Featurefoto: Uddrag af pladecoveret af Regatta de Blanc (1979)
At jeg overhovedet lytter til plader fra denne gruppe er udelukkende Olivers skyld, en meget gammel ven. Han kom rundt om hjørnet med Outlandos d'Amour i 1978, og vi lyttede til dem sammen på min pladespiller. Og mens han lyttede til pladen Reggatta de Blanc (1979) sammen, hævdede han endda, at teksten "Stirrer alle som jeg gør?"
Senest fra denne plade havde jeg også The Police i min pladesamling og købte så også de tre opfølgende plader Zenyattà Mondatta (1980), Ghost in the Machine (1981) og Synchronicity (1983). Det fine ved Police er frem for alt overskueligheden af deres repertoire, hvilket naturligvis skyldes deres meget hurtige afslutning i 1984, selvom bandet officielt blev opløst i 2008.
Men det har også den konsekvens, at jeg stadig kan lide alle pladerne i dag, og jeg kan godt lide at høre de enkelte titler igen og igen. Politiet reorganiserede sig i 1977 Stewart copeland, Henry Padovani, Stik (Gordon MT Sumner) og Andy Summers, hvorved Padovani forlod bandet igen i 1977, og med Stings afgang i 1984 var deres ende tydeligvis beseglet.
Allerede dengang troede jeg, at Sting var bedre uden politiet, så jeg blev ved med at samle hans LP'er. Og jeg kan stadig godt lide at besøge i dag Stik Koncerter, sidste gang sammen med min bedre halvdel og et par, der er venner, Doro og Philippe, i 2017 nær Heilbronn; men vi måtte alle indse, at hverken dem på scenen eller vores foran scenen har stået stille.
Med pladerne kan vi stadig bevare datidens stemning ganske godt og bringe gode minder frem.
"Afvigelse er en legitim og væsentlig rettighed i ethvert demokrati, og moderne politikere må acceptere dette faktum med tolerance. En sans for proportioner - og en sans for humor - er et tegn på styrke, ikke et tegn på svaghed."
Sting (25. juli 2012)
