Udvalgt foto: Lille engel | © 165106 på Pixabay
Ikke alene kommer de første årsopgørelser eller anmeldelser i hus eller indbakke, men også de første julehilsner. Nogle afsendere har dygtigt kombineret det hele, og så vil jeg helt sikkert kunne undre mig over mange flere ædelstene i de kommende dage.
Min bedre halvdel har sat den første julekugle fast på vores metaljuletræ, og det andet lys brænder allerede på stålkransen. Og siden i aften kan jeg ikke få følgende to linjer ud af hovedet: ”Hvert år kommer Kristusbarnet – ned på jorden, hvor vi er mennesker.” Teksten stammer fra Wilhelm Hej og melodien af Friedrich Silcher, som allerede blev nævnt her for nylig, fordi det også er Schillers Lore-Ley sat til musik. Imens triller Bing Grosby et par julesange, det tager min lille tjener sig af. Du behøver ikke at rejse til Påskeøen med det samme for at komme i julestemning – alene i vores del af verden sørger handel og erhverv for, at vi alle kommer i bedre humør så tidligt som muligt.
En stor, fed, hvid gammel mand er nu ansvarlig for dette over hele verden, og hvis Hollywood havde sin vilje, så kunne det også være en stor, fed, sort gammel mand. I hvert fald stor og stærk og mand, hvilket nok skyldes de to traditionelle skikkelser Nicholas og hans tjener Ruprecht, som har rejst i vores egn i et stykke tid for at "slå kristendommen ind i børnene".
Selv i min egen børnehavedag var begge nok en og samme person (som regel far til et af børnene) på grund af personalemangel, hvilket bestemt ikke forenklede den oprindelige opgavefordeling. Måske er det netop derfor, at den sorte mandlige julemand fra Hollywood for nylig fik en næsten ond kvindelig hvid alf ved sin side. I hvert fald tænker folk lidt mere over, hvordan denne gamle skik kan bringes ind i moderne tid.
Det er uden tvivl opnået i lang tid, at julemanden er, hvis ikke universel, så i det mindste global, og uanset om det er kinesere, indere, afrikanere, europæere eller arabere, kan alle relatere til julemanden. Hvilket barn vil gerne gå glip af muligheden for at få gaver?
Og mens intellektuelle verden over fortsætter med at tænke på, hvilket køn, hudfarve, religion eller endda grad af fysisk eller psykisk handicap julemanden skal eller skal have, og om han er mere godartet eller ond, fredselskende eller voldelig, er der sket noget. siden det andet år for 2 år siden "kom Kristusbarnet ned på jorden, hvor vi er mennesker". I al travlheden er de fleste af os nu gået helt ubemærket hen og tilsyneladende uden konsekvenser.
Bare mellem dig og mig, hvem af mine læsere har nogensinde tænkt over, hvilket køn eller endda hudfarve Kristusbarnet har - men hvis du overhovedet personificerer din tro, er der større sandsynlighed for, at du tænker på en lille engel, og det er nok det - måske bortset fra de engle fra Hollywood - at være kønsløs. Og hvem af os, når vi taler til vor Gud, tænker på, om han er en mand, en kvinde eller noget midt imellem?
Måske var eller er tællemetoden med dem Ti bud, hvor den anden lyder: "Du skal ikke lave dig et billede" - ikke så slemt. Det kan endda have sparet os for en masse besvær, såsom: B. den foran vort byteater, nemlig da en homoseksuel Jesus trådte ind på scenen der.
Hvilket leder os igen til Kristus-barnet, som kan være fuldstændig uhæmmet af alle disse spørgsmål, hvad det er eller måske bare vil være. Og så kan vi i de resterende to uger koncentrere os om, hvad vores kristne tros egentlige "budskab" er og måske endda glæde os over, at Kristusbarnet fortsætter med at komme til os mennesker, som det har gjort de sidste 2 år.
I mellemtiden tænker jeg på, om jeg skal "sætte et par adventstanker på papir", og jeg kommer bestemt ikke udenom at udgive en anmeldelse af året senest ved årsskiftet. Indtil da ønsker jeg alle mine læsere en eftertænksom advent, uanset om de er på Aida, Påskeøen, Hawaii eller bare i en af de alt for almindelige skyttegrave i verden.
