Opslagsfoto: Brændende bygning | © Dirk Schumacher på Pixabay
Vores Europa brænder nu allerede i kanten, og selv i EU's "hjemlande" finder de antieuropæiske forhåbninger mere og mere opmuntring og støtter. Det nuværende klimaks er Ruslands angreb på Ukraine og hans regimes åbenlyse trusler om atomkrig, hvis den frie verden ikke efterkommer russiske krav. Dette ser ikke kun ud til at kaste vores politikere i Europa ud i en slags kvaler, men viser snarere alle diktatorer, despoter og terrorister i verden, at man, udstyret med tilstrækkelige masseødelæggelsesvåben, stort set upåvirket kan gøre sine fortræd.
Efter min mening kan EU's forsoningspolitik over for Putin kun fungere, så længe USA er villig til at stå inde for Europas eksistens og også kan bevare sin militære styrke.
I mellemtiden, midt i Europa, fejrer demokratiets fjender deres valgsucceser og bekender sig åbenlyst til "styret" demokrati og lader ingen sten stå for at afslutte den politiske alliance i de nordatlantiske lande - i øvrigt den eneste garanti for at blive i stand til at realisere vores europæiske idé. Det er forbløffende, hvordan venstre- og højreekstremister kommer tættere og tættere på; de synes at have indgået en pagt mod Europa og vores værdier.
Hvad kan vi, hvad skal vi erklærede europæere gøre? Under alle omstændigheder må vi ikke lade os skræmme, vi skal fortsætte med at holde fast i den europæiske idé, og vi skal efterleve vores egne værdier som frihed, fred og demokrati.
Vi skal også beskrive uretfærdighed som uretfærdighed og ikke forsøge at få mest muligt ud af byttehandler for os selv; det gælder frem for alt lande som Rusland, Kina eller Saudi-Arabien.
Vi må endelig erkende, at vi kun kan realisere ideen om et Europa forenet i mangfoldighed, hvis vi arbejder sammen og accepterer, at dette indebærer kompromiser. Vi må ikke lade stenen stå uvendt for at gøre verden lidt mere samlet og bedre ved enhver lejlighed; dette omfatter verdenshandelsaftaler. Og vi skal fortsætte med at holde fast i løftet om velstand for alle – uden tvivl den sværeste idé at realisere; i god tid før "Life, Liberty and the Pursuit of Happiness" fra 1776.
Men det er nok netop dette løfte, der inspirerer de fleste om Europa. Samtidig er det dog også løftet, der tager borgerne væk fra Europa, så snart de frygter, at de måske skal opgive noget af deres egen rigdom. Dette er formentlig Europas egentlige dilemma, og det er her, vores politikere bliver tilkaldt! De skal finde universalmidlet til dette og formidle det til deres vælgere, før folk falder tilbage til diktatorer med deres løfter om frelse.
