Featurefoto: Sülmerstraße
På trods af det knap så gode vejr, er jeg ude og "tjekke om tingene er i orden" i den nordlige del af byens centrum - en næsten daglig rutine, som jeg gerne påtager mig. Der er to ruter til rådighed, den første fører langs Allee og den anden langs Fleiner-und Sulmerstrasse.
Så jeg kommer fra Wilhelmstrasse i dag, selvom jeg mangler et par ting, som jeg er vant til. ASB og et nyt kollegium skete hurtigt, kort efter fulgte Brenner danseskole og to andre ting bedre restauranter, så kommer tinghuset og noget at se på, nemlig Fromm-møblerne.
Men så bliver det meget mørkt igen, uldhuset står bare - kun oplyst af Telekom-butikken - et par børn leger med træfårene. Og hvis du skulle dreje lige nu, ville du komme til Seel.
Men så er man allerede ved Fleinertorbrunnen og ser, hvad mesterens hund, som plejer at sidde der, laver. En eller to tiggere væk ligger Kaufhof, som de fleste stadig kender som Horten eller Merkur. Overfor dér melder spørgsmålet sig straks, om den udstillede chokolade stadig lystigt mugner, eller om der stadig sker noget.
Et kig på en byggeplads giver håb, for der skal endnu en fastfood-restaurant flytte ind, og umiddelbart til venstre for den ligger et lille indkøbscenter, som sammen med Kaufhof stadig kan komme med et par spændende bud.
Til højre for det ligger fastfood-restauranten, som jeg kun kom ind på én gang, nemlig filialen i Bruxelles - på grund af champagnebaren. Jeg ignorerer tiggeren i bedestilling og styrer i stedet butiksvinduet kniv murer på. Så bliver det ret mørkt igen op til guldsmeden Beilharz.
Når du ankommer til Kiliansplatz, ser du altid et par mennesker. De nyder den stemning, der skabes af belysningen i fire butikker hos lidt større kæder, og hvor en del mennesker stadig handler igen og igen. En kop kaffe på hjørnet af Kaiserstraße fuldender ensemblet.
Når man kommer ind i Sülmerstraße, bliver det ret mørkt igen, hvilket først bliver bedre kort før Hafenmarkt. Rejsebureauet på hjørnet har nok altid været der, og det nye bøfhus på tværs af gaden bringer en del offentlig trafik ind. Legende børn bruger rummet og bringer også fart i byen.
Fortsætter jeg ad Sülmerstraße, glæder jeg mig allerede til butiksvinduerne i Optik Fickartz og overvejer kort, om jeg skal gå til pladebutikken rundt om hjørnet, inden jeg kommer til den nye købmand. Der bliver jeg ved med at spørge mig selv, hvorfor der ikke er nogen Lidl i hele Sülmerstraße - det er trods alt oprindelsesstedet for denne detailkæde.
Nikolai Kirke er i sigte, de næste tiggere er ikke langt væk og overfor kirken har der altid været - i hvert fald så længe jeg kan huske - fotokysset.
Så er vi allerede på Berliner Platz, som faktisk ikke eksisterer mere, men som er oplyst af et par restauranter og hvor der er meget at se på; og altid tiggere. Drejer jeg nu ind på Turmstraße, kommer jeg kl Elektrisk Krauss over - og der er altid noget at se på der.
For nylig kunne man læse i Heilbronns stemme, at folk er vrede over ikke at kunne køre deres bil direkte ind i butikkerne, og tilsynskontoret har formentlig allerede reageret, fordi bilerne, der kører gennem Fleinerstrasse og Sülmerstrasse, bliver flere og flere. Og det er helt indlysende, at det ikke kun er leverandører og handlende, der tilsyneladende har erhvervet sig retten til at parkere deres biler — og formentlig hele familiens — foran butikken.
Jeg kan godt forstå, at vi fra lavlandet gerne bruger 10 euro på elendig vin, udvandede cocktails, kolde øl eller kaffeerstatninger, men har ikke en eneste euro tilbage til et parkeringshus, for man skal prioritere i livet. Jeg vil dog gerne påpege, at den ønskede indkøbsoplevelse ikke kommer ved at køre direkte foran kassen — det er der mange, der forveksler med fastfood-restauranter.
Man kunne også læse, at der er for få ejerledede butikker her i Heilbronn. Det er desværre en kendsgerning, og det skyldes efter min mening, at vi alle er mere interesserede i at tjene en hurtig penge — nemlig at spare de samme penge — end at gøre livet lettere for hinanden på længere sigt. Savner du ejerledede butikker, bør du begynde at handle hos dem, der stadig findes. Dette fører så til yderligere og nye virksomheder, der slår sig ned i Heilbronn. Tritschler fra Stuttgart eller Spielwaren Wiedmann fra Backnang, som også har slået sig ned i Heilbronn, kan tjene som gode eksempler.
Derudover er der desværre den originale Heilbronn-idiosynkrasi, at så snart du har råd, tager du til Stuttgart, München eller Milano for selv at handle, og de gør gerne det samme Heilbronn stemme giver besked.
For nylig kunne man også læse, at boligejerne er skyld i miseren, da de i stigende grad lejer ud til kebabbutikker, neglesaloner, frisører og en-euro butikker. Modsætningen til dette er, at medmindre en boligejer tjener en formue på afskrivninger, skal han sørge for, at butikkerne er udlejet - ledige stillinger ser ikke kun dårlige ud, de skader også bygningerne.
Og på grund af regeringsbestemmelser, såsom: B. lette hvidvask af penge af enhver art eller kommunale fejl, såsom: B. i forhold til orden og renlighed har lejerne, selv ønsket af udlejerne, en tendens til at holde sig væk og "kun" meget kortsigtede forretningsmodeller er stadig interesserede i de "gode beliggenheder". Og hvis den lokale avis udnytter det hele med lyst og fortsætter med at skrive det dårligt, behøver man ikke blive overrasket over oplevelser som dagens gåtur fra “syd til nord”.
Denne onde cirkel kan kun brydes af byens administration ved at håndhæve og derefter løbende sikre fred, orden og renlighed, især i gågaden i Heilbronn. Fordi gode lejekontrakter indgås over årtier og ikke på månedsbasis!
Og så snart man har sikret sig dette og udlejerne har grundlag for deres egne investeringer, så starter man med en langsigtet og frem for alt velfunderet annonce- og opkøbskampagne, der har fordele og fordele ved Heilbronns bymidte som dens emne. Interessant nok har vi i Heilbronn allerede vores eget meget store marketingfirma til dette.
Og så snart shoppingoplevelsen starter op igen hos os, bør vi Heilbronn-beboere hoppe over vores egen skygge og selv gå tilbage til shopping i Heilbronn!
Jeg glæder mig allerede til de vidunderlige syn af mange glade mennesker med endnu flere indkøbsposer, som slentrer gennem byens centrum og altid slapper af fra deres indkøbsoplevelse med en drink eller god mad, for kort efter at vende tilbage, frisk forstærket, til næste butik at stræbe efter.
I Heilbronn har vi virkelig alt, hvad der ville være nødvendigt for dette - det bør vi også bruge!
