostninger til at undgå emissioner. For at ETS-systemoperatørerne ikke blot kan blive fanget i finansiel spekulation, bør deres maksimale årlige bud- eller auktionsvolumen også begrænses. Jeg har allerede en i 2008 formuleret udkast af en tilsvarende lovbekendtgørelse til BMU for de tyske EUA-auktioner i 2009 til 2012. 

På det tidspunkt ville en sådan procedure først have tilskyndet (man kunne også sige "tvunget") anlægsoperatørerne til at finde ud af deres respektive individuelle omkostningskurver for at undgå emissioner For at skabe klarhed, da først da kunne de have givet meningsfulde tilbud, og for det andet ville finansspekulanterne have holdt sig udenfor. BMU ønskede desværre ikke dengang at gå i denne retning, men valgte en procedure der højest mulige auktionsindtægter lovet at generere og dermed maksimere BMU's særlige budget.

Ændring af EU-auktionsreglerne er nødvendig

I dag er udviklingen fortsat, og EU's auktionsforordning skulle ændres. Og selvfølgelig kan de fleste, men ikke alle, detaljerne i de gamle BVEK-forslag vedtages. Især Begrænsning af det maksimale årlige auktionsvolumen nu finde sted afhængigt af de historiske emissioner fra ETS-systemoperatørerne; Dette er data, der ikke var tilgængelige på det tidspunkt.

Hvis auktionsvolumen for eksempel var begrænset til omkring 150 procent af de gennemsnitlige emissioner i de tre eller fem foregående år, ville ETS-systemoperatørerne stadig have det råderum nok for at sikre fremtidige emissioner. Samtidig ville dette dog ikke være tilstrækkeligt spillerum til at blive udnyttet af finansielle spekulanter.

På grund af den midlertidige indførelse af systemet, som gælder for alle lande, der deltager i EU ETS og drives af EU-Kommissionen Fagforeningsregister den tekniske implementering ville være meget lettere i dag. Man behøver kun at foreskrive adgang til statsauktioner via ETS-systemkonti i EU-registret.

Da der også verificerede historiske emissioner af de respektive ETS-systemer er lagret, kunne systemet automatisk beregne og rapportere det årlige maksimale auktionsvolumen. Herfra kunne systemet automatisk trække den succesfulde auktionerede EUA-volumen og, når den maksimale auktionsvolumen er nået, den yderligere mængde Bloker adgangen til auktionerne for det respektive år. Udvekslingen af ​​UNFCC-emissionskreditter (CER og ERU) til EUA'er var allerede reguleret i EU-registret på samme måde.

For det første, hvis EU's auktionsforordning blev ændret i overensstemmelse hermed, ville de resulterende auktionspriser i det væsentlige vende tilbage kun derfra Efterspørgselsadfærd hos ETS-systemoperatørerne skal bestemmes og for det andet derved igen marginale undgåelsesomkostninger videregive til orientering af ETS-systemoperatøren.

Der kan forventes væsentligt lavere auktionspriser

Som følge heraf forventes auktionspriserne væsentligt lavere end den aktuelle markedspris være. Ingen ETS-systemoperatør ville så købe EUA på det sekundære marked for 60 EUR eller 80 EUR pr. Finansiel spekulation kunne teoretisk set fortsætte pris på det sekundære marked flyde op og ned, men det ville have for det effektiv funktion af EU ETS er ikke længere relevant. Finansielle spekulationer ville formentlig hurtigt løbe forpustet på grund af mangel på købere, og de ville trække sig tilbage fra EUA-markedet igen. EUA-markedet ville ikke længere være egnet som endnu en legeplads for dem.

Det ville også være hensigtsmæssigt, hvis EU-Kommissionen skulle bortauktionere alle EUA og kun den Indtægter helt til medlemslandene i henhold til EUA-fordelingsnøglen at fordele ville. Medlemsstaterne er alligevel ikke rigtig interesseret i EØS, kun i provenuet fra deres auktionering. Da EU-Kommissionen som auktionsholder så ikke ville få noget af udbyttet, ville den også have det ingen egeninteresse i høje indtægter og ville være fri for den procedure, jeg har foreslået, med det lavest mulige udbytte.

Koalitionsaftalen siger intet om en tilsvarende reform. Nu kan kun én offentlig diskussion Læg pres på lyskrydskoalitionen for på EU-plan at gå ind for en Ændring af EU's auktionsforordning og trækker stikket til EUA-prisspekulationen.


Jürgen Hacker er miljøøkonom og var formand for Federal Association for Emissions Trading and Climate Protection fra 2005 til 2011 og fra 2014 til 2019. Han har været grundlægger og administrerende partner af UMB UmweltManagementBeratung Hacker GmbH siden 1986.

jeg lærte Jürgen Hacker I begyndelsen af ​​1980'erne, hvor han ikke kun gav de unge liberale i Heilbronn struktur, men også sikrede forbindelsen til de andre Julier i Forbundsrepublikken. Jeg har stadig gode minder fra vores fælles kampagner, som allerede dengang også handlede om miljøbeskyttelse. 

Så jeg er meget glad for, at jeg kunne vinde ham som gæsteblogger.

Du kan støtte denne weblog på Patreon!

Skriv en kommentar

Din e-mail-Adresse wird nicht veröffentlicht.