Opslagsfoto: Soldat | © Pixabay
Allerede udgivet i 1995 Dave Grossman hans bog “On Killing: The Psychological Cost of Learning to Kill in War and Society”, hvori han blandt andet argumenterer for, at nutidens civilsamfund, især medierne, tilpasser militære teknikker, der gør det lettere for soldater at dræbe, drabsraten stiger enormt, især blandt unge.
For en soldat er Grossmans bog absolut et must-read for at dykke længere ned i "dræb og bliv dræbt."
For den interesserede offentlighed, men frem for alt for journalister, er bogen også værd at kigge på for eventuelt at sætte spørgsmålstegn ved egne handlinger. Og det på trods af, at Grossman nogle gange bliver beskyldt for, at hans teser ikke er videnskabeligt bevist, og at han ville præsentere fakta på en udifferentieret og uacceptabelt generaliseret måde.
Jeg er fast overbevist om, at drab ikke er særlig let for de fleste af os, og at selv sociopater eller psykopater har brug for en grund til at myrde gennem vores land.
Jeg går også ud fra, at sådanne lejligheder for nylig er blevet talt op af nogle partier og deres politikere for at få procentpoint fra vælgerne i tilfælde af mindst et unionsparti og i tilfælde af de totalitære partier for at smide vores demokratiske system ud af fælles som helhed.
Og denne "apokalyptiske stemning", der spredes af dele af politik, opfanges meget let af medierne og transporteres konstant ind i vores medborgeres hjerner via alle kanaler.
I mellemtiden mener alle politiske udkanter, at de skal forberede sig på den sidste kamp, "venstre" og "højre" raser i stigende grad og raser gennem gaderne, og det demokratiske flertal er mere og mere i tvivl om, hvorvidt vi faktisk stadig er flertallet i vores land.
Politiske eller politisk motiverede mord, som vi troede at have overvundet efter Baader og Meinhof, er i mellemtiden blevet "hverdag" igen.
Jeg synes virkelig, det er på tide, at vi stopper dommedagsuret i hovedet og begynder at arbejde på løsninger igen, baseret på vores frie demokratiske grundorden.
Man kan måske bukke under for en morbid charme i biografen eller ved spillekonsollerne, hvorved Dave Grossman dog hellere fraråde det. Men i hverdagen er sådan noget mere end farligt for alle involverede.
"Forbindelsen mellem drab og krig er ligesom forbindelsen mellem sex og forhold."
Dave Grossman, On Killing (2009)
