Post Foto: Dinosaurer | © Shutterstock
Vi er ved et vendepunkt overalt. På globalt plan sker der vendepunkter, som når man ser på menneskeskabte klimaforandringer. Men lige nu er det mere konflikten mellem de to største sociale systemer.
Jeg går ud fra, at disse vendepunkter desværre kun er konsekvenser af det største vendepunkt i menneskehedens historie. Nej, ikke koloniseringen af rummet og afkoblingen fra "vores" moder natur - jorden! Men en faktisk fundamental drejning, nemlig fra at være et rent menneske til robotteknologi og automatisering!
Efter 200 års historie har vi som mennesker faktisk formået ikke kun at gøre os selv overflødige, men også at gøre os selv farlige for systemet som helhed. Vendepunktet - og nu forstærket af den nuværende krig - vil gøre det klart for vores efterfølgere, at mennesket har tjent sit formål ikke kun som arbejder, men også som forbruger. Selv som villige soldater er det de færreste, der vil kunne tjene til livets ophold (i øvrigt et faktuelt udsagn fra 000'erne!).
Fremtiden tilhører teknologi, robotteknologi og automatisering og måske de mennesker, der har magten til at disponere over den! I denne nye verden er mennesker kun en forstyrrende faktor, fordi de som forbrugere ødelægger vores planet, og som zoopolitikere vil de gerne have en mening om ting, de ikke længere forstår.
Mennesker vil kun være nødvendige i forsknings- og udviklingsaktiviteter - i det mindste så længe de kan holde stand mod fremtidig ikke-menneskelig intelligens. Robotter, maskiner og computere vil overtage alle aktiviteter, der i øjeblikket udføres af mennesker. Og da menneskeheden ikke har været i stand til at udvikle og manifestere en deltagende social model for sig selv - uanset hvilken orientering - vil vores efterfølgere (som derfor ikke har nogen blueprint) ikke se noget behov for det, og vi mennesker vil i bedste fald i en slags zoologiske haver i tilstrækkeligt antal (søgeord: stoffer, tv, virtualitet).
Mange mennesker tror allerede, at et menneskeligt samfund kun kan have en fremtid som en kontrollerbar masse. Og alle dem, der stadig drømmer om et liberalt, åbent og frit samfund for individer, må i stigende grad spørge sig selv, hvor disse individer overhovedet er – om de overhovedet har eksisteret?
Kære læsere, vi har alle virkelig skruet op for det! Og det er meget, meget kraftfuldt!
Vi står virkelig ved et vendepunkt! Og det eneste gode ved det er, at vi mennesker på grund af vores egen biologi ikke engang bemærker tidernes vendepunkt og normalt kun kan opfatte det i retrospekt, hvis overhovedet (passer til Valentine Trentins bidrag ganske godt). Det faktum, at det sner i Heilbronn i dag, beviser for os alle, at klimaændringer ikke eksisterer, og at forskerne kun narrer os til at tro, at det er det.
Vores egen biologi er redningen for os alle, ligesom det var dinosaurernes redning, for kun de allersidste i rækken var måske blevet lidt overrasket. Og så vil vi alle til det sidste glæde os over, at pensionerne er sikre, og at vi kan blive ved med at rejse ud i verden på andres bekostning og fortsat have varme huse og toiletpapir nok.
Verden er ved at ende for hver og en af os personligt, og dette fra tidernes begyndelse, hundredtusindvis af gange hver dag, og egentlig kun de allersidste vil være i stand til at se enden på menneskeheden. Vi hører ikke alle til. Og det ved vi, og det er nok derfor, vi ikke stræber efter at forbedre menneskehedens generelle tilstand – det bekymrer os ikke.
Og derfor nu tilbage til det, der påvirker os alle eller i det mindste kunne påvirke os. Efter mere end 30 år EUROPA UNION Heilbronn dag Mødested Europa afmeld dig rækken af begivenheder i byen Heilbronn. Al vores tak går til de frivillige fra vores partnerforeninger og EUROPA-UNION samt vores partnervirksomheder, som er forblevet loyale over for os på trods af al modgang gennem årtier. Men selv frivilligt arbejde har sine grænser, og dem har vi nu overskredet.
I meget svære tider fortsætter de rigtige europæere dog med at mødes, og derfor er vi glade for, at vi kan fortsætte med at flage for en europæisk forbundsstat med veletablerede, men også med helt nye arrangementsformater. Du kan finde alle vores datoer på vores hjemmeside, og du kan få mere information ved vores månedlige europæiske stamgæsterborde, uanset om det er virtuelt eller personligt i en Heilbronn-restaurant.
Vi er især glade for, at vores medlemmer og andre medborgere, der er interesserede i Europa, nu også har dannet et godt netværk med hinanden og mødes til yderligere møder og projekter.
For nylig diskuterer mange af vores medlemmer ikke kun, om vi er nu i en tredje verdenskrig (Christian Moos) eller stadig i den sidste europæiske krig (Heinrich Kümmerle). Og mange af os håber, at uanset hvad vi befinder os i, vil skydekrigen gå os tyskere forbi. Jeg er desværre nødt til at give dig to ting til weekenden. For det første at denne krig vil frarøve os alle vores drømme - for ikke at tale om en ubekymret fremtid - og for det andet, at historien igen vil klassificere os tyskere som krigsskyldige - og ganske rigtigt, for hvem misunder, harme og grådighed for profit før menneskerettigheder og demokrati, han er ikke en af de gode fyre i verden (det har vi i øvrigt alle lært en gang).
Men det hjælper ikke at beklage, vi må se, hvordan vi bedst håndterer den samlede situation. Vi har ikke længere kontrol over de store beslutninger! Krigen raser mellem frihed og demokrati på den ene side og diktatur og undertrykkelse på den anden side; denne krig vil først ende, når en af de to sider sejrer.
Det ville være bedst for os alle, hvis den frie verden formåede at bløde Putin-styret i Ukraine til døde og tvinge Den Russiske Føderation til at gå ned ad vejen mod demokrati. Det ville være vores chance for, at kineserne og nu også indianerne føler sig tvunget til at indgå en våbenhvile, i det mindste med den vestlige verden, som kunne sætte os i stand til at overbevise befolkningen i disse lande om fordelene ved frihed og demokrati. Det ville være vores allersidste chance for en ende på historien, som vi troede for et par årtier siden.
Hvis Putin-styret slipper afsted med et sort øje, bliver kortene fuldstændig omrokeret og ikke til vores fordel, så starter vi næste skyderi i Taiwan og forbliver ikke længere - som i Ukraine - isoleret. Og så vil konflikterne mellem demokrati og diktatur også bryde åbent ud i EU - også her i Tyskland. Denne afslutning på krigen ville da også være enden på vores drømme om en europæisk idé! Derefter har vores europæiske idé måske ikke en chance igen i et par århundreder, hvis overhovedet.
Men som allerede sagt er det ikke længere i vores hænder som europæere, vi havde vores sidste chance, som vi gamblede væk med en masse larm i skænderier om grænsehegn til migranter og køns*stjerner. Alt, hvad vi kan gøre nu, er at se, hvordan krigen falder ned over os og rydder murbrokkerne væk igen og igen, indtil den ene side vinder.
Mange af os troede aldrig rigtig på, at vi stadig kunne have en selv europæisk forbundsstat vil opleve; Jeg tror nu, at de fleste af os ikke engang vil se enden på denne krig, fordi den vil vare i det mindste så længe.
Men det ville være forkert at falde i en slags sløvhed nu! Lige nu skal vi gøre alt, hvad vi kan for at ændre og forbedre det, vi stadig kan ændre og forbedre.
Det er derfor, vi gør det europæiske føderalister Det vil vi blive ved med, vi vil ikke lade os besejre og vise i vores gensidige samarbejde, hvordan verden kunne se ud, hvis mange mennesker ikke bare troede på frihed og demokrati, men også var villige til selv at bidrage med noget.
Kære hr. Kummerle,
nej, du tager ikke fejl. Det er den nuværende situation, der desværre ikke får en ende.
Det er nu blevet mere tydeligt end nogensinde, at Europa, inklusive Schweiz, skal stå sammen med Canada og USA.
Sådan ser vi det også; og kun konservative kræfter gemmer sig bag en misforstået neutralitetspolitik.
Dette bliver ofte misforstået i udlandet. Vi er kun neutrale i forhold til involvering i udenrigshandel og krige, men ikke i forhold til vores holdninger, som klart favoriserer vestlige demokratier. Personligt tror jeg ikke på skiftende tider, men langt mere på at tilpasse mig nye situationer. Begrebet vendepunkt bør ikke bruges på en inflationær måde, men bør snarere være forbeholdt begivenheder som kristningen af Romerriget, Magna Carta, den franske revolution og udviklingen af atombomben (Hiroshima).
Med en varm morgenhilsen
Valentine Trentin
Jeg er enig med dig, kun med tidens skiftende tror jeg, at vi faktisk har opnået en reel, som også formørker de anførte.