tid til et digt

Opslagsbillede: Nyder kaffe | © Pixabay

I tider som disse bør du, ja, du skal tage dig tid til at lede efter digte, der kan hjælpe dig personligt og måske endda åndeligt. Jeg fandt sådan et digt i New York Times i dag. Elisa Gabbert skrev den 6. marts 2022 under overskriften "Et Digt (og et Maleri) om den Lidelse, der gemmer sig i almindelig Syn' om et digt af WH Auden, som han skrev i Bruxelles i 1938 med henblik på den forestående Anden Verdenskrig.

Jeg havde postet dette digt på en af ​​mine hjemmesider for et par år siden og undrede mig over, hvorfor det fik så lidt opmærksomhed fra læserne. Sandsynligvis var tiden ganske enkelt endnu ikke moden til at behandle dette digt nærmere.

Musee des Beaux Arts

Om lidelse tog de aldrig fejl,
De gamle mestre: hvor godt de forstod
Dets menneskelige position: hvordan det foregår
mens en anden spiser eller åbner et vindue eller bare går sløvt langs;
Hvordan, når de gamle ærbødigt, lidenskabeligt venter
For de mirakuløse fødsler skal der altid være
Børn, der ikke specielt ønskede, at det skulle ske, skøjteløb
På en dam i kanten af ​​skoven:
De glemmer aldrig
At selv det frygtelige martyrium må løbe sin gang
I hvert fald i et hjørne, et rodet sted
Hvor hundene går videre med deres vovseliv og torturistens hest
Ridser sin uskyldige bag på et træ.

I Breughels Icarus, for eksempel: hvordan alting vender sig væk
Ganske afslappet fra katastrofen; plovmanden kan evt
Har hørt plasken, det forladte skrig,
Men for ham var det ikke en vigtig fiasko; solen skinner
Som det skulle på de hvide ben forsvinder ind i det grønne
Vand, og det dyre delikate skib, der må have set
Noget fantastisk, en dreng falder ud af himlen,
Havde et sted at komme til og sejlede roligt videre.

WH AUDEN (december 1938)

Så i dag blev jeg mere end positivt overrasket, da jeg læste diskussionen om dette digt af Elisa Gabbert fik lov til at læse. Alene denne anmeldelse er værd at abonnere på The New York Times.

Og stadig meget imponeret over denne anmeldelse tør jeg heller ikke kommentere på dette digt. Så jeg kan kun anbefale alle ikke blot at læse digtet, men også at gøre sig umage og læse den relaterede anmeldelse af Gabbert.

Om WH Auden man kan meget kort berette, at han er født britisk, tog amerikansk statsborgerskab i 1946, var gift med en tysk kvinde og blev østriger på deltid i de sidste år af sit liv, hvor han også er begravet.