Webbrowsere og søgemaskiner

5
(1)

Indlægsfoto: eksempelbillede | © Pixabay

Hvis du læser disse linjer, så bruger du højst sandsynligt en webbrowser (kort form: browser). Og hvis du ikke allerede har gemt min webadresse på din computer eller smartphone, har du højst sandsynligt fundet den via en søgemaskine; den populære betegnelse for dette er: "at google".

Hvis du selv jonglerer med termer som "html", "css", "w3m", "elinks" og "lynx", anbefaler jeg dig med god samvittighed Detlef Sterns Blog. Detlefs foretrukne ledetråd er i øvrigt: 'Google xy".

"Browsing" og "google" er i mellemtiden blevet en selvfølge for enhver informationssøgning og har stort set erstattet det "opslag", som mange stadig kender til. Derfor vil jeg gerne kort og præcist beskæftige mig med browsing og google i denne artikel og også introducere dig til den ene eller den anden browser samt den ene eller anden søgemaskine.

På tidspunktet for Netscape (indtil 2008) og Internet Explorer, de første velkendte browsere, var verden helt i orden for både brugerne og udbyderne af hjemmesider eller weblogs; især da Internet Explorer allerede var forudinstalleret på de fleste computere. Det var først i 2009, at tingene ændrede sig fundamentalt for alle involverede, fordi EU håndhævede "BrowserChoice.eu", og brugen af ​​andre browsere blev almindelig. Men hvad der mere var et spørgsmål om smag for internetbrugere, blev en rædsel for små webstedsudbydere. Jeg hader at tænke tilbage på, hvordan jeg konfigurerede hjemmesider optimalt til Internet Explorer, blot for at finde ud af at hjemmesiden så grim ud på Firefox, og så da jeg fik rettet det problem, kom opfordringerne om at siden kørte Opera overhovedet ikke kan åbnes. I dag nøjes nogle udbydere med, at de som udgangspunkt angiver, hvilken browser deres tilbud kan bruges med — det skulle jeg kun have tilladt mig selv én gang!

Jeg vil ikke gå for meget i detaljer her, men min erfaring er, at hvis man virkelig vil have konkurrence og mangfoldighed, skal man også sørge for, at alle synger fra samme melodi. Tilsvarende indsats af World Wide Web-konsortier (W3C) for at opnå standardisering af teknikker relateret til World Wide Web (WWW) har ikke været succesfulde til dato.

I mellemtiden er de fleste browsere dog blevet den centrale software for computerbrugere, som ikke kun viser HTML-sider (Hypertext Markup Language), men også afspiller videoer og musik og viser grafik. De distribuerer også allerede filer over hele verden eller sender og modtager e-mails, i nogle tilfælde erstatter de filhåndteringen og administrerer endda personlige adgangsdata til forskellige websteder eller blogs. Med andre såkaldte plug-ins og tilføjelser er deres funktionalitet næppe overskuelig.

Som Apple-bruger bruger du sikkert stadig Safari i disse dage, og som Microsoft-bruger bruger du sikkert stadig Edge, men disse browsere er for længst blevet afløst af Chrome og Firefox. Jeg vil liste de aktuelt brugte Bowsere her:

Chrome (siden 2008)
Den kan bruges med operativsystemerne Android, Google Chrome OS, iOS, Linux, macOS og Windows.
Du kan downloade browseren her:
https://www.google.de/chrome/

Edge (siden 2015 — efterfølger til Internet Explorers fra 1995)
Den kan bruges med operativsystemerne Android, iOS, macOS, Windows og Xbox One.
Du kan downloade browseren her:
https://www.microsoft.com/de-de/edge

Firefox (siden 2004 - forgænger Phoenix og Firebird siden 2002)
Den kan bruges med operativsystemerne Android, FreeBSD, iOS, Linux, macOS, Unix og Windows.
Du kan downloade browseren her:
https://www.mozilla.org/de/firefox/new/

Opera (siden 1996)
Den kan bruges med operativsystemerne Android, Blackberry, FreeBSD, iOS, Linux, macOS og Windows.
Du kan downloade browseren her:
https://www.opera.com/de

Safari (siden 2003)
Det kan bruges med operativsystemerne iOS og macOS.
Du kan downloade browseren her:
https://www.apple.com/de/safari/

Tor (siden 2002)
Den kan bruges med alle mulige operativsystemer og kan også startes fra et flytbart medie.
Du kan downloade browseren her:
https://www.torproject.org/de/

Vivaldi (siden 2016)
Den kan bruges med operativsystemerne Android, Linux, macOS og Windows.
Du kan downloade browseren her:
https://vivaldi.com/de/

Hvis en webbrowser primært er et program til at vise websteder eller blogs, er internetsøgemaskiner de programmer, der giver dem det indhold, der skal vises. I lighed med browsere findes der i dag en række søgemaskiner, hvor den førnævnte Google-søgemaskine er den mest kendte. Den har været på markedet siden 1997 og har konstant søgt på internettet med "webcrawlere" lige siden. De søgemaskiner, der bruger søgeresultaterne fra andre søgemaskiner, er særligt værd at nævne; de kaldes derfor også meta søgemaskiner. Dogpile (siden 1996) er nok den mest kendte.

Her finder du min liste over søgemaskiner, selvom jeg ikke hævder at nævne dem alle:

Spørg (siden 1996 - oprindeligt: Spørg Jeeves)
Amerikansk søgemaskine, hvor du også er velkommen til at indtaste komplette spørgsmål.
Her kan du spørge: https://www.ask.com/

Baidu (siden 2000)
Det er en kinesisk søgemaskine, som nok er den mest brugte ved siden af ​​Google.
Sådan kommer du til Baidu: https://www.baidu.com

Bing (siden 2009 — efterfølger af Live Search)
Det er Microsofts søgemaskine.
Sådan kommer du til Bing: https://www.bing.com

Dogpile (siden 1996)
Den bruger søgeresultater fra blandt andet Google, Yandex og Bing.
Her kommer du til Dogpile: https://www.dogpile.com

DuckDuckGo (siden 2008)
Den bruger sin egen webcrawler såvel som resultaterne fra andre søgemaskiner. Tor-browseren bruger denne søgemaskine.
Sådan kommer du til DuckDuckGo: https://duckduckgo.com

Fireball (siden 1996)
En tysk søgemaskine.
Sådan kommer du til Fireball: https://fireball.de

Google (siden 1997)
I øjeblikket ikke kun den bedst kendte, men også den største søgemaskine.
Her kommer du til Google: https://www.google.de

Lycos (siden 1997)
Hun bruger nu Bing-søgeresultater.
Her kan du komme til Lycos: https://www.lycos.de

PrivacyWall (siden 2013)
En søgemaskine fra Social Game Media Inc. og hævder at blive drevet af Stanford University ingeniører.
Du kan få adgang til Privacy Wall her: https://www.privacywall.org

Search.ch (siden 1995)
En schweizisk søgemaskine.
Du kan få adgang til Search.ch her: https://www.search.ch

Yahoo! (siden 1995)
Hun bruger nu Bing-søgeresultater.
Her kommer du til Yahoo: https://de.yahoo.com

Yandex (siden 1997)
En russisk søgemaskine.
Sådan kommer du til Yandex: https://yandex.ru

I Tyskland er følgende søgemaskiner stadig populære, selvom jeg ikke helt kan forstå merværdien for brugeren:

startside (valgt af Stiftung Warentest i 1999; ny siden 2006)
Søgemaskinen brugte i hvert fald i begyndelsen resultater fra Google. Det er nu en ny hollandsk søgemaskine og hævder at være den sikreste i verden.
Her kommer du til startsiden: https://www.startpage.com

t online. (Solgt af Telekom i 1995 - oprindeligt deres internetportal)
Søgemaskinen bruger resultaterne fra Google.
Du kan få adgang til t-online her: https://www.t-online.de/

Web.de (siden 1995 - oprindeligt en webmappe)
Søgemaskinen tilhører nu 1und1 og bruger resultaterne fra Google.
Her kommer du til Web.de: https://web.de

Og til sidst dinosauren fra USA:

AOL. (siden 1985 - oprindeligt Quantum Computer Services)
Søgemaskinen blev lanceret i 1988 Amerika Online (Aol) og tilbyder nu Bing-søgeresultater.
Sådan kommer du til Aol: https://www.aol.de

Jeg anbefaler, at du altid bruger andre søgemaskiner, for du finder mere med dem, end hvis Google altid giver dig det samme resultat. Du vil også finde ud af, at Google formentlig har samlet den største samling af data på internettet.

Hvis du selv bruger andre webbrowsere eller internetsøgemaskiner, så lad mig det vide. Jeg er meget glad for at tilføje til denne liste.

'Jeg bruger Google hele tiden, jeg er glad for, at den er der. Men ligesom når jeg læser The New York Times eller Washington Post eller Wall Street Journal vel vidende, at de har måder at udvælge og forme det materiale, der når dig, skal du kompensere for det. Med Google og andre selvfølgelig er der en enorm mængde overvågning for at forsøge at indhente personlige data om enkeltpersoner og deres vaner og interaktioner og så videre, for at forme den måde, information præsenteres for dem. De gør mere end NSA."

Noam Chomsky, Interview med Byline.com (14. april 2015)

Hvor nyttigt var dette indlæg?

Klik på stjernerne for at bedømme opslaget!

Gennemsnitlig bedømmelse 5 / 5. Antal anmeldelser: 1

Ingen anmeldelser endnu.

Jeg er ked af, at indlægget ikke var nyttigt for dig!

Lad mig forbedre dette indlæg!

Hvordan kan jeg forbedre dette indlæg?

Sidevisninger: 36 | I dag: 1 | Tæller siden 22.10.2023. oktober XNUMX

Del: