Udvalgt foto: Skolebord
Siden 2015 har jeg besøgt skoler i Heilbronn oftere, ikke kun som en del af den europæiske konkurrence, men også som læsementor, vejleder og senest som lokalpolitiker.
Den konklusion, som min bedre halvdel og jeg kom til, er, at vi var heldige ikke at skulle betro vores børn til en skole i Heilbronn. Men ikke på grund af lærerne, for efter min mening er de i hvert fald meget bedre i dag, mere imødekommende og overraskende mere motiverede, end de var, da jeg var i skole.
Jeg tog for nylig til Mönchsee-Gymnasium og undrede mig over klasseværelserne, som stadig var i samme stand, sidste gang jeg gik i skole der, det var før vi som elever fik lov til at flytte dertil efter renoveringen af Robert-Mayer-Gymnasium — OK, rummene er nok blevet malet en gang eller to efterhånden.
Min gamle folkeskole er nu blevet renoveret, efter at eleverne var blevet spærret inde i containere i årevis, og det kan ses som en lille forbedring, især i øjnene af de Heilbronners, der stadig raver om den kejserlige æra og tror, at alt, hvad der er fuldstændig forældet, er godt.
Viser, hvordan det kan gøres bedre Dieter Schwarz med sin skole for de ”vigtigere” mennesker blandt os i Neckarbogen, og ikke kun medlemmerne af byens administration, men også vores kommunalbestyrelsesmedlemmer stoler på, at de i det mindste kan indkvartere deres børn i en af Heilbronns privatskoler. I mellemtiden lykkes det andre "vigtige" beboere i Heilbronn at få deres børn i skoler i Heilbronn-området.
Mit første forslag går til vores noget rigere medborgere. I stedet for at bygge mausoleer eller endda etablere deres egne skoler, kunne disse sikre, at alle folkeskoler i Heilbronn bringes i en stand, så vores tidligere gode skolesystem kan fås til at fungere igen, i hvert fald med hensyn til de strukturelle krav.
Mit andet bud er, at vi som samfund igen er afhængige af vores folkeskolesystem og dermed modvirker yderligere social opdeling.
Mit tredje forslag er, at vores kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke lytter til, hvad den ansvarlige borgmester eller borgmester fortæller dem, fordi de i hvert fald i den forbindelse er så uvidende og derfor overflødige som en sæk ris i hjørnet, men snarere får et indtryk af vores skoler for sig selv, i stedet for at se på de lokale restauranter i Amsterdam eller andre smukke steder.
I dag startede vi tilsvarende sammen med byrådsmedlemmerne Herbert Burkhardt og Eugene Gall kiggede nærmere på Wilhelm-Hauff-Werkrealschule. Herbert Burkhardt er kommet med på forhånd Agnes Christian spurgte, og de informerede ham om, at der ikke var behov for handling. En borgmester, der kan lide at forklare sociale foreninger, at der ikke er fattigdom i Heilbronn.
Wilhelm-Hauff-Werkrealschule er en Heilbronn idrætsskole (!) og er nu ved at briste i sømmene. Derfor afviste Heilbronn lokalråd en udvidelse for år siden og fik sat et par containere i hjørnet. Efter ti års midlertidigt byggeri fik skolen nu yderligere containere, som blev placeret direkte på skolens idrætsplads, da sport er helt usædvanligt på en Heilbronn idrætsskole - hvilket også kunne forklare, hvorfor vores kommunalbestyrelsesmedlemmer også gerne vil placere en ny skolebygning på en sportsplads andetsteds. Resten af sportspladsen er i så ærgerlig tilstand, at virksomheden Gotthilf Benz fået til opgave at levere mindst to nye små fodboldmål. Men da de ikke betalte for deres installation og Benz firmaet (skam dem!) ikke er særlig imødekommende, bliver disse porte nok først monteret om få år. Men det gør ikke noget længere, da der er sat en ny nødtrappe op til containerne lige ved siden af et af de gamle mål, hvilket vil være farligt for i hvert fald enhver fodboldspiller. Jeg taler bestemt ikke om de bolde, der misser målet og uundgåeligt rammer containervæggen. Da vi har en regionalt vigtig tidligere fodboldspiller og uddannet erhvervsskolelærer i borgmesteren, kunne han vise idrætslærerne og eleverne, hvordan "professionelle" ville løse dette problem - hvilket får mig til at tænke på en sæk ris igen.
Skolens idrætshal er også en rigtig klassiker, for hvis solen ikke blænder de unge atleter, så regner det i hallen. Da hallen også bruges som endnu en skole og arrangementslokale, slæber eleverne stole gennem hele skolen flere gange om måneden, da det tilsvarende depotrum ligger i en kælder i den anden ende af skolen.
Endnu mere trist er gymnastiklokalet i skolens kælder, hvor der er risiko for kvælning, så snart eleverne bevæger sig lidt hurtigere. Det hele toppes af unisex-omklædningsrummet, hvorved lærerne har adgang til et lidt mindre kosteskab med et kæmpe hul i loftet - de har i månedsvis forsøgt at reparere diverse rør - som omklædningsrum.
Et ombygget klasseværelse fungerer også som et cafeteria, hvor omkring 140 til 150 folkeskoleelever spiser der på fire skift af 20 minutter hver - som kunne bestå til paramilitær træning. Skolekøkkenet er et klasseværelse, cafeteria og bryggers på samme tid: madlavning og strygning er muligt i paralleltimerne.
Skoletoiletterne kunne bestemt være lidt flere, deres stand er bestemt hjemmelavet, men de bør stadig repareres. To håndvaske til godt 150 folkeskoleelever er heller ikke længere passende. Hvad der bestemt ikke er muligt, er, at toiletterne til de omkring 100 gymnasieelever er udetoiletter, selvom adgangen ikke kan overvåges.
Det gælder også hele skolens område, der er åbent for alle og ifølge beretninger ofte benyttes af unge - der er ingen offentlige ungdomstilbud i nærheden (!) - samt druk- og stofmiljøet.
Som det ellers er tilfældet i Heilbronn, er klasseværelserne forældede. For trangt om eleverne og deres skoleudstyr og tøj – så du skal ikke bekymre dig om dårlig orden.
Det, der overraskede selv mig, er, at skolelærere nu selv køber skolemøbler, fordi der er for lidt af det. Et andet problem er, at der på grund af brandsikring er alt for få opbevaringsmuligheder, og renoveringer og omlægninger er dagens orden.
Til sidst undrede vi os over varmesystemet, som sikrer, at temperaturen i klasseværelserne eller containerne er mellem 10 og 12 grader celsius eller endda 37 grader celsius. Den ansvarlige borgmester vil helt sikkert se på dette som et årsgennemsnit og tale om behagelige temperaturer på vores skoler.
Herbert Burkhardt og Eugene Gall Vi motiverede os til at komme til en skole i Heilbronn, hvor der ifølge den ansvarlige borgmester ikke er problemer. Nu er jeg nysgerrig efter at se, hvor forbløffede de bliver, når vi går på en skole, der har problemer, som byen anerkender.
Imens soler de formodede socialrådsmedlemmer ved en stående reception på en privatskole eller den sidste nye skolebygning i byen og er stolte af det, de gør for vores by - da borgmesteren bliver ved med at tromle ind i dem, må være sandt.
I slutningen af vores besøg blev selv jeg en smule nostalgisk, da jeg opdagede en skolepult, der stammer fra dengang, jeg stadig gik på Damm Folkeskole.
Tillæg 17.10.2023
Her kan du finde rapporten om regional skoleudvikling for Heilbronn byområde (opdateringsproces 2019/20). Alle offentlige skoler i Heilbronn er opført der.
