En chance for demokrati
Jeg kan lige forestille mig, at SPD ville tolerere en CDU-minoritetsregering. Vi ville have en chance for en stærk opposition og en erfaren premierminister, der kunne skrive historie.
Hjemme i Europa og hjemme i Heilbronn.
Jeg kan lige forestille mig, at SPD ville tolerere en CDU-minoritetsregering. Vi ville have en chance for en stærk opposition og en erfaren premierminister, der kunne skrive historie.
Som modspil til Heilbronn Experimenta har jeg længe ønsket mig et Europahaus.
De seneste valg i USA og Republikken Østrig samt resultatet af den italienske folkeafstemning efterlader os i ærefrygt ved årets udgang.
Det hele begyndte, da våbnene i 1945 efter godt 31 års drab og manddrab endelig forstummede. Næsten hele verden lå i ruiner, og krigene blev flyttet til områder af verden, der var længere væk fra os og mindre interessante for den vestlige verden.
Alene det faktum, at folk, der siges at have opfundet demokratiet, boede i det sydøstlige Europa for et par årtusinder siden, gør ikke nutidens indbyggere i Europa til demokrater.
Vi nærmer os slutningen af året med store skridt og er næppe i stand til at opremse alle de klager, der er blevet og stadig bliver gjort så tydelige for os i de sidste par dage og uger.
Vi må ikke tabe vores fælles mål, verdensunionen, af syne.
Frihed, fred, demokrati og økonomisk velstand - Europas løfte til sine borgere. I en global sammenligning har vi europæere det også godt.
Vores Europa brænder nu allerede på kanten, og selv i EU's "hjemlande" finder antieuropæiske bestræbelser mere og mere opmuntring og støtter.
Vi skal gøre mere for at fremme vores idealer og værdier.
De seneste begivenheder i og omkring Europa forbløffer ikke kun os europæiske føderalister.
Hvor langt rækker Europa, eller rettere hvor langt kan det nå?