Citat af dr Walther Heipertz den 1. oktober 2023 kl. 21

7. Hertensteiner Talks – Heilbronn den 23.9.2023. september XNUMX “Europa nu!” – Møde – Referat

Antal deltagere 15-20 (svingende)

Moderering og rapportering: Prof. Walther Heipertz, Heidelberg

Det havde flertallet Impulspapir ikke læst den endnu. Derfor præsenterede moderatoren det væsentlige indhold i kapitlerne igen. Derefter blev der som input fremsat teser ved hjælp af en flipover om den tænkelige 'indre' eller personlige tilstand hos os mere 'engagerede' europæere i forhold til den nuværende tilstand i Europa, som havde til formål at sætte os i stand til at opfatte vores egen frygt eller håb. i forbindelse hermed. Ideen med “mødet” er blandt andet, at man – i modsætning til i hverdagssamtaler eller endda skænderier – til en vis grad kan observere sig selv, opleve det bedre og også fokusere på det, medieret af andres reaktion på dig eller oplevelsen af ​​dem Andre deltageres reaktion på fælles objekter og situationer.

Den 'imperative meddelelse' i titlen "Europa nu!" er et udtryk for en stærk vilje, også for en opfattet hastende karakter i lyset af en lang række usikkerhedsmomenter og problemer i verden, som man kan reagere på med et Europa, der er tilstedeværende og i stand til at handle - i betydningen en magtstat, en i Verdens umiskendeligt store netværk af europæiske lande - ønsker at være 'bevæbnet'. Den nuværende og videre fravær af denne eller en klart og hurtigt mere positiv udvikling - altså den åbenlyse modsatte antagelse - udløser frygt med præcis den intensitet, hvormed man ønsker dens virkeliggørelse.

Frygtens mekanisme er, at den konstant øges, når der er stærke triggere for denne – så stærke – følelse, som ikke kan kontrolleres på længere sigt. Det har en lammende effekt, som igen forstørrer det. En blot gestusmæssig holdning til at undgå denne ulidelige modvilje er ofte at moralsk angribe de faktiske eller formodede modstandere af det gode. Men på grund af kontrasten til hans faktiske mangel på svækkelse fører dette subjektivt kun til en yderligere stigning i frygt og oplevelse af hjælpeløshed, så meget desto mere voldsomt den uegnede fordømmelse er. En ond cirkel.

Hvis du nu formår at erkende - i en forhåbentlig stadig roligere indre tilstand - at frygtens primære triggere faktisk gør sig gældende og ikke kan ændres forholdsvis 'let' - som det altid er tilfældet i politik - så har du brug for det - du vil ikke den bliver fanget i den onde cirkels hvirvel igen - en plan, det vil sige frem for alt, prioriteringer og bagsider, omkring en i øjeblikket kaotisk simultan, selvforstærkende, alt-dræbende helhed, der tager hensyn til forbindelserne til mindre, ' operationaliserbare' problemer og muligheder, selvfølgelig også her kun med et åbent output, at 'adskille'. Disse bør så placeres i en formodentlig fungerende tidsserie for at nå frem til en løbende - lidt eller endnu mere - forbedret udgangsposition over en fremtidig periode, så hurtigt som muligt naturligvis, som så brænder sig selv og har en tendens til at løse problemerne.

Det handler om politik. Det afgørende for fremskridt er samtykke fra de mennesker eller befolkninger, som vi på den ene side tilhører, men også adskiller os som en organisation eller medlemmer af en, der ønsker at øve indflydelse. Vi antager dog, at disse mennesker har sammenlignelig frygt, måske bare ikke opfattes så eksplicit, fordi vi så at sige antager 'objektive' grunde, som heller ikke er skjulte. Men folk kan også kontrafaktisk eller paradoksalt nok - så længe de ikke er 'udvalgte' modtagere af Europas fiasko - vende sig mod os og vores mål, især hvis vi bruger deres individuelle, subjektive, endda kun delvist effektive frygtundgåelsesstrategi, som stadig er foruroligende: 'ballademagere', der hele tiden vil have irriterende nye ting - og derfor altid også usikre ting - især da det netop er det, der lige nu stagnerer og 'fejler', så der er risiko for yderligere tab af orientering og frustration, måske også massiv aversion og i sidste ende en modreaktion.

Hvis du vil forbedre dine muligheder for at øve indflydelse og succes, skal du have en plan, der er let at forstå, klart struktureret i trin og fremstår som gennemførlig, formuleret på den bedst mulige måde, altså nærmest 'kunstigt' i formen af milepæle, som ser ud til at være gennemførlige og derfor indeholder et positivt budskab, fjerner ens egen og andres frygt, eller i det mindste ikke forstærker dem.

Med hensyn til Europa betyder det også, at man som aktør nøje skal afveje idealer eller ”co-kriterier” for denne køreplan på vej mod Europa med hensyn til deres faktiske, altafgørende betydning eller mht. som de er vant til hvilket samtykke hertil ubetinget og øjeblikkeligt skal kræves, når derimod uundværlige andre kampfæller, andre stater f.eks. ser det anderledes, praktiserer det anderledes selv eller giver det en anden vægtning i forhold til til andre lande, for eksempel på områderne retsstat, demokrati, menneskerettigheder, asylret, pressefrihed, lige muligheder mv.

Tillid og tillid udspringer af overbevisning om, hvorvidt mål kan nås, hvilket derfor nødvendigvis kræver, at man undgår mål, der ikke er nøje overvejet i forhold til risikoen for fortsat fiasko. Det betyder dog ikke den ofte apostrofiserede og også dæmoniserede "værdirelativisering" eller – man må sige det restriktivt – det betyder ikke en suspension af grundlæggende etiske principper, som da også skulle formuleres i betydningen noget. som ikke kan krænkes. Det handler 'blot' - men nødvendigvis sådan - om 'tålelige' kompromiser i implementeringen af ​​en etisk begrundet verden, og derfor også i et vist tidsbestemt stadie indtil da. Det, der skal være rigtigt, er 'kun' retningen.

Lykkes dette, skabes der kompetence for fremtiden, altså overbevisningen om ikke at trække sig tilbage i en slags 'ideel isolation' på grund af overvurdering af egne evner. Denne kompetence kan så manifestere sig i form af aftalte milepæle på en målopfyldelsesvej, med reducerede antal, dvs. få, men så meget desto mere afgørende væsentlige, som dem, der for nylig blev præsenteret i et ZDF-interview Manfred Weber formuleret af EPP. Betingelsen for at arbejde i sin partifamilie i Europa-Parlamentet er, at du først støtter i øjeblikket Ukraine uden nogen restriktioner i krigen mod Rusland, så angrebskrigen må ikke relativiseres, for det andet Retsstaten må ikke stilles spørgsmålstegn ved meget væsentlige aspekter og må derfor ikke som nationalt parti fortsætte med at repræsentere sin egen stats tilsvarende politikker i Europa, og tredje at vi ønsker at udvikle Europa yderligere, altså ikke at bruge parlamentarisk deltagelse med nogen tomme floskler til at modarbejde stabiliseringen og udvidelsen af ​​det allerede institutionelle Europa - som en forening, som de enkelte stater i stigende grad underordner sig.

Hvis du positionerer dig sådan, bliver du – blot visuelt og 'i ekkoet til dig selv' - en potentiel 'succesfuld', tilpasningsdygtig og alligevel fast i vigtige principper, som du ikke lægger skjul på. Du bliver også forudsigelig og vurderebar for andre. Du coachede dig selv.

Til dette er vi nødt til at ændre vores sprog og vores tankegang. Vi skal blive mere ubeskeden og mere beskedne på samme tid i den forstand beskrevet ovenfor. Vores prekære selvtillid ville blive overvundet på denne måde, fordi det er den eneste måde, hvorpå der er nogen chance for at overvinde alle nuværende og fremtidige vanskeligheder. Sådan tænkte mange førende "europæere" tidligere og tilpassede sig også forandringer. Dette giver endda opfyldelse og giver dig mod og glæde, selvom der ikke er nogen garanti for succes.

Nogle deltagere gjorde det dog klart, at de fra deres synspunkt, i stedet for frygt, så 'bare' usikkerhed, især blandt menneskerne omkring os. De mere aktive mennesker er måske mere tilbøjelige til at have reel frygt, fordi de ser risiciene mere. Der er nu en større afstandtagen til institutioner, og samtidig er der nye emner eller et nyt format for disse emner, som ikke længere er så tæt knyttet til institutioner og etablerede politiske beslutningsmekanismer, som klimaforandringer. Du har mere diffuse, primært og 'ubetinget' 'parallelle' historier i dit hoved. Der er en reel vending væk fra politik. Dette skaber også en kultur med "liv nedefra" eller "liv i bredere skala". Dette er en ny måde at tænke og føle på, der er mere "eksplicit fredelig". Det blev dog indvendt, at især erklæret pacifisme også kunne være en forvandlende reaktion på egen hjælpeløshed, en variant af hjælpeløshed, der 'taler sig tilregnelig'. Nogle gange er det endda en måde at skjule ligegyldighed på.

Der opstår dog en del usikkerhed, fordi det, der allerede er opnået, ikke vises tydeligt nok. Dette blev dog imødegået af, at det netop var blevet sagt, at mange ikke længere havde åbne ører for denne "gode nyhed", snarere en grundlæggende negativ skepsis. De ønsker heller ikke at være en del af dette 'fungerende apparat' eller blive 'fanget' i det gennem deres egen, måske endda 'meget korte' interesse. Det har bare fejlen ved "apparatet".

Udover de 'ret ligeglade her' og 'ganske fredelige dér', er der også dem, der beskæftiger sig meget aggressivt med politik og faktisk har en generel modvilje mod det, bag klagen over "dem deroppe", der bare gør. alt i egen lomme, de "vrede borgere" finder det ildevarslende eller hader nu skabelsen i fællesskabet, interesseafvejningen.  

Alt dette gør det ikke nemt for os. Men som allerede beskrevet ovenfor i den indre-psykiske dynamik, hjælper beslutningen om at 'transformere' suverænitetens habitus på en næsten kunstig og bevidst måde mod de nedslående virkninger af dette, som noget man 'beslutsomt overbeviser' sig selv om. Så er det muligt at diskutere tingene igen og bringe dem i orden, selvom det - som det i realiteten altid er tilfældet - kun på prøve. En sådan 'tankeskole' og 'stiløvelse' er essentiel og kan - så at sige i selvterapi eller gensidigt i 'fremmedterapi' - indtil videre, altså før helt nye katastrofer indtræffer, afgørende ændre holdningen til det positive. , ligesom man gør i privatlivets område i konflikt, når bestræbelserne på at ændre perspektiv pludselig sætter tingene i et andet lys.

Nogle gjorde det også klart, at der ikke var behov for denne "pressende selvhelbredelse fra en sådan modløshed i Europa", fordi der allerede er en masse europæisk substans og samarbejde, det vil sige en masse "opbyggende" erfaringer, f.eks. venskabsby. Begrebet "bred europæisering" blev her valgt, i modsætning til en - måske for fremherskende - diskussion om "vertikalt Europa". Der er allerede skabt så meget over hele linjen for at skabe et så solidt grundlag, at de øverste ledere i Europa - officielle repræsentanter og institutioner - heldigvis allerede har tillid til det ikke kun eksplicit, men også implicit, så at sige 'automatisk' kan " bygge videre på” dette med deres initiativer og udmeldinger.

Der er endda mange fortsatte venskabsbyer med kommuner i Storbritannien, hvor denne institutionelle europæiske ramme ikke længere understøtter dette. Denne bevidsthed vil helt sikkert opstå både 'ovenfra', dvs. gennem en stadig bedre og mere forpligtende 'officiel køreplan' med realistiske mål, men også 'nedefra', dvs. på grundlag af en allerede væsentlig og fremadskridende europæisk erfaring hos befolkningen også styrket yderligere, selvom det ikke altid er tydeligt synligt udefra. Det er jo allerede sådan, at selv politikere i meget obstruktive lande, selvom de har et flertal opnået gennem valg, ikke bare kan ignorere dette, i hvert fald ikke holdbart.

Til sidst stod det klart, at omkring to tredjedele af deltagerne ville tillægge sig selv sådanne positive oplevelser som beskrevet ovenfor og dermed også en bedre intern 'stabilitet' i forhold til Europa, for eksempel gennem deres deltagelse i venskabsbyer eller som parlamentsmedlemmer . Dette er en oplevelse, der taler for sig selv, så dette emne "frygt" virkelig skal sættes i perspektiv; måske er det kun en afgørende faktor for dem, der ikke er så tæt på det, men stadig "frygter" for Europa . Man bør tale om "bekymringer", så det "drevne aspekt" ikke deformerer diskussionen.

De andre, inklusive moderatoren og forfatteren af ​​impulspapiret, var også enige om, at for dem - takket være denne let forståelige "minimumstillid" - var denne frygt blevet reduceret og på ingen måde blevet uddybet - i overensstemmelse med dens ellers fatale karakter. Dette er næsten en god effekt af "Encounter", om man vil, en vellykket udveksling. Men disse erfaringer - og nogle af dem med "positive erfaringer" var enige om - fortsat er underligt "lidt forbundet" med de aktuelt truende propagandistiske og realpolitiske tilbageslag i forhold til et Europa som en vigtig faktor i verden. Så måske er der også et "Europa med forskellige hastigheder".

Der var også konsensus om, at vi som medlemmer af Den Europæiske Union, dvs. ud fra perspektivet af en ikke-partisk organisation til fremme af europæisk samling, bør se intensivt på mulighederne for en smart, planlagt tilgang i Europa og bør have en klar idé om prioriteringer og efterfølgere, i en god, naturligvis personlig, 'blanding' af følelsesmæssighed og rationalitet, for så at gå ud med dette udstyr inden valget til Europa-Parlamentet. Det igangværende arbejde med et "europæisk manifest", som snart vil blive afsluttet i udvalgene, og som mange medlemmer af EU har deltaget i online, byder bestemt på masser af materiale til de argumenter og begreber, vi ønsker at repræsentere. Det er derfor naturligvis meget vigtigt at studere dette papir intensivt, når det snart udkommer, så du kan lave propaganda til valget til Europa-Parlamentet som sådan blandt dine venner og andre, med stærke argumenter og velmotiverede.

Hvis vi er 'udrustet' på denne måde, altså med et godt fundament og samtidig erkendelsen af, at det er nødvendigt at tilpasse sig og om nødvendigt relativere vores egen position, hvis situationen ændrer sig væsentligt, så har vi en sikker opfattelse af Europa, og ikke kun som et mere eller mindre vagt håb, gode chancer. Det skal altid have forrang for enhver offentlig skepsis, der påvirker det hele.

Citat af Semin Bristina den 22. oktober 2023 kl. 18

Kære Prof. Dr. Walther Heipertz,

Ud over jeres referater fra diskussionsgruppen "Europa nu!", vil jeg gerne tilføje, at vi deltagere også diskuterede, hvor "naturligt" Europa er blevet, især for os yngre mennesker. Mange af os ved ikke anderledes. Rejs uden grænser, betal i euro, ingen toldgebyrer, når du handler online, vi kender næppe nogen anden måde. Det er vigtigt at demonstrere disse friheder for at vække interesse i Europa.
Ligeledes var flertallet af gruppen enige om, at vi ikke er bange, men snarere føler bekymring og usikkerhed, når vi observerer den aktuelle udvikling.