Udvalgt foto: Koncert | © Billede af Pexels på Pixabay
Som mine læsere sikkert allerede ved, var og er jeg fortsat en stor beundrer af Queen (Dronning). Følgende sang kan findes på pladen “Innuendo” (1991) og den passer som regel altid - i hvert fald for os. Sangen blev indspillet i Montreux og London fra marts 1989 til november 1990. Albummet "Innuendo" er i øvrigt det sidste album, der udkommer Freddie Mercurys levetid blev offentliggjort.
I dag ville jeg se en post-Brexit-film fra Storbritannien, og min yngste forklarede mig, at film med reklamer er spild af mit liv.
Jeg er glad for at blive instrueret, og fordi jeg var interesseret i filmen, bookede jeg en tilføjelse fra Amazon, der lovede reklamefrihed. Og jeg havde lige bestilt det, da jeg fandt ud af, at film på Amazon nu var reklamefri for mig, bortset fra dem, der indeholder reklamer – det kan du godt forstå, men det behøver du ikke!
Hvilket minder mig om et blogindlæg af Stefan Pfeiffer husker hvem der klager i dag over det Telekom Magenta TV virker ikke rigtig. Efter råd fra en Telekom-medarbejder har jeg i et stykke tid udskiftet den pågældende tv-boks med en tilsvarende app – men det virker heller ikke. Derfor befinder jeg mig på Amazon, når jeg ikke vil ty til min egen DVD og Blu-ray. Og så bider katten sig i halen.
Ikke underligt, at jeg pludselig huskede 1990 og 1991. Men disse år kan stadig forbedres, man skal bare se på den aktuelle valgkamp i USA eller endnu værre, vores egne oppositions- og regeringspartier – hvem kan overhovedet kende forskel? Åh, hvem vil have flere biler i Heilbronns centrum nu? Indtil i går var det stadig FDP, i dag er det allerede CDU, og i morgen vil De Grønne helt sikkert komme ud som bilisternes parti. I mellemtiden samles Heilbronn SPD om et nazi-portræt og sværger evig loyalitet til borgmesteren. Og venstrefløjen er nu drevet så langt til højre, at AfD allerede er begyndt at frygte det.
”Når udetemperaturen stiger
Og meningen er, åh, så klar
Tusind og én gule påskeliljer
Begynd at danse foran dig, åh, skat"
"Innuendo" slutter med en af mine yndlings Queen-sange "The Show Must Go On." Jeg overlevede faktisk tilbage i 1991 og mødte min bedre halvdel i 1992.
"Forsøger de at fortælle dig noget?
Du mangler den sidste skrue
Du er simpelthen ikke i det lyserøde, min skat
For at være ærlig, har du ikke en anelse"
