navneforbud

4.6
(5)

Indlægsfoto: kvinde med bog | © Kris Møklebust på Pexels

Vores menneskelige kommunikation fungerer faktisk ret godt via et fælles sprog. Desværre har regerende medborgere altid forsøgt at påvirke alle andre borgere gennem sprogmanipulation.

De mest kendte er nok forbuddene mod navne fra de gamle egyptere, som simpelthen slettede uvelkomne herskere fra skrifterne og dermed lod dem glemme i århundreder fremover. Og for blot et par årtier siden blev det diskuteret, om det ikke ville give mening for samfundet blot at fjerne navne på kriminelle fra medierne – i hvert fald for at gøre det sværere for påståede efterlignere.

En lignende procedure er retouchering af billeder, som også mest forekommer i diktaturer og dermed får uvelkomne medborgere til at forsvinde på pressebilleder.

Alle disse forsøg på at forbyde navne - selv dem fra Harry Potter Historier - var i sidste ende ubrugelige og virkede måske kun for de gamle egyptere i nogle få århundreder - hvilket jeg synes tegner et meget dunkelt billede af denne "avancerede kultur".

Og hvad der allerede ikke virker med navne, vil bestemt ikke fungere med termer! Derudover har det aldrig været godt at forsøge at løse problemer ved blot at undertrykke dem.

Af denne grund begyndte totalitære systemer og åbne samfund for årtier siden at ændre vores sprog, ikke blot gennem forbud, men gennem klodset manipulation. Her er eufemismerne fra vores vestlige samfund stadig de mest kendte, som f.eks B. når rengøringsdamen bliver rengøringsassistent eller en ufaglært arbejder bliver assisterende leder.

Men selv disse meget klodsede forsøg på sprogmanipulation bærer kun frugt i meget kort tid. havde derfor allerede George Orwell opfandt Newspeak og bragte den til fuldt flor i romanen fra 1984. Som vi kan opleve indtil i dag, virker Newspeak dog kun i totalitære systemer, og ingen kan i dag forudsige, om Newspeak vil være i stand til at vare i mindst et stykke tid.

Derfor ville det helt sikkert være bedre for alle involverede, hvis problemer og konflikter blev håndteret åbent og på en reguleret måde, end at blive involveret i sådanne spil med meget tvivlsom oprindelse og endnu mere tvivlsomme hensigter!

Og da hvert sprog ændrer sig af sig selv - hver af os kender utallige eksempler - er der ikke behov for sprog-, tale-, navne- eller endda konceptforbud! Enhver stat, der bliver involveret i sådanne forsøg på forbud, skal beskyldes for i det mindste at handle på en fuldstændig tvivlsom måde, hvis den ikke følger en totalitær dagsorden.

Hvis folk ikke længere vil have ordet "Fräulein", så forsvinder dette ord fra sproget af sig selv, og læsere eller lyttere af ældre bøger eller andre medier må før eller siden finde ud af, hvad taleren eller forfatteren ønskede at udtrykke med det.

Det er helt sindssygt at så ville slette døde ord som "Frøken" fra alle bøger og andre dokumenter bagefter! — hvilket vi i øvrigt i øjeblikket gør med stor passion i mange dele af Europa.

Alle har fuldstændig frihed til ikke at lægge bestemte ord i munden. Der er utallige sådanne ord på alle sprog, som normalt ikke bruges aktivt. Og de fleste af dem behøvede ikke at være særligt forbudt.

Den dag i dag regulerer alle sprogsamfund deres respektive sprog helt selvstændigt, og mange af mine samtidige smiler over så skøre forsøg, som jeg gør den dag i dag, som f.eks. B. vore franske naboers sprog at holde deres sprog fri for anglicismer.

Og derfor kan jeg ikke bifalde den aktuelle diskussion af selverklærede tyske sprogdiktatorer og deres medgørlige håndlangere, som nu suser gennem alle medier og udbreder et "N-ord" og samtidig det ældgamle ord "Neger". " som måske også er faldet ud af moderne tid. (latin: sort) ønsker at forbyde.

Jeg formoder, at disse idioter - også et pænt gammelt ord - igen gør ordet neger socialt acceptabelt. "F-ordet" kan tjene som eksempel, hvor næsten enhver dame i dag taler om "Fuck You!" uden tøven.

Men det virkelig dårlige er, at det i vores samfund er moderne og acceptabelt at ville håndhæve selv de mest vanvittige forbud. I sidste ende vil disse idioter så også godkende dødsstraf, for den, der ikke vil følge deres forvirrede ideologier, har ingen ret til at eksistere.

Bemærk venligst: "Den, der brænder bøger, brænder også mennesker!"

Og som vi alle ved, er bøger lavet af ord.

"Hvor du brænder bøger, ender du med at brænde folk." 

Heinrich Heine, Almansor (1823)

Hvor nyttigt var dette indlæg?

Klik på stjernerne for at bedømme opslaget!

Gennemsnitlig bedømmelse 4.6 / 5. Antal anmeldelser: 5

Ingen anmeldelser endnu.

Jeg er ked af, at indlægget ikke var nyttigt for dig!

Lad mig forbedre dette indlæg!

Hvordan kan jeg forbedre dette indlæg?

Sidevisninger: 5 | I dag: 1 | Tæller siden 22.10.2023. oktober XNUMX

Del:

  • Heinrich, din artikel virker for generel og slående for mig. Din overskrift hedder forbud mod navne og skal nok hedde forbud mod ord. Og dine teser udviklet herfra kulminerer f.eks. B. at næsten alle damer siger fuck you uden tøven (citat) - sådan nogle damer kender jeg ikke. Og jeg finder også din konklusion om dødsstraffen til ikke-eksistensen overdrevet, men det vækker opmærksomhed. Ord har ændret sig i løbet af årtusindet, tænk på minstrelerne hvordan Walther von der Vogelweide eller bibeloversættelserne af Luther, som også er tilpasset den nuværende sprogtilstand.
    For to dage siden bragte mit 2-årige barnebarn mig en bog fra Klett Kinderbuchverlag med titlen 'Wurstkackfabrik'. Det skal være af pædagogisk værdi – undskyld, jeg forstår det ikke. Jeg kan godt lide at læse velskrevet litteratur, og det er der heldigvis en del af. Hvis jeg nu og da retter mine børnebørn på bestemte udtryk — ok — så er jeg også en smule totalitær.

    • Tak Ursula Jeg kan også godt lide at læse god litteratur, og nogle nye børnebøger efterlader mig målløs. Ja, sproget ændrer sig konstant, med eller uden forbud. Og det med damen var nok en leg med ord for meget af det gode.

      Ja, mine blogindlæg er bevidst fede og forsøger stadig at fortrylle den ene eller den anden læser med noget ordspil. Målet er at fremkalde reaktioner fra læserne. Et indlæg uden nogen reaktion ville kun blive skrevet til mig.

      Desværre er "dødsstraffen" som følge af institutionaliserede (!) forbud ikke overdrevet, men en begivenhed, der kan observeres igen og igen. Deraf buen fra de gamle egyptere til Heinrich Heine.

      Der er i øvrigt en kæmpe forskel på at forbyde ord af staten eller blot at rynke på næsen af ​​dem som upassende og at glemme dem som følge heraf. Jeg har også gentagne gange forsøgt at tale mine medborgere fra et ord eller to, f.eks. B. "Hej" eller "måltid" - hvilket jeg aldrig lykkedes med.

  • Da jeg voksede op i 60'erne, blev "shit" betragtet som et "umuligt ord" i middelklassefamilier. Hvis en af ​​mine søskende eller jeg sagde det, måtte vi straks op, gå på toilettet og vaske munden med sæbe (meget effektiv straf, ikke rart). Succesen med denne foranstaltning er velkendt, S-ordet var socialt acceptabelt allerede før Horst Schimanski.