Indlægsfoto: toiletpapirrulle | © Pixabay
At jeg en dag skulle skrive en artikel om toiletpapir, faldt mig aldrig ind i mine vildeste drømme. Men da jeg bor i et kvarter, hvor der ikke har været toiletpapir i dagevis, og jeg samtidig har en helt normal fordøjelse, begynder jeg at få mine tanker.
Jeg tror stadig på det gode i mennesker og endnu mere på en fungerende markedsøkonomi, så jeg har indtil videre undladt at starte produktionen af mit eget toiletpapir.
Men det er utroligt, hvad der sker, når folks normale livssituation pludselig ændrer sig lidt. Dette bekræftes frem for alt af dem, der længe har fastholdt, at vores samfund er fuldstændig overmættet og allerede er faldet meget langt.
Og for dem, der bare ikke vil tro, at der altid er et stort antal "røvhuller" blandt os, prøver de lykken i psykoanalysen for at finde mere plausible grunde til at hamstre toiletpapir. Men selv disse kommer meget hurtigt til den "anale fase" og taler så gerne, videnskabeligt velfunderede, om anale karakterer.
Jeg vil ikke gå så langt igen, og efter en kort gennemgang af mit speciale ved at ringe til andre byer, er jeg nået frem til, at det udelukkende er et spørgsmål om intelligens.
Jo dummere – kvalitativt og kvantitativt – folk i dit nabolag er, jo mindre toiletpapir finder du på hylderne i supermarkeder og apoteker.
Derfor skal det gamle tyske ordsprog "Dummere end politiet tillader" nu lyde som følger: "Dummere end Aldi og Lidl kan levere toiletpapir."
"I takt med at hans [menneskelige] bevidsthed er blevet udvidet og differentieret, så er hans moralske natur haltet bagud. Det er det store problem, vi står overfor i dag. Fornuften alene er ikke tilstrækkelig."
Carl Jung, Det uopdagede selv (2006 [1958]: 98)
