Bidragsfoto: Medlemmer af den tysk-afrikanske forening
Indholdsfortegnelse
Eftertanke
Under en meget behagelig frokosttur gennem byen og langs Neckar, var jeg glad for blandt andet at opdage, at... Kilians Kirke Det var ikke helt parkeret i dag, men rent tilfældigt mødte jeg en udenbys med rødder i Heilbronn, som jeg skal møde igen i morgen til et møde i Stuttgart – så lille er verden blevet i disse dage.
Da jeg ikke behøvede at bekymre mig om, at nogle skraldespande var for fyldte i dag og ikke skulle undvige nogen biler i gågaden, kom jeg til at tænke lidt på et par samtaler i løbet af de sidste par dage, som altid havde det samme tenor: "Hvorfor sidde ned dø Politikere støtter os ikke?”
Mit svar er nu meget enkelt, nemlig fordi man simpelthen ikke stemmer. Husk, kun de, der stemmer, tæller! Vores repræsentanter er bare mennesker, der gerne vil vælges igen og igen. Og så er det forståeligt, at de så er mere opmærksomme på de medborgere, som de også håber at få en stemme fra. Alt andet ville være alt for altruistisk og i sidste ende uhensigtsmæssigt for alle parter.
Derfor kan jeg kun råde alle til ikke kun at tale om at stemme, men også at følge disse ord op med handlinger. Det kan absolut ikke anbefales konstant at fortælle alle, at man ikke er interesseret i valg. For så skal man ikke undre sig over, at lokalpolitikerne ikke lytter.
Næsten i slutningen af gåturen måtte jeg desværre indse, at der heller ikke ville være fælles kaffe i næste uge Detlef Stern bliver det, for fredag er ikke en normal læsedag for mig, men denne gang læser jeg som en del af “Man læser højt”.
Europa bold
I går om morgenen mødtes vi til et indledende møde med EUROPA-UNION partnerforeningerne for at diskutere støtteprogrammet for Europa Ball 2024 at tale. Flere klubber smed hatten i ringen og så kan vi tilbyde baldeltagerne et meget farverigt og interessant program også i dansepauserne. Derudover giver vi vores partnerklubber mulighed for at informere om deres klubber og også om deres respektive oprindelseslande i Harmony Foyeren.
Integration
Om eftermiddagen var der generalforsamling i den tysk-afrikanske forening. Jeg har været medlem der i årevis, og jeg må også tjekke kasseapparatet en gang om året. Det særlige ved Den Tysk-Afrikanske Forening er dens målsætning, fordi dens medlemmer ikke ønsker at bevare afrikanske kulturelle værdier i Tyskland, men hellere bedre integrere tyskere med afrikanske rødder i vores samfund. Det, der virkelig imponerer mig, er det engagement, som de enkelte medlemmer viser. Desværre må man igen og igen lære, at denne forpligtelse kun bærer lidt eller næsten ingen frugt, hvis veletablerede mennesker i Heilbronn nægter at gøre det. Jeg havde allerede en stilling i 2005 skrev, at integration ikke kan være ensrettet. Næsten tyve år senere er det meget smertefuldt igen og igen at se, hvordan der lægges hindringer i vejen for medborgere, der ønsker at integrere sig, eller hvordan døren i bogstaveligste forstand bliver smækket i ansigtet på dem.
I modsætning hertil glider mange af vores medborgere og administrative medarbejdere - borgmesteren spiser endda sammen med nazister (Rejser til Rusland er i øjeblikket mindre populære) — især de mennesker, der åbenlyst modarbejder vores samfund og vores politiske system og kræver, at vi tyskere tilpasser os de nye omstændigheder!
Denne tyske sammenstuvning fører allerede til, at vi deporterer de villige og produktive nye borgere - fordi det er nemmere og mere bekvemt - men holder selv de værste kriminelle hos os og så fodrer dem for egen regning.
Det er længe på tide, at vi genindfører præstationsprincippet i Tyskland og støtter de medborgere - med og uden immigrationshistorie - som er villige og kan, i stedet for at gøre livet så behageligt som muligt for folk, der ikke er villige til at præstere og er antidemokratiske og asocial. Vi skal endelig komme ud af dette ideologiske dødvande, hvor hele partier stadig råber: "Ødelæg det, der ødelægger dig!"
Lilo Smart havde nok selv erkendt dette i senere år, vendt sig væk fra parti- og lokalpolitik og helliget sig integrationsarbejdet. Hun var medlem af den tysk-afrikanske forening indtil sin død og deltog i dens arbejde til det sidste. Jeg lærte en helt anden ting der Lilo Smart kender - ikke medlemmerne af den femte spalte - og i sidste ende også værdsætter, nemlig som en aktiv medborger, der ikke kun gik ind for reel integration i klubben.
