migrationsbevægelser

Fremhævet foto: Flygtningelejr i Shinkiari, Pakistan | © Pixabay

Motiveret af de seneste politiske udtalelser om, at vi lige nu skal gennemleve en "flygtningekrise", og at folk skal degraderes mere og mere til punkt og prikke, skriver jeg om forskellige migrationsbevægelser - et faktum, som er blevet fuldstændig ignoreret af politikere for bl.a. årtier – og foreslå mulige løsninger som man bedre kunne klare den nuværende situation, hvilket er uheldigt for alle involverede.

Migrationsbevægelser er lige så gamle som menneskehedens historie selv.Alle vores forfædre kom fra Afrika, hvor de emigrerede for omkring 100.000 år siden og efterfølgende også nåede Europa for omkring 30.000 år siden. Og siden dengang har der været folkevandringer fra øst til vest med det formål at Europa og siden moderne tid videre til Amerika af forskellige årsager.

Det kan antages, at øst-vest migration er en kontinuerlig bevægelse af mennesker fra Asien og det nære og mellemøsten.

Vi europæere har også altid deltaget i disse migrationsbevægelser og har befolket det amerikanske kontinent og Australien gennem århundreder.

Bølger af immigration og emigration er derfor en del af vores liv og adskiller sig normalt kun i antallet af mennesker, der regelmæssigt ankommer. Det kan antages, at denne migration har bidraget til at opretholde vores befolkningers sundhed og stabilitet og var af eksistentiel nødvendighed for os europæere i efterkrigstiden og epidemitiden. Man må også gå ud fra, at vi skylder vores egen europæiske kultur til disse immigrationsbølger; vi europæere i dag er derfor et produkt af disse igangværende immigrationsbevægelser.

Det nye for de fleste af os er imidlertid intensiteten og kvaliteten af ​​de nuværende "flygtningestrømme" til EU. Denne udvikling har dog været synlig i årtier, og det har videnskabsmænd og interesserede borgere påpeget igen og igen senest siden 70'erne; måske husker nogle det britiske tv-drama The March fra 1990.

For bedre at kunne forstå den nuværende situation, som bestemt også er truende for os europæere, er der behov for en mere detaljeret undersøgelse af de nuværende migrationsbevægelser.

Først og fremmest vil jeg gerne nævne de vedvarende indre europæiske migrationsbevægelser, som har deres hovedårsag i de forskellige europæiske sikkerheds- og velstandsforhold samt jobmuligheder. På den ene side tæller jeg også migrationsbevægelserne for de traditionelt urolige befolkningsgrupper i Europa og på den anden side immigrationsindsatsen for dele af befolkningen i Nordafrika, som altid har set sig selv som tilhørende Europa.

For det andet er der immigrationsbevægelsen fra øst, som har stået på i årtusinder, hvor dele af befolkningen, som ikke er af kinesisk eller indisk oprindelse, fortsætter med at migrere mod Vesten og søge deres nye hjem i Europa eller udenfor.

For det tredje opregner jeg migrationsbevægelsen af ​​"krigsflygtninge" fra Nær- og Mellemøsten, som ikke længere ønsker eller kan modstå de katastrofale forhold i deres respektive hjemlande, som har varet ved i årevis.

Ud over disse tre forskellige migrationsbevægelser er der for nylig blevet tilføjet yderligere to, som er unikke for Europa med hensyn til deres kvalitet og de deraf følgende konsekvenser, og som i sidste ende i det mindste vil sætte spørgsmålstegn ved Europas eksistens - som vi kender det:

Denne fjerde immigrationsbevægelse, og nok den mest alvorlige for Europa, kommer fra grupper af mennesker fra Afrika syd for Sahara, som for første gang i omkring 100.000 år har måttet forlade deres kontinent bare for at kunne sikre deres blotte eksistens.

Den femte immigrationsbølge, som er unik med hensyn til kvalitet, kommer fra kinesiske og indiske dele af befolkningen, som griber mulighederne ved den såkaldte globalisering og udfylder de huller, vi har skabt i Europa, leder efter kvalificerede job eller tager mulighed for at etablere egen virksomhed.

Tilsammen synes alle disse fem immigrationsbevægelser til Den Europæiske Union, som er blevet identificeret, fuldstændig at overraske eller overvælde alle de ansvarlige i Europa i øjeblikket.

Populisme, actionisme og stivnet chok afløser i øjeblikket søgen efter passende handlingsmuligheder og fortsætter således med at forsinke den uundgåelige politiske diskussion om en paneuropæisk immigrationspolitik, som er acceptabel for alle involverede. Med følgende forslag vil jeg gerne bidrage til denne nødvendige diskussion.

Den første bølge af immigration bør kunne administreres af regler, der gælder ensartet for Europa.

En mulighed ville være, at EU-borgere forbliver i deres respektive sociale systemer, uanset hvor de befinder sig i EU, eller de ansvarlige stater skal betale kompensation til deres borgere. På den anden side bør ikke-unionsborgere overføres til et EU-dækkende socialt system.

Administrationen af ​​den anden bølge af immigration bør baseres på EU's behov for kvalificeret arbejdskraft og være reguleret af en europæisk immigrationslov.

Den eneste måde at klare den tredje immigrationsbølge på er at bidrage til politisk stabilitet i oprindelseslandene gennem en ansvarlig europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik; dette kan også omfatte militære operationer.

Retten til asyl skal reguleres ensartet i hele Europa - herunder etablering af "sikre steder at opholde sig" uden for Europa. En europæisk immigrationslov, som endnu mangler at blive skabt, kan også have en aflastende effekt og tage presset af "modtagelsescentrene" for asylansøgere. 

Selv en europæisk immigrationslov vil ikke længere være i stand til at yde den fjerde immigrationsbølge retfærdighed. EU skal leve op til sit ansvar over for Afrika så hurtigt som muligt og i det mindste stoppe EU-medlemsstaternes videre udnyttelse af dette kontinent og endelig skabe en europæisk udviklingspolitik, der ikke kun tjener som en jobskabende foranstaltning for EU-borgere, der ellers er vanskeligt at placere eller at hævde sine egne økonomiske interesser. Det bør også overvejes at give Afrika midlerne til endelig at kunne operere selvstændigt gennem europæiske kompensationsbetalinger.

Den femte immigrationsbølge skal imødegås med en social- og uddannelsespolitik, der er så ensartet som muligt i hele Europa, for at gøre det muligt for de fleste EU-borgere fortsat at kunne besætte eller skabe de nødvendige kvalificerede job.


"De eneste mennesker, der ser hele billedet ... er dem, der træder uden for rammen."

Salman Rushdie, Jorden under hendes fødder (2000: 43)
Du kan støtte denne weblog på Patreon!

Skriv en kommentar

Din e-mail-Adresse wird nicht veröffentlicht.