Indlægsfoto: Borger | © Robert Kneschke, Shutterstock
Igen og igen hører man fra ansvarlige borgere. I 1980'erne var der endda et politisk parti, der kaldte sig det. Men siden slutningen af 1970'erne har jeg henvist til et mere filosofisk syn på begrebet, der forbinder modenhed med selvbestemmelse og personligt ansvar. Ophavsmanden til denne tanke vil sandsynligvis Immanuel Kant har været, da han behandlede spørgsmålet om, hvad oplysning egentlig er?
"Oplysning er menneskets opståen fra sin selvforskyldte umodenhed. Umodenhed er manglende evne til at bruge sit sind uden vejledning fra en anden. Denne umodenhed er selvforskyldt, hvis dens årsag ikke er mangel på forståelse, men mangel på beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens vejledning. saper aude! hav mod til at bruge din egen forståelse! Så det er oplysningstidens motto. ... Dovenskab og fejhed er årsagerne til, at så mange mennesker ... stadig kan lide at forblive mindreårige resten af deres liv."
Immanuel Kant, Hvad er oplysning? (1784)
Men hvad gør en ansvarlig borger overhovedet? Jeg forsøger at forklare det ved at reducere dette spørgsmål til tre udtryk, nemlig ansvar, uddannelse og frivillighed, og forklare dem kort og slående.
Verantwortung
Ansvaret er at gøre sin værnepligt, alternative tjeneste eller i det mindste et socialt år for vores samfund.
Ansvaret er ikke at flygte til Vestberlin for at undgå værnepligt eller for at få udstedt et falsk helbredsattest. Heller ikke blot at opgive det sociale år, fordi det er frivilligt.
Ansvaret er at gennemføre den bedst mulige uddannelse og dermed bidrage til, at vores økonomi og samfund trives og vores stat får de nødvendige skattepenge.
Ansvar betyder ikke, at man forbliver under sin egen kapacitet og dermed fratager samfundet potentielle og nødvendige skatter eller ligefrem at være en byrde for samfundet.
Uddannelse
Uddannelse er en borgerpligt. Det betyder, at livslang læring ikke kun er en selvfølge, men en nødvendighed for at fremme den enkelte borger og samfundet.
Uddannelse gør os alle til bedre mennesker og har en umiddelbar effekt på alle områder af menneskelig sameksistens.
Livslang læring garanterer også, at nødvendige sociale fremskridt ikke forsinkes eller overlades til næste generation.
De, der undværer uddannelse og konstant læring, skader ikke kun sig selv, men især samfundet og miljøet. Ødelæggelsen af vores natur er et resultat af nægtelse af uddannelse.
Frivilligt arbejde
Mennesket er Zoon Politiker og udlever denne natur i frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde har ikke til formål at give den enkelte borger mulighed for at sikre deres egen forsørgelse så billigt som muligt.
Æresposter bestemmer en stor del af enhver ansvarlig borgers liv. Dette følger han med fra en tidlig alder, senere også ved siden af arbejde og familie op til pensionsalderen, hvorved hver enkelt skal være meget opmærksom på, at han/hun ledsager æresposter primært for andre og ikke som et mål i sig selv og senere for rent selvbesættelse mod deres egen kedsomhed vilje.
Frivilligt arbejde medfører et stort ansvar, er en væsentlig del af ethvert fungerende samfund og skader alle og enhver, hvis det misbruges.
Konklusion
Jeg mener, at jeg har beskrevet den ansvarlige borger rigtig godt, for i sidste ende er det ikke et spørgsmål om at ville, men udelukkende om at kunne og gøre.
Især i vores samfund er der rigtig, rigtig mange ansvarlige borgere, som stadig holder dem i live. Alle andre er bare lort.