Parti- og valgprogrammer

Featurefoto: Valgprogrammer 2021

Partiprogrammer, også kendt som politiske programmer, er politiske skrifter, der indeholder et politisk partis grundlæggende krav, mål og værdier.

I modsætning hertil står de respektive valgprogrammer, som partierne offentliggør før valget. Heri annoncerer de, hvad de ønsker at opnå i den kommende valgperiode, eller hvad deres oprindelige krav er til tilsvarende koalitionsforhandlinger. Et valgprogram besluttes derfor normalt kort før et valg og er beregnet til at blive brugt som rettesnor for egne partimedlemmer til valgkampen og som annoncering for potentielle vælgere. 

Og hvis de respektive valgprogrammer bliver stadig sværere at forene med et partis principper, kan det ske, at de tilsvarende grundprogrammer revideres.

Så jeg husker stadig godt, hvordan CDU gav sig selv sit første grundprogram i 1978 efter mere end 30 år, som i øvrigt også indeholdt en klar forpligtelse til Europas Forenede Stater. I 1994 og 2007 reviderede CDU dette og tilpassede sig således gentagne gange til sine medlemmers forhold og aktuelle holdninger. Det, der er interessant for os føderalister, er de ændringer, der er foretaget på emnet Europa. I dag er CDU meget forsigtig og meget uforpligtende under punkt VIII i sit grundprogram "for fortsættelsen af ​​integrationen af ​​Europa" uden at undlade at beskrive sig selv som "det tyske Europaparti". CDU har i øvrigt ledt efter et nyt grundprogram siden 2018, og det kan vi gå ud fra, at de også finder i oppositionen.

Jeg husker endnu bedre Freiburg-teserne fra FDP fra 1971, som var grundprogrammet for mit parti på det tidspunkt, som jeg tilhørte indtil 1989. De erstattede i øvrigt Berlin-programmet fra 1957, men blev mere end suppleret med Kiel-programmet i 1977. Så kom Wiesbaden-principperne fra 1997. Den nuværende FDP-politik, som blev besluttet i Karlsruhe, stammer fra 2012. Der står: "I slutningen af ​​denne udvikling burde der være en europæisk forbundsstat legitimeret ved folkeafstemninger i medlemslandene."

Vores næstældste parti, der stadig eksisterer i dag, SPD - efter det rudimentære Centerparti - henviser gladeligt tilbage til sit Heidelberg-program af 18. september 1925. Der vil du under overskriften 'International Politik' (side 65) finde: "Hun [SPD] går ind for oprettelsen af ​​en europæisk økonomisk enhed, som er blevet bydende nødvendigt af økonomiske årsager, for dannelsen af ​​Europas Forenede Stater, for at opnå solidaritet i befolkningens interesser på alle kontinenter."

Partiernes grundlæggende programmer er stadig et godt sted at gå hen for at finde ud af om et partis tilhørsforhold til Europa. Men hvis man vil vide, hvad et parti har tænkt sig at gøre med Europa i de næste år eller to, så skal man se på de aktuelle valgprogrammer.

Du skal dog ikke blive overrasket, hvis en kandidat fra et parti siger noget andet i løbet af valgkampen, for dine egne vælgeres aktuelle følsomhed er det faktiske og reelt tællende kriterium - derfor bør vi borgere langsomt men sikkert være opmærksomme på, hvad for et Europa, vi faktisk ønsker!

Så finder vi ud af, hvor hurtigt de respektive partiprogrammer vil tilpasse sig i den forbindelse. Fordi for os europæiske føderalister vores demokratiske partier har alle allerede besluttet sig, ved at fastholde deres medlemskab af Europabevægelsen og derved i det mindste gå med til et stadig tættere europæisk samarbejde, som i sidste ende også vil føre til en europæisk forbundsstat — hvis vi borgere ikke ændrer mening under denne proces.


"Det måske vigtigste krav ved et valg er, at vælgerne har et valg."

Vladimir Vladimirovich Kara-Murza, Mens Kreml strammer skruerne, inviterer det til folkelig oprør, Verdensanliggender, bind 21 nr. 3, efterår (juli-september 2017)
Du kan støtte denne weblog på Patreon!

Skriv en kommentar

Din e-mail-Adresse wird nicht veröffentlicht.