spejder

I min ungdom tilhørte jeg engang Grenzland-stammen (112) i Heilbronn, som på det tidspunkt kun bestod af drenge og unge mænd. Og jeg kan stadig godt lide at huske denne tid i dag, især når jeg går forbi stammehjemmet, Cäcilienbrunnenhaus.

Senere udviklede jeg andre interesser og blev så optaget af mit job som infanterist, at jeg helt mistede spejder af syne. Men jeg beholdt stadig ZimeZum og min gamle uniform.

Og lige da jeg virkelig ikke længere tænkte på spejder, måtte jeg indse, at min svoger er, og stadig er den dag i dag, spejder helt igennem. Dette førte til, at jeg fandt en ny stamme i Tribe 141 og mit gamle spejderudstyr til en ejer, der værdsætter det bedre end jeg gør.

Årtier senere blev det atter bevist, at verden virkelig er lille, da jeg i min sidste faglige opgave stødte på en kammerat, som i det mindste dengang var medlem af Frontier-stammen.

Tillæg 22.10.2021:

”Efter mere end 60 års spejder- og ungdomsarbejde i Grenzland-stammen må vi desværre trække en grænse. Vi vil gerne takke de utallige støtter fra området for samarbejdet. Vi vil også gerne takke alle interesserede, som til det sidste viste os, at det var værd at prøve alt for at skabe fremtidsudsigter for stammen. Desværre blev vi nægtet denne succes. Med melankoli lyder det for sidste gang ud af munden på os: "Tag farvel, brødre, al tilbagevenden er usikker...". Men én ting står også klart: Når man først er spejder, forbliver man det hele livet. Og så glæder vi os til fremtiden...

På vegne af stammeledelsen og alle grænselængere ønsker vi jer til enhver tid en god vej!”