Featurefoto: JEF-møde 2007 med Dr. Manfred Weinmann | © Bettina Kümmerle
Die Unge europæiske føderalister (JEF) blev grundlagt den 26. oktober 1947 i Tyskland som Union Junges Europa (UJE), omdøbt til Bund Europäischer Jugend (BEJ) i 1949 og derefter i 1957 navnet på deres europæiske paraplyorganisation, Unge europæiske føderalister, som de er en underafdeling af fra begyndelsen.
Oprindeligt grundlagt som en ungdomsorganisation af EUROPA-UNION Tyskland (EUD), er de normalt fuldstændig uafhængige i overensstemmelse med de respektive partnerskabsaftaler. De to foreninger har haft dobbelt medlemskab siden 2004, hvilket blandt andet sikrer, at medlemmer af EUROPA-UNION, der er vokset fra deres ungdom, forbliver medlemmer. Og ligesom EUD er JEF en medlemsorganisation i European Movement-netværket.
Med krav om "Europas Forenede Stater" med vajende flag fra begyndelsen, er JEF's nuværende politiske mål en europæisk føderation med et tokammerparlament (et for borgerne og et for staterne og regionerne). Fordelingen af kompetencer bør decentraliseres i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
Så sent som i 2013 formulerede JEFs landsformand, Daniel Matteo, hævder JEF som følger:
"I et politisk miljø præget af modløshed kalder de unge europæiske føderalister tingene, som de er. I sit program kræver JEF fuldførelsen af det europæiske fredsprojekt som et "Europas Forenede Stater": en demokratisk og konstitutionel europæisk føderal stat, hvor beslutninger træffes på det mest meningsfulde og effektive politiske niveau. Det bygger på Hertenstein-programmet fra 1946 med hensyn til dets centrale krav, men gør det så mere konkret og fremmer føderalistiske holdninger."
Daniel Matteo (2013)
Grundlæggende ser JEF Europa som "et sted at mødes og lære hinanden at kende" og forsøger derfor utrætteligt at bringe unge europæere sammen på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan for at diskutere et Europa i mangfoldighed.
JEF's organer er den årlige forbundskongres, som består af delegerede fra statsforeningerne, forbundskomiteen, som mødes fem gange om året, og forbundsbestyrelsen valgt af forbundskongressen, samt den valgte forbundssekretær. af forbundsudvalget efter forslag fra forbundsbestyrelsen, som arbejder sammen med en forbundschef på fuld tid og andre medarbejdere fra forbundssekretariatet med base i Berlin.
Af og til er nye navne på det seneste blevet brugt igen i ungdomsforeningen, formentlig for at være attraktive for en større interesseorganisation ved at fjerne politiske termer, som altid rummer et politisk perspektiv, eller bare for bedre at tage hensyn til den politiske uinteresse blandt unge. ; navnet 'Unge europæere' blev og bliver ofte brugt.
JEF Tyskland er opdelt i tilsvarende statsforeninger, som også er yderligere opdelt. Og som det plejer at være hos føderalister, foregår det hårde arbejde på JEF også på lokalt plan i de lokale distriktsforeninger, hvor politik kan opleves mest. Og det er netop denne lokale farve, parret med en europæers lyst til at rejse, der bringer mennesker sammen og skaber oplevelser, som selv tidligere JEF'er stadig rapporterer om årtier senere; Jeg er også en af de mennesker.
Min egen tid med JEF var, utroligt og helt usædvanligt for de yngre europæiske føderalister, begrænset til rent lokale projekter og begivenheder. Når jeg ser tilbage, må jeg sige, at jeg blev 'genaktiveret' i 1992 af den daværende JEF-distriktsformand til en række begivenheder, og så af rent personlige årsager - blev jeg hovedkulds forelsket i den samme person - jeg skabte Europa en hjertesag.
Da min tidligere JEF-distriktsformand og nuværende hustru svarede mere til billedet af en ung europæisk føderalist, var jeg ofte i stand til at følge JEF's forskelligartede aktiviteter i funktionen som observatør og senere også deltage i nogle projekter som 'ex- medlem'.
Min erfaring, som også senere blev bekræftet igen og igen, er, at det er den store fordel ved en ungdomsorganisation at debattere de store spørgsmål i denne verden fuldstændig ubekymret og præsentere mulige løsninger uden nogensinde at finde ud af detaljerne korrekt eller at have undersøgt tilstrækkelig baggrund.
Men det er netop enhver ungdomsforenings funktion og opgave! På den ene side kan der opstå perspektiver heraf, som et nærmere kig på er brugbare for den samlede proces og på den anden side træner og inspirerer det de kommende europæiske føderalister til senere aktiv deltagelse i foreningen.
Hvornår en 'ung europæer' så føler sig egnet og klar til at bidrage konstruktivt til EUROPA-UNION på distriktsniveau, er op til dig, men senest ved 35 års alderen, grænsealderen for de fleste politiske ungdomsorganisationer, bør dette så have skete.
Min lære af erfaringerne med begge foreninger og af samarbejdet i fælles arbejdsgrupper er, at sidstnævnte normalt ikke giver mening, da både måden at arbejde på og de tilstræbte mål ofte er uforenelige. Mit forslag, løst baseret på Moltke den ældre: Lad os fortsætte med at marchere hver for sig, men kæmpe sammen.
Det vil dog være en yderligere og grundlæggende overvejelse værd, om ikke de adskillelsesgrunde, som skulle findes i efterkrigsårene, generelt set bør ignoreres, og alle mennesker uanset alder, køn, tilbøjelighed mv. skal samles i én forening. Det faktisk eksisterende antal europæiske føderalister ville bestemt ikke være en hindring, højst det alt for menneskelige ønske om at give alle en stilling, selvom det var en i en ungdomsorganisation.
Hvis du nu er lidt mere nysgerrig, anbefaler jeg at læse min bog Europa er for alle!
Du kan også få flere detaljer om bogen her finde.