Featurefoto: EU Service Medals
Mens jeg ryddede ud fandt jeg medaljerne vist ovenfor, som jeg ikke længere kan tildele efter alle disse år. Det fik mig til at tænke lidt, mens jeg kiggede på det, og det er sådan dette blogindlæg opstod.
Sådanne medaljer og dekorationer er så meget desto vigtigere for en person, jo mere man tror på, at man fortjener dem. Men der er to ting, du ikke bør gøre, nemlig for det første at tænke på det store antal af sådanne statssymboler, der faktisk produceres, og for det andet se på, hvem der ellers har fået samme medalje eller dekoration.
Det er bestemt et aktiv for den respektive udsteder af sådanne statssymboler, fordi de tjener til at repræsentere sig selv og formidle deres værdier, men frem for alt sparer de den respektive stat eller land for mange penge, fordi disse medaljer og dekorationer belønner fortjenester, som man næppe skal betale i penge, eller i hvert fald meget dyrt.
Derfor er jeg meget overrasket over, at ingen indtil videre åbenbart har fundet på ideen og doneret en COVID-19-medalje. Jeg er nok stadig lidt bagud med tiden, for de ansvarlige i vores lande har nok formået at gøre det klart for de potentielle modtagere af sådanne dekorationer, at det er meget bedre og endda billigere at klappe sammen og serenader om aftenen end at dele små vedhæftede ud. til bånd stykker af metal à la en Oderflut-medalje; for ikke at nævne bedre løn eller belønninger.
Der er stadig et stort potentiale i uddelingen af medaljer og dekorationer, som vi i Europa endnu ikke har udnyttet fuldt ud. Dette potentiale kan udnyttes under den nuværende globale COVID-19-krise og føre til en ny opblomstring.
Startende med De Forenede Nationer, gennem Europarådet og Den Europæiske Union - vi ville allerede have tre der - kunne alle 27 EU-medlemsstater og landene, afdelingerne eller regionerne donere hver deres medaljer. En person med nogenlunde god forbindelse ville så modtage en række af sådanne priser, og ved fremtidige festkonferencer eller festivaler ville deltagerne spankulere rundt som sovjetiske generaler engang gjorde. Under alle omstændigheder ville mange mennesker glæde sig til det næste COVID-19-udbrud eller en anden pandemi, da de så ville have mulighed for at udfylde de huller, der stadig eksisterer på brystet, der er hævet med stolthed.
I den reneste tyske tradition kunne man også modvirke den tilhørende "ligestilling" ved at indføre forskellige niveauer af dette hæderstegn og tildele den respektive forbundssundhedsminister COVID-19-medaljen med egeblade, sværd og diamanter, når de tiltræder. De øvrige ministre, politikere eller embedsmænd modtager så graderede versioner af dette, afhængig af deres respektive manglende deltagelse. De kunne så give hinanden de respektive priser på den gennemprøvede måde og ville også få noget for pengene afhængigt af graden af netværk.
Og til enhver, der nu mener, at det ikke længere kan toppes, henviser jeg til muligheden for at løfte yderligere præstationer af ægte socialisme og f.eks. B. at udnævne premierministrene til helte i Forbundsrepublikken Tyskland, efter at krisen er overvundet.
Hvis vi behandler alt dette korrekt i medierne, vil de kommende kriser være en barneleg, og hele Europa vil se frem til nye bølger af COVID-19.
Hvis du som samler af militaria kan lide medaljerne vist ovenfor og har vakt din interesse, så kontakt mig venligst; Jeg kan ikke give disse medaljer, men jeg kan sælge dem.
"Når der er mangel på ære i regeringen, bliver hele folkets moral forgiftet."
Herbert Hoover, i New York Times (9. august 1964)
