Udvalgt foto: Automat
Indholdsfortegnelse
reklame
Hvis ingen andre reklamerer for Europa Ballen, så gør jeg det bare selv. I ugevis har jeg bedt vores presse- og medierepræsentanter samt de ansvarlige for fester og festivaler i byen om også at lave noget reklame for begivenheden Europa bold tæt. Det handler ikke om mig, det handler bare om at genaktivere et gammelt højdepunkt i Heilbronn-begivenheden, til gavn for byen og os borgere.
Udtalelserne om, at jeg ikke ville modtage nogen reklame for Europa Ballen, fordi jeg ville tillade mig åbenlyst at kritisere ting og folk i Heilbronn, er meget afslørende. Enhver, der rent faktisk tænker sådan, er ikke engang en en fattig købmands sjæl, men bare et meget fattigt menneske!
Derfor er jeg så meget desto mere glad for, at Europabal i Harmonie ikke kun er udsolgt, men at mange ansvarlige borgere benytter lejligheden til at være med til at sikre, at Heilbronn har et dansebal igen ved at deltage. Samlet set er det godt for vores by og vil, hvis tingene går som planlagt, være med til at bringe vores bysamfund lidt tættere sammen igen i fremtiden.
Efter min mening skader dette ikke nogen og er derfor absolut en ansøgning værdig. Det kunne pressen også berette om efterfølgende, hvis man alligevel finder tid til det med alle reportager om frisører, kebabbutikker og skralde-tv.
Hvad jeg ikke rigtig forstår er, hvordan man som redaktør på en avis kan komme i tanke om, at ens abonnenter hellere vil læse om kebabboder end om dansebal. Da en redaktør helt sikkert kender sin egen kundekreds bedre end jeg gør, vil dette helt sikkert være korrekt! Men også kunne forklare, hvorfor nogle ikke længere abonnerer på aviser.
Tolv
Gårsdagens nummer! Aldrig siden slutningen af Anden Verdenskrig har der været tolv lister i Heilbronn til kommunalbestyrelsesvalget. Herbert Burkhardt, der havde været der flere gange, havde forudsagt det på forhånd. Rent procesretligt vil borgmesteren læse hele mødet op fra arket og - som altid - bliver alle forslag godkendt. Og det var præcis sådan det skete. Fordelen ved dette var, at mødet var slut efter knap fyrre minutter.
Der var stadig to spørgsmål. Og det eneste rigtig dumme spørgsmål kom fra AfD-repræsentanten – det kunne man godt have gættet. Hvilket minder mig igen om, at udsagnet "du kan ikke stille dumme spørgsmål" er forkert. Fordi dette ville antage, at selv dumme mennesker pludselig bliver kloge, så snart de stiller et spørgsmål. Men det virkelig gode ved det er, at selv meget kloge mennesker kan stille virkelig dumme spørgsmål!
Det bliver pinligt, når man giver dumme svar på smarte spørgsmål. Smarte svar på dumme spørgsmål er nok et af de største øjeblikke i menneskelig kommunikation; hvilket ikke burde have nogen betydning for den person, der stiller spørgsmålet.
Nu tilbage til de tolv lister. Disse tilbyder i alt 475 kandidater. 297 mænd (63 procent) og 178 kvinder (37 procent). Derudover konkurrerer otte personer fra Heilbronn, der er yngre end 18 år, men mindst 16 år. Jeg er især glad for, at 16 unionsborgere, der ikke er tyske statsborgere, har kastet hatten i ringen.
Af de 475 kandidater kan kun 40 blive kommunalbestyrelsesmedlemmer. 435 kandidater bliver efterladt den 9. juni 2024. Jeg synes, det er godt og rigtigt, at der stadig er så mange kandidater, der søger denne frivillige stilling. Selvom chancen for faktisk at blive valgt er meget begrænset for alle nytilkomne, giver det samlet set vælgerne et godt valg og faktisk mulighed for at skabe forandring i byen.
Enhver, der gerne vil se en forandring i vores by og så stemme på de samme kandidater igen, bør i det mindste stille sig selv et smart spørgsmål.
tetrahydrocannabinol
Det har været det "væsentlige" spørgsmål i vores land i et par måneder nu; nogle fejrer det faktum, at legalisering af cannabis i det mindste er halvvejs opnået, og andre fejrer, at de faktisk er imod det.
Der har længe stået en hashautomat rundt om hjørnet fra mig, længe før 1. april 2024. Dette ser ud til at være THC-frit, så dets egentlige betydning undslipper mig; Ikke desto mindre står et par smølfer altid foran den og undrer sig. I mellemtiden er jeg forbløffet over vores politik, som bliver fanget i sådanne ting og gennemarbejder dem, selvom der faktisk er udfordringer, som ansvarlige parlamentarikere burde og kunne regulere mere presserende.
Enhver, der ikke er helt på kartoffelsuppen - og jeg ville også blive glad for pølsesuppen - burde vide, at cannabis har været et af de hyppigst indtagede psykoaktive stoffer i Tyskland siden 1970'erne. Og dette med eller uden lovgivere.
Allerede i 1970'erne kunne man få hash på hvert hjørne i Heilbronn, også på min skole. Og dengang, når man satte sig ind i en bil, skulle man sørge for, at man stadig havde alle sine sanser samlet ved rejsens afslutning, selvom man var ikke-ryger.
Mine to fætre i USA, sammen med deres venner, havde en tendens til at foretrække marihuana, og jeg har gode minder fra bilture, hvor alle holdt en dåse øl og rullede jointen og passerede den sidste stump med passende tang, der blev holdt under når den ikke er i brug dinglende fra bakspejlet. Jeg følte mig jævnligt syg efter sådanne ture, hvilket betød, at jeg aldrig blev ryger, heller ikke på tidspunkter, hvor alle omkring mig røg.
Det er forbløffende, at unge i dette årti kunne og fik lov til at rejse selvstændigt, og de fleste af dem - bortset fra smølferne - blev ganske anstændige borgere.
I dag bliver cannabidiol - kuglen blandt psykoaktive stoffer - gjort til den nye hype, som kunne forklare CBD-maskinen i mit nabolag, og alle, der ønsker det, kan stadig få deres joint - kun denne gang med en meget stor bureaukratisk indsats.
Som det er skrevet mange gange, beskæftiger vores lovgivere sig kun med de ting, som de selv med rimelighed kan forstå, og derfor vil de kommende debatter formentlig blive ophedede om, hvorvidt vi kan køre 30, 35 eller endda 40 kilometer i timen i vores byer. køre.
Så vi skal alle være rigtig glade for, at vores "beslutningstagere" endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt og hvor ofte du skal skifte undertøj. Og derfor måske endda glad for, at kansleren og vores statsministre fortsat er meget bekymrede over kønsstjernen.
Men man kan også spørge sig selv, hvad det er for et stof, der egentlig ryges i vores parlamenter og ministerier?
Den opmærksomme Wilhelm Busch-læser husker, at landsmanden i billedhistorierne ikke fyldte sin pibe med tobak, men som regel med den hjemmedyrkede "Knaster". Den etymologiske lighed er helt botanisk og afspejles i det milde sind. Måske får den snart en renæssance i hele det tysktalende område?