Westerwald sang

Indlægsfoto: Westerwald | © Michael Horstendahl på Pixabay

Hvis jeg nogensinde mindes og tænker på soldatersange, så skulle Westerwald-sangen ikke mangle. Selvom det ikke er en af ​​mine personlige favoritter, er det nok den jeg har sunget mest og helt sikkert ved siden af Lili Marleen den mest berømte sang i verden og også den mest sunget af alle andre soldater.

For mig blev Westerwald-sangen obligatorisk, da jeg blev delingschef ved Jägerbataillon 532 i Euskirchen. Selvom vi brugte det meste af vores tid med troppeprocesser af enhver art, selvom disse altid mislykkedes glorværdigt, forhindrede dette aldrig forbundsministeriet i at fejre vores fiaskoer som storslåede sejre. Og så ud over brigaden fik vi auraen af ​​at være en garanti for succes.

Da vores bataljon længe havde haft et samarbejde med Ardennerne Jäger, der i hvert fald i min tid også havde deres eget tyske kompagni, var det en selvfølge for os at deltage i Ardennermarchen hvert år. Og til min overraskelse dengang sang alle mine kammerater, belgierne, franskmændene, hollænderne, canadierne, amerikanerne og endda schweizerne Westerwald-sangen; skulle jeg have glemt en delegation, beder jeg hermed mine kammerater om tilgivelse.

På det tidspunkt marcherede intet andet infanteri dog så hurtigt og succesfuldt som vores deputation, og ingen smukkere end vi gjorde – indrømmet, franskmændene og amerikanerne kendte teksten til Westerwald-sangen bedre.

Selvom vi havde auraen af ​​det uovervindelige - takket være BMVg - var vi i stand til at bygge videre på et par andre fordele i forhold til de andre marchere. Vores løjtnanter var nogle af de mest erfarne Ardenner-marchere, og vi var altid i stand til at rekruttere nye værnepligtige, for hvem denne march var kulminationen på deres værnepligt - det var i hvert fald det, vi solgte dem. De øvrige infanterier på den anden side spolerede denne march sammen med mange andre og var mere erfarne end vores unge soldater, men mindre motiverede. Derudover var vores eneste rigtige konkurrence, nemlig amerikanerne, allerede dengang handicappede. Selvom de blev ved med at prøve at udfordre os, måtte de selv dengang trække kvindelige soldater med.

Også - men sikkert netop derfor - når de piggybackede deres kvindelige guider og alle andre kvindelige soldater, kunne de kun følge med os et par kilometer, så måtte de komme helt udmattede tilbage.

Og vi brugte det handicap til vores fulde fordel. Efter at have efterladt de øvrige marchordrer gik vi over til den åbne marchorden og samledes lige før næste by, hvor vi forbedrede vores uniformer, kombinerede moleskindsuniformen med den blå servicetrøje og fik et par søm på støvlerne. Og så forberedte marcherede vi i lukket formation med Westerwald-sangen gennem de respektive landsbyer - vinduerne fløj jævnligt op, og uanset om de var gamle eller unge, nød alle skuet.

Efter at vi med succes havde nået scenedestinationen, skulle vi så bruge to timer som æresvagt på en af ​​de mange militærkirkegårde, inden vi gik ind i teltene. Godt forsynet med paramedicinere i løbet af natten startede vi igen den følgende dag og lod endnu en gang alle andre delegationer langt tilbage.

Ak, da Holland tabte en vigtig fodboldkamp mod Tyskland, var der endda en lille håndgemæng i vores lejr - som dog en bataljonschef fik afsluttet meget hurtigt.

Og nu til Westerwald-sangen

Westerwald sang

I dag vil vi marchere
Prøv en ny march
I det smukke Westerwald
Ja, vinden suser så koldt

Åh du smukke Westerwald
Vinden fløjter så koldt over dine højder
Dog det mindste solskin
Trænger dybt ind i hjertet

Og Grete og Hans
Jeg kan godt lide at gå til dans om søndagen
Fordi dans er sjovt'
Og hjertet i kroppen griner

Åh du smukke Westerwald
Vinden fløjter så koldt over dine højder
Dog det mindste solskin
Trænger dybt ind i hjertet

Er dansen så slut?
Der er mest slåskamp
Og drengen, der ikke kan lide det
Det siges, at han ikke har mod

Åh du smukke Westerwald
Vinden fløjter så koldt over dine højder
Dog det mindste solskin
Trænger dybt ind i hjertet

Frihed, retfærdighed og enhed
Lad os vogte i våbentøj
Hvis modstanderen ikke kan lide det
Lad os beskytte den i skov og mark

Åh du smukke Westerwald
Vinden fløjter så koldt over dine højder
Dog det mindste solskin
Trænger dybt ind i hjertet

Herunder Willi Münker, 4. strofe Bundeswehr

Sangen synges altid sammen med fløjter og følgende råb: "Eucalyptus candy", "Great ladies trusser" eller "Få spyddet af cyklen". Jeg formoder her, at det netop var disse råb og fløjt, der hjalp sangen til dens store succes.

skal vi ikke klage i lang tid,
Uanset hvad der sårer dig.
Kun frisk, kun frisk sunget!
Og alt er fint igen.

Adelbert von Chamisso, frisk sunget (1835)

---