Postfoto: Kraftwerk pladecover (2018)
Hvis to ånder skilles, er det denne musikgruppe. Min bedre halvdel finder bare denne form for musik forfærdelig, men jeg synes, hver tone er vellykket, og jeg synes også, at Kraftwerks præstationer er mere end fortryllende hver gang.
Jeg købte min første Kraftwerk-plade i 1978 og lyttede til "Die Mensch-Machine" igen og igen. Senere fandt jeg det meget passende at købe Kraftwerk-albummet på cd.
Kraftværket blev grundlagt i 1970 af Ralf Hutter og Florian schneider stiftet, som hver optrådte sammen med to andre musikere.
Begge startede under navnet "Organisation" og udgav albummet "Tone Float" i 1970, blot for at få deres debut med albummet "Kraftwerk" samme år.
"Kraftwerk 1971" blev udgivet i 2, efterfulgt af "Ralf und Florian" (1973), før de opnåede international berømmelse med "Autobahn" i 1974.
"Radio-Activity" (1975), "Trans Europa Express" (1977), "The Man-Machine" (1978), "Computer World" (1981) og "Electric Café" (1986) rundede hendes oeuvre af.
Jeg forkælede mig selv med "The Mix" i 1991 og år senere også "Tour de France Soundtracks" (2003) og "Minimum-Maximum" (2005).
Mit sidste Kraftwerk-pladekøb indtil videre var i 2020, igen som LP, da jeg forkælede mig selv med "Kraftwerk, Live im Kölner Sartory Saal, 22. März 1975" (2018).
Nachtrag:
Det kunne ikke være mere passende, for i dag, den 30. oktober 2021, blev Kraftwerk optaget i Rock 'n' Roll Hall of Fame. Du kan finde en FAZ-artikel om dette her.
"Den levende kultur i Centraleuropa blev skåret i 30'erne, og alle de intellektuelle tog til USA eller til Frankrig, eller de blev elimineret. Vi tager den kultur fra 30'erne tilbage på det punkt, hvor den blev forladt, og dette på et spirituelt plan..."
Ralf Hütter, Rock & Folk Magasinet (1976)
