Om besiddelse

0
(0)

Post foto: træer | © Joe på Pixabay 

Lad os forestille os, at vi går gennem en mægtig egeskov med århundreder gamle ege og andre mægtige træer, og ejeren af ​​denne skov fortæller os stolt om sin ejendom. Nu kunne man spørge sig selv, hvordan et menneske overhovedet ville have lyst til at eje sådanne vidunderlige væsner, som allerede var der, før de eksisterede og stadig vil være der, når der udover træerne måske slet ikke er nogen, der husker dem.

At sådan noget overhovedet kan ske, skyldes udelukkende vores egen verden, som kun eksisterer, fordi de levende væsener i den fortærer hinanden. Om dette er en god verden eller ej er noget nogle få filosoffer bliver ved med at diskutere. I sidste ende er det gode dog, at selv vores eget univers ikke er ligeglad med, om vores solsystem overhovedet eksisterer eller ej. Og så kunne man konkludere, at selv menneskeheden i sin helhed bare er et fuldstændig ubetydeligt fuglelort i rum-tidskontinuummet, bortset fra os selv selvfølgelig!

Mens jeg gik med en ven gennem et fiskemarked i Napoli, henledte jeg hans opmærksomhed på de mange små blæksprutter, der alle forsøgte at undslippe deres skæbne. Han var enig med mig i, at de fleste blæksprutter var klogere end nogle medborgere. Da jeg spurgte ham, hvordan man overhovedet kunne spise sådanne skabninger, svarede han ganske rigtigt, "simpelthen fordi jeg er den stærkere".

Og så kan man allerede nu betragte det som en stor succes for menneskeheden, at det er kommet til den overbevisning, at man ikke i det mindste kan eje sine medmennesker, endsige spise dem. Med de andre beboere på vores planet er vi langt fra så langt, fordi vi stadig ejer dem ved lov. Vi kan dog kun gøre denne ejendom til vores egen, hvis vi bruger disse væsner op, og så ejer den stolte skovejer ingen træer, men kun solide kubikmeter træ.

En anden præstation af menneskeheden er, at de i det mindste i de mere civiliserede dele af vores verden er kommet til at tro, at ejendom er en forpligtelse. For det betyder, at ejeren af ​​andre levende væsener også er underlagt forpligtelser med sin ejendom, nemlig at han kun er den retmæssige ejer, hvis han også passer på sin ejendom.

Og det gælder naturligvis og logisk også for død ejendom, det være sig penge, værktøj, varer eller anden ejendom. Og ser man nærmere på denne kendsgerning, er ejerskabet ikke kun begrænset af ens levetid, men også af evnen til at tage vare på sin ejendom.

Og så er det faktisk ret godt, hvis man kun bruger penge og andre forbrugsgoder til eget forbrug og dermed altid vender dem tilbage i kredsløbet. Det er lidt anderledes med værktøj og de ting, som man bruger og også har brug for løbende og som, fordi man passer på dem, ikke slides eller "forbruger" så hurtigt. Selv da giver det kun rigtig mening at eje det, hvis du rent faktisk har brug for disse ting. Og så kunne man virkelig stille sig selv spørgsmålet, om man z. Hvis du for eksempel ikke er ansat i håndværket, skal du faktisk eje arbejdsbordet i kælderen.

Mange medborgere ser denne form for besiddelse, der ofte defineres som ejendom, som en del af formueopbygning og ophober dermed ting, som de faktisk ikke selv har brug for, men forhindrer andre i at bruge dem. Medmindre disse ting stilles til rådighed for andre mennesker som "kapital" mod husleje, gebyrer eller andre fordele. Uanset hvad ender det med at skabe flere ejendele, end det egentlig er nødvendigt, hvilket igen øger det samlede forbrug.

Og dette er tilfældet i alle vores sociale og økonomiske systemer, selv dem, der formelt har givet afkald på kapital, ejendom eller ejerskab. Interessant nok resulterer deres forsøg alle kun i mangel på alle varer - selv de immaterielle - hvilket antyder, at vi enten ikke helt og fuldt ud forstår ejerskab, eller bare at vi som menneskelige samfund ikke skal organisere os til gavn for alle — træerne ser ud til at have meget foran os i denne henseende.


”Det er moralsk ikke at være hjemme hos sig selv. Det viser noget af det vanskelige forhold, som individet befinder sig i til sin ejendom, så længe han stadig ejer noget som helst.”

THEODOR W ADORNO, MINIMA MORALIA (14. UDGAVE 2022 [1951]: 43)
din besked til mig

Hvor nyttigt var dette indlæg?

Klik på stjernerne for at bedømme opslaget!

Gennemsnitlig bedømmelse 0 / 5. Antal anmeldelser: 0

Ingen anmeldelser endnu.

Jeg er ked af, at indlægget ikke var nyttigt for dig!

Lad mig forbedre dette indlæg!

Hvordan kan jeg forbedre dette indlæg?

Sidevisninger: 5 | I dag: 1 | Tæller siden 22.10.2023. oktober XNUMX

Del: