Opslagsbillede: Nyder kaffe | © Pixabay
Et øjeblik tænkte jeg på, om jeg skulle skrive om den nylige begejstring over mit besøg i Stadtbad, eller endda om det faktum, at fisken som bekendt stinker på hovedet først, som man meget godt kan observere ikke kun i Heilbronn men også i Berlin, lige om det faktum, at amerikanske republikanere ikke længere kan vælge en formand for USA's Repræsentanternes Hus — grundlæggende demokratiske principper er åbenbart ikke længere på plads der, men så besluttede jeg mig for bare at dele et digt i dag, som jeg Jeg har dog godt kunne lide den længe og som jeg aldrig har delt, i hvert fald her på denne blog.
Dette digt er fra Carl Busser, der som berliner bestemt ruller vildt i sin grav om forholdene der, og interessant nok stadig er meget populær i Japan i dag. Busse døde i 1918 i en alder af 46 af den spanske syge, der, som vi ved siden COVID-19, ikke længere burde hedde det. Fra 1916 deltog han aktivt i Første Verdenskrig og blev hædret for det; Dengang var shirking og desertering endnu ikke en væsentlig del af Berlins smarte skare.
Carl Busser fik sin doktorgrad i 1898 med en afhandling om Novalis' digtning og blev som følge heraf forfatter og kritiker. Men nu til dagens digt.
Over bjergene
Over bjergene, langt at strejfe,
Folk siger, at heldet lever
Åh og jeg gik i de andres sværm,
Kom tilbage med tårer i øjnene.
Over bjergene, langt, langt derovre,
Folk siger, at heldet bor...
Som jeg fandt ud af meget senere, var jeg Carl Busser allerede kendt fra min tidligste ungdom, fordi min far plejede at synge følgende lille vuggevise for os om aftenen.
vuggevise
Sum, sum, sandmanden går, åh hvor mørkt, åh hvor sent, hvor sent!
Træd ind i ethvert barns hus, spred de tavse korn. –
Sum, sum, sandmanden går, kom og bed din nattebøn:
Kære Gud, gør mig from, at jeg kommer til himlen!
Denne sang var sikkert allerede sunget for min far af en af hans bedstemødre, som allerede kendte denne sang fra deres egen mors dage.
Hvem mere af Carl Busser ønsker at opleve, anbefaler jeg Juliana Redlichs bog"Den glemte meningsdanner: Carl Busse (1872-1918) forfatter, litteraturkritiker, publicist(2021).
Og mens jeg er i gang, så Mister Sandman, der i en sang 1954 af Pat Ballard blev skabt og gjort verdensberømt af Chordettes.
Og det siger nok alt om Sandmanden. Og hvem af de tre Sandmænd, den af ETA Hoffman, den af HC Andersen eller endda det af Pat Ballard Du foretrækker dig selv, det er op til dig.
Selvfølgelig ETA Hoffmann 😉